

Kære dig, glem aldrig at angst, depression, håbløshed og endog uopløst vrede er et symptom på noget meget dybere. Medafhængighed er også et symptom på en form for svigt i din barndom. Dette svigt kan have været åbent eller skjult. Det kunne have været vold, seksuelt misbrug eller det kunne have været følelsesmæssigt overgreb.
Emotionel forsømmelse og mangel på kontakt til omsorgsgiverne medfører, at de samme kemiske reaktioner finder sted i hjernen, som fysisk misbrug forsager.
Separation af enhver art forsager angst, uanset om det er fysisk eller følelsesmæssig adskillelse.
At vide, hvorfor vi er den måde, hjælper os i virkeligheden til at se hvor fantastiske vi er - men det er ikke her, hvor vores arbejde slutter. Faktisk er det her, hvor vores arbejde begynder, når afmagten er størst. Nå vi ikke længere kontrollere vores følelser.
Vi er alle magtfulde skabninger - som har evnen til at transcendere og forbinde til vores autentiske selv, men for at gøre det, må vi lære at acceptere og håndtere vores smerte. Tolle lærer os, at vi alle har et smertelegeme, og jeg er helt enig. Det er denne smerte krop, vi har brug for at elske, tilbede, tilbede, omfavne, pleje, tilgive og endda spørg tilgivelse af.
Ser eller mærker du den smerte, du ved, er lagret i din smertekrop. Hvilken særlig smerte vil du omfavne i dag i kærlighed? Hvilken smerte vil du elske i dag fremfor at ignorere den?
Når vi bliver kapret af fortidens minder forsøger vi at stoppe den bølge af smerte og skam, der kommer rullende mod os. Som en ondartet virus breder den sig fra hjernens mørkeste kroge og inficere vores tanker, for at bringe os ud i et følelsesflashback, der hindre os i at være tilstede i nuet.
Som den første, er vi klar til at fordømme os selv, ofte uden nåede eller empati. Tankemyldret vil ingen ende tage og tre små uskyldige ord….Hvad nu hvis…..bliver som et dommedagssværd, der hænger over vores hoved og tynger os.
Hvornår har du sidst tilladt dig at føle dine følelser? Din angst, frygt eller afmagt.
Hvad føler du…..vil du dele din dag? Hvad gør mest ondt
Mig først ... "I dag har jeg til hensigt at acceptere smerten ved ikke at føle mig godt nok, når jeg bliver præsenteret med tanken om, at jeg ikke har levet op til standarderne for nogen uden for mig.
Jeg vil huske hvem jeg er, selv når Nogen uden for mig beskylder mig for noget, jeg ved, i mit hjerte er jeg ikke skyldig i. Jeg vil tillade andre at besidde deres skæv version af mig og ikke forsøge at kontrollere det. Jeg vil vide jeg er Nok og at kærligheden til livet, er den gave der ligger i smerten.
Kære Du, så vid du er god nok som du er.
Kærligst
Bettina Pedersen
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer