Er vi lykkelige? Og smitter det?

Vi har alle vores sære små vaner. En af min er, at observere de menesker jeg møder på min vej

I dag skulle jeg synge gospel i Bruuns Galleri i Århus. På vej er hen passerede jeg et cafe vindue, hvor de havde anbragt en smal plade ud mod vinduet, så cafe gæsterne kan sidde med ansigtet ud mod fortovet. Der sad et par unge kvinder, og af gode grunde, kan jeg jo ikke genfortælle, hvad de sagde. På den anden side, er der heller ingen tvinl om, at den ene fortalte om en person, BARE havde opført sig tåbeligt.

Inde i Bruuns galleri, satte jeg mig et sted, og fik en kop chololade. Mens jeg nød sad jeg og observerede de andre gæster, samt alle dem der passerede. Der var, for mig, ikke noget nyt af de glade smilende lykkelige mennesker desværre er en uddøende race. Der ER langt i mellem. Skaljeg sætte % på, vil jeg sige at de lykkelige er under 10% og endda måske under 5%.

 Det er også helt tydeligt, at det ikke er nogen speciel samfundsgruppe, der har patent på smilet. Det er i alle grupper -- etnisk, indkomst, fyld selv flere på. Det har heller ikke noget at gøre med den hastighed hvor med legemerne flytter sig igennem rummet. Altså det kan ikke direkte kædes sammen med stress og jag.

Der var specielt et bord jeg lagde mærke til. Der sad to kvinder. Den ene syntes som om, at hun var nødt til at lægge bånd på sig selv, gang på gang, for ikke være for glad og lykkelig i sin udstråling, i forhold til det dybe mørke der udstråledes på den anden side af bordet. De rejste sig og gik, og kom 20 minutter senere forbi igen. Da var det dybe mørke forvandlet, og hun strudlede af glæde; mens jeg i mit lille sind, sad og lurede på, hvad der havde gjort den forskel?

Der var mange par der kom gående hånd i hånd, men kun et par der strålede af glæde og lykke. Der var mange mødre med (små)børn; men kun en kvinde der strålede sammen med sit barn.

Ser jeg bare det jeg vil se? Eller ser I det samme billede?

Hvad stråler jeg så selv af? Ja, det ved jeg da ikke; men det skulle ikke undre mig om jeg en brumbasse, og ikke udstråler glæde og lykke, lige som alle de andre, tænkte jeg.

Ahhhhhh. Men når jeg nu er opmærksom på det, så kan jeg gøre noget ved det. Og det smitter. Smil til omverdenen, og den smiler til dig. Ikke dem alle, men mange. Jeg havde ikke min lille røde klovnenæse med, men jeg kunne alligevel få fremmede til at smile, bare ved at smile til dem. Også den sure kassedame. Og det sure løg i nabokøen.

Så var det dejligt, at stå og synge midt i Bruuns galleri, og se, hvor mange smil, hvor megen glæde i øjne det skabte. 

Vi gør en forskel! Skal vi ikke gøre det til en glad og lykkelig forskel?

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Er vi lykkelige? Og smitter det? Læs mere