Indretning af dit hjem - få de tre bedste tips

Dit hjem er ikke bare en bunke mursten og mørtel. Dit hjem er din ‘second skin’ – din anden hud. Derfor er det ikke helt ligemeget, hvilke omgivelser du vælger at “gnubbe hud med”. Energien indenfor dine fire vægge påvirker dig både i sind, krop og ånd. Som Winston Churchill sagde: “Først former vi bygningerne. Dernæst former de os”.

De seneste 10 år har jeg set uendelig mange eksempler på, hvordan ‘bygningerne’ – vores hjem og boliger – har påvirket mennesker negativt. Du kan meditere fra morgen til aften og opnå skønne tilstande af frihed og kærlighed, men hvis du åbner øjnene til et kaos af ting, der vidner mere om din fortid, end om dit liv nu, så bliver din energi med tiden trukket ned på et andet plan igen. Når du åbner dine øjne skal dine omgivelser svinge med hjertets frekvens og udstråle lige så stor harmoni som dine indre tilstande af ro og balance. Dit hjem kan dræne dig for energi og livsglæde – eller det kan kan nære din sjæl på de dybeste planer, når det afspejler din indre skønhed og åndelige bevidsthed.

Første skridt, til at skabe dit personlige paradis, er at begynde at elske dit hjem (lige såvel, som du elsker din næste, dig selv eller hele verden, for den sags skyld.)

For når du giver kærlighed til dit hjem træner du din kærlighedsmuskel. Du bliver love in action -  og endnu bedre – dit hjem kvitterer med en lige så stor portion kærlighed til dig. Dit hjem er et mikrokosmos af hele universet, dit eget lille hjørne af verden. Hvis du begynder med at elske dét, vil denne kærlighed sprede sig som ringe i vandet, og påvirke både dit eget liv, men også hele verdens tilstand. Hvis vi vil skabe mere lykke, kærlighed og fred i verden, kan vi passende begynde med at skabe lykke, kærlige  og fredelige energier i vores egen lille verden. Formår vi at gøre det her – kan vi også gøre det alle andre steder. Har du elsket dit hjem i dag? Har du elsket dig selv? Ikke kun i tanke – men også i handling?

Her er mine tre bedste tips til at indrette dit hjem med hjertets energi – i stedet for hovedet og sindets tyranni.

1. Elsk dit hjem, som det er
Accepter dit hjem, som det er – lige nu. Jeg tror, vi er mange, der i perioder er utilfredse med vores hjem. Det roder for meget, der er for mange udfærdige projekter, vi er gået i stå midt i renoveringen, det er for småt, for nyt eller for gammelt, forkert placeret, for dyrt, for dit eller for dat. Men første skridt til at blive vild med dit hjem – eller genforelsket i det – er at stoppe kritikken, og begynde at holde af det. Hvilket menneske bryder sig om evig kritik og manglende påskønnelse? Det samme gælder et hjem. Et hjem vil også bare gerne elskes – også selv om det ikke er perfekt. Måske endda især, når det ikke er helt perfekt. Det kender du sikkert fra dig selv. Er det ikke, når du er allermest slidt og træt, at du virkelig brug for et kærligt knus og et smil?

2. Træn din kærlighedsmuskel: Giv kærlighedserklæringer til dig hjem – hver dag
Ligesom at kærligheden mellem to mennesker kun kan folde sig ud, når vi elsker hinanden, som vi er – og ikke forsøger at lave hinanden om, således begynder dit hjem også at ”åbne sig op” når du tager det første skridt i kærlighedens ubetingede navn. Dine daglige små kærlighedserklæringer – at rydde op, skabe rar energi, bringe friske blomster ind i huset eller forskønne det på anden vis - vil efterhånden, stille og roligt, skridt for skridt, udfolde jeres kærlighedsforhold. (Ja, jeg mener forhold! Du tilbringer lige så meget intim tid – hvis ikke mere – med, og i, dit hjem, som du gør med en partner.) Der findes ingen dårlige undskyldninger for ikke at anvende ”daglige kærlighedserklæringer” – ej heller finanskrisen. Kærlighed og ekstra omsorg behøver ikke koste en krone! Eneste regel er, at det (desværre) ikke er tanken, der gælder. (Hvem har dog opfundet den tåbelige talemåde?) Nej - kun handling tæller.

3. Hvis din entré var temaet for et topmøde – hvilke energier er der så på dagsordenen?
Skab en imødekommende og smuk entre-oplevelse, der fungerer som din personlige velkomst-komité. Forestil dig, at din entre møder dig med kærlige, åbne arme og et stort knus, der siger ”Velkommen hjem!”

Tag et servicetjek i din entré lige nu, og spørg dig selv: ”Hvis min entré var overskriften for et kommende topmøde med alle verdens ledere; hvilke energier ville så være på dagsordenen?” Måske kunne dette rum – som er det første du møder, når du ankommer i din private rede, - rumme mere lys og skønhed end det gør lige nu? Husk at anbringe det, som jeg kalder en ”hjertevækker”: noget, som gør dig glad, minder dig om din vej i livet og åbner dit hjerte på et splitsekund, fordi det vækker en følelse inden i dig. Hjertevækkere er derfor dybt personlige. Hvad der får den dit hjerte til at danse kan forekomme ganske ligegyldigt for en anden. Hvad ville være dine hjertevækkere? Og hvad skal være kodeordet for det kommende topmøde – og din entré?

God fornøjelse
Ranvita la Cour

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hej Kæreste Ranvita Det er en dejlig artikel du har skrevet og så meget sandhed er der i den vi skal elske det hjem vi har lige nu. Og vi skal elske den skønhed vi har skabt i vores hjem lige nu, men at tage et service tjek det er da meget vigtigt, det vil jeg straks gøre og så tænke kærligt med hjertetes energi på mit hjem. Handling kommer fra tanke- handling kan ikke komme ud af ingenting. Jeg tror det er derfor at vi siger tanke følger handling. Tak for din igangsættende artikel der får os til at tænke efter for derefter at få os til at handle på det. kærligst til kvinden der selv har en fantastisk kærlig udstråling Merete
Indretning af dit hjem - få de tre bedste tips. Læs mere