ENNEAGRAMMET - Bliv bevidst om egne ressourser

Blog forfatter

Hvad er Enneagrammet?

Enneagrammet består af 9 forskellige personlighedstyper. Enneagrammet hjælper os til at forstå vores egne og andres personlighedsmønstre og kan dermed hjælpe os til at forstå os selv, og vores omgivelser bedre.

Enneagrammet beskriver 9 forskellige mønstre og de skift der sker når vi er henholdsvis pressede eller i overskud. Det er en dybdegående beskrivelse, da der er tale om en kortlægning af vores dybtliggende motiver for det, vi gør. Du kan således sagtens støde på mennesker, som har samme adfærd, men forskellig bagvedliggende motivation – det er den bagvedliggende motivation, der er afgørende for, hvad der er dit primære mønster. Stanford University har kåret Enneagrammet til at være det mest dybtgående personlighedsværktøj.

 

De 9 typer er:

1. Perfektionisten. 2. Hjælperen. 3. Udretteren. 4. Romantikeren. 5. Iagttageren. 6. Realisten. 7. Eventyreren 8. Frontkæmperen 9. Fredselskeren.

 

Det interessante ved Enneagrammet er egentlig ikke at kunne kategorisere mennesker i kasser, men i højere grad at kunne bringe dem ud af dem og derved skabe større valgfrihed og bevidsthed om, hvornår vores mønstre er konstruktive, og hvornår de er mindre konstruktive.

I en eller anden grad kan vi kalde vores Enneagrammønster for en form for trance, når vi er ubevidste om det, fordi vi som mennesker har en tilbøjelighed til at gentage det samme mønster igen og igen. Vi har måske også en tilbøjelighed til at kunne lide nogle sider af os selv bedre end andre, men Enneagrammet viser os, at det samme mønster faktisk både kan være det, der skaffer dig en forfremmelse og koster dig et venskab. Det betyder også, at man som sådan ikke kan tale om dårlige og gode mønstre, men mere om de er afbalancerede og bruges konstruktivt. Det er lige præcis det, du vil lære på vores kursus.

Arbejdet med Enneagrammet begynder, når vi opnår indsigt i vores eget mønster og begynder at forstå de karakteristiske temaer i vores liv. Jo større selvindsigt og selvaccept, jo bedre bliver fundament for at arbejde med egne og andre menneskers udvikling.

 

Med venlig hilsen 

NLP Huset 

    

__________________________

NLP Huset, uddannelser i coaching, NLP, Enneagrammet m.fl.
Se mere på http://www.nlphuset.dk/

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Enneagrammet hjælper os med at blive bevidste om vores ressourcer. Læs mere her