ENNEAGRAMMET - Skab en fælles forståelsesramme

Blog forfatter

Er du leder, og oplever du, at det kan være svært at kommunikere med dine medarbejdere, så de forstår dit budskab?

Eller måske oplever du, at dine medarbejdere har svært ved at få det tværfaglige samarbejde til fungere?

Mennesker er meget forskellige og det kan besværliggøre kommunikationen på arbejdspladsen. Enneagrammet er et effektivt redskab til at styrke den interne kommunikation, da en indgående forståelse af personlighedstyperne vil gøre det lettere for dig at kommunikere med de forskellige typer af medarbejdere, du har.

 

Skab en fælles forståelsesramme 

En effektiv måde at forbedre kommunikationen internt i organisationen er at sørge for at skabe en fælles forståelsesramme for hele teamet. Meget tyder nemlig på, at medarbejderne oplever, at det bliver lettere at italesætte og løse problematikker i forbindelse med arbejdsfordeling og -opgaver, når alle i teamet har nogle fælles referencepunkter, som bliver til i arbejdet med personlighedstyperne.

Derudover styrker det de sociale relationer på arbejdspladsen at opnå en større indsigt i forskellige personlighedsmønstre, og disse gode sociale relationer vil naturligvis have en positiv indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø i organisationen.

 

Hvad er Enneagrammet - og hvad kan det bruges til?

Enneagrammet består af 9 forskellige personlighedstyper, og hjælper os til at forstå vores egne og andres foretrukne mønstre, hvilket gør det muligt for os at forstå os selv - og vores omgivelser bedre. Samtidig beskriver Enneagrammet, hvordan vi kan bruge vores ressourcer endnu mere hensigtsmæssigt, for derigennem at opnå større balance og valgfrihed i vores liv. De 9 typer er:

 

1. Perfektionisten. 2. Hjælperen. 3. Udretteren. 4. Romantikeren. 5. Iagttageren. 6. Realisten. 7. Eventyreren 8. Frontkæmperen 9. Fredselskeren.

 

Vil du gerne vide mere om ENNEAGRAMMET? - så er du altid velkommen til at besøge vores hjemmeside. Her kan du samtidig se vores udbud af Enneagram-uddannelser.

 

Med venlig hilsen

NLP Huset

 

__________________________

NLP Huset, uddannelser i coaching, NLP, Enneagrammet m.fl.
Se mere på http://www.nlphuset.dk/

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Enneagrammet kan bruges i arbejdslivet. Læs mere her