Er dit barns kærligheds-kop tom?

Børns hjerner udvikles ikke normalt, hvis de kun får mad, og ingen kærlighed og omsorg. Mad er lige så vigtigt som kærlighed.

Vi kærtegner, kysser og ser på vores lille vidunderlige baby. Når barslen er slut, og hverdagens stress melder sig, flyttes fokus ofte fra omsorg og kærlighed til at handle om at have tag over hovedet og mad på bordet, og det går ud over kvalitetstiden til vores barn.

Nogen gange går det så stærkt, at det er først, når vi ligger i sengen, vi mærker en knugende følelse i maven, fordi vi igen havde for mange gøremål, og for lidt tid til vores dejlige unge, som hang os grædende om benet, mens vi forsøgte at lave et nærende måltid til tiden.

Mad står oftest øverst på vores to do liste, vi overholder måltiderne, men børn har lige så meget brug for omsorg og kærlighed, som de har brug for mad. MEN mad og kærlighed bør fylde lige meget på vores to do liste. Vi bør lægge tid ind til at tage en kramme-nusse-hygge-tid, lige som vi gør i forbindelse med måltiderne, så det bliver en lige så vigtig vane.

Oplever du, at dit barn græder, når I er kommet hjem fra institution, kan det være fordi, dit barn har undværet dig hele dagen og savner dit nærvær og kærlighed. Det er derfor så vigtigt, at fylde dit barns kærligheds-kop op, og en super måde for jer begge at lande på efter en hektisk dag.

Det kan være svært, fordi vi nok engang forlod arbejdet, før vi var helt færdige, for at hente før institutionen lukkede. Den dårlige samvittighed til arbejdet og vores barn og oveni det hele, har vi de næste gøremål i tankerne, herunder aftensmaden, men hvis du giver dit barn bare 15 minutters kvalitetstid, lige når I kommer ind ad døren, vil du opleve, at du får meget mere ro og fred til at udføre dine gøremål.

De 15 minutter er virkelig givet godt ud. Børn med en fyldt kærligheds-kop er mere robuste og glade.


__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Børns udvikling kræver kærlighed, omsorg og nærvær