ENNEAGRAMMET

Blog forfatter

ENNEAGRAMMET OG DE 9 PERSONLIGHEDSTYOER

Enneagrammet er et udviklings-system, som beskriver 9 personlighedstyper. Der findes i verden mange personligheds-type-modeller. Personligt har jeg aldrig stødt på et system, der er så præcist som enneagrammet. Enneagrammet er udviklet af chileren Oscar Ichazo (f. 1931), og er blevet videreudviklet af en lang række terapueter og psyko-spirituelle lærere. Heriblandt A.H. Almaas, Faisal Muqqadam, Don Riso og Russ Hudson. En af de absolut bedste bøger om enneagrammet er Hudson & Riso: Enneagrammets visdom (Indsigt Forlag).       

 

HVAD ER ENNEGARAMMET?

Enneagrammet inddeler alle mennesker i 9 personlighedstyper; enneagramtype 1-9. Hver type har ifølge enneagrammet en såkaldt "basal frygt" og et "basalt ønske". Selvom enneagrammet er et komplekst system, med enormt meget forskning og videreudvikling bag sig, er det vigtigste netop pointen omkring den basale frygt og det basale ønske. Det at ens basale frygt og basale ønske – igennem terapi og selvindsigt – bliver bevidst, kan gøre en markant forskel for et menneske. For de fleste mennesker, også mennesker, der er i udviklings-processer, forbliver disse to, den basale frygt og det basale ønske, ubevidst gennem livet. Den basale frygt handler om, at alle mennesker hele tiden frygter – og dermed flygter fra – noget. Eksempler herpå kan være følelser af, at andre vil kontrollere én, følelser af at være uelsket eller værdiløs, eller følelser af utryghed. Heroverfor er der det basale ønske, som selvfølgeligt går ud på at dække – eller få den basale frygt til at tie stille. Har man fx en basal frygt, der handler om at mangle tryghed og sikkerhed, så handler det basale ønske netop om at tilvejebringe sikkerhed og tryghed. Dette er enneagrammets helt store fortjeneste at have gjort dette tydeligt – hvilket ingen andre personligheds- eller psykologiske teorier har vist.

 

HVAD KAN ENNEAGRAMMET BRUGES TIL?

De fleste mennesker på Jorden er uopmærksomme på, at hele deres liv i høj grad er styret af disse to kræfter: den basale frygt og det basale ønske. Lidt på samme måde, som at øjnene ikke længere lægger mærke til næsen. Næsen er ellers pga. Dens placering det første, øjnene ser. Og ens personlighedstyper er akkurat lige så indgroet, at man ikke opdager den. Man følger den blindt. Så det første skridt er at finde ud af det. At finde ud af, at man har en basal frygt og et basalt ønske. Der findes både bøger og tests på Nettet, som kan hjælp en til at finde ud af, hvilken enneagram-type man er. Man kan også afklare sin type sammen med en terapeut eller en coach, der har kompetencer inden for enneagrammet. Selve den personlige udvikling – efter opdagelsen af ens type – går så ud på at løsne den magt, som typens mønstre faktisk har i en – for derigennem at frigøre noget af den energi, man har bundet i ens negative livsmøsntre, som kommer fra de enkelte enneagram-typer. Det almindelige er altså, hvis man nu fx er en enneagram-type 6, at ens basale frygt er frygten for at miste tryghed og sikkerhed, og ens basale ønske derfor er at finde tryghed og sikkerhed, ja, så bruger man en meget stor del af sit liv – ubevidste ganske vidst – på at tilvejebringe denne tryghed. Det der dog er vigtigt her er, at dette projekt aldrig kan lykkes. De ubevidste sider i personligheden tror, at det er en rigtig strategi for en 6'er at forsøge at tilvejebringe tryghed. Mens det i virkeligheden handler om, at 6'eren skal lære at acceptere sine følelser af angst – for derigennem at udvikle sig, og dermed få adgang til de resurser i systemet, der ligger omme bag personligheden. Præcis det tilsvarende gør sig gældende for de andre enneagram-typer.

 

HVILKE ANDRE ARBEJDSFORMER KOBLER JEG ENNEAGRAMMET SAMMEN MED?

Enneagram-arbejdet hos mig er koblet samme med følgende 3 faglige piller:

<!--[if !supportLists]-->1)      <!--[endif]-->Det første er den klassiske psykoterapi med udgangspunkt i psykodynamikken.

<!--[if !supportLists]-->2)      <!--[endif]-->Det andet er et fundament i Vækstcenter-pædagogikkens selvudviklings-forståelse og -praksis.

<!--[if !supportLists]-->3)      <!--[endif]-->Det tredje er to yogalærer-uddannelser, som forankrer det hele i kroppen.

<!--[if !supportLists]-->4)      <!--[endif]-->Det fjerde er den viden, jeg bl.a. har fået lov at indoptage via cand.mag.-grad i filosofi og kommunikation – med speciale i forskning i meditation og mindfulness.

 

OM SIMON VITTUS JASPER HANSEN

Cand.mag. i filosofi fra Roskilde Universitet, speciale i forskning i meditation og mindfulness. Certificeret psykoterapeut fra ID Academy (4-årig tværministerielt godkendt uddannelse). Cert. hatha yoga lærer. Dels fra uddannelse i Thailand, dels fra overbyggende uddannelse i yoga therapy og hatha yoga fra Danmark (begge med den amerikanske yogalærer Shy Sayer). Endelig fra 2018 uddannet mindfulness-instruktør fra Århus Universitet i det internationale mindfulness-system, MBSR. Simon er bosiddende ved Vækstcenteret, hvor han modtager, også i forhold til internationale standarder, højkvalitets undervisning i meditation og selvudvikling.  

 

 

__________________________

Simon Vittus Jasper Hansen.
Cert. Hatha Yoga Lærer. Cert. Psykoterapeut.
Cand.mag. i Filosofi & Kommunikation. Underviser i meditation, på retreats og i mindfulness.
http://simonvjhansen.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Enneagrammet - de 9 personlighedstyper og vejen til mere frihed