Dialog med en teenager

At være forældre til en teenager er en personlig udfordring, som giver mulighed for udvikling. Spørg dig selv, hvad det er for værdier, du ønsker din teenager tager med sig ud i verden. Hvilket forhold ønsker du at have til din teenager, når teenagetiden er vel overstået?

Forældreopgaven er - som i de øvrige barneår - at støtte dit barn, når det har modgang og juble med barnet, når det har succes. På denne måde føler din teenager sig afholdt uanset situationen.

For at skabe sig et godt liv er det nødvendigt at udvikle sit selvværd, og forældre spiller en afgørende rolle for, hvordan et barn opfatter sig selv.

Som forælder må du arbejde på at have overskud til at elske dit barn uanset hvad. Du skal være i stand til at slippe dit barn fri (det allersværeste for det går dybest set imod vores natur), så du må have tillid til dit barn, og den tillid må sammen med overbærenhed, kærlighed og respekt bygges op hele vejen op igennem barndommen.

Lyt, lyt, lyt til din teenager. Teenagere er ofte lukkede, så når de en sjælden gang betror sig til dig, er det vigtigt, at du "blot" lytter frem for at stille (kritiske) spørgsmål. Forskere har bevist, at en teenager ikke kan lære at opføre sig empatisk, hvis ikke forældrene viser ham/hende empati.

Idet teenagerens hjerne endnu ikke er færdigudviklet, kan du som forælder ikke forvente, at dit barn har samme evne til at ræsonnere som du selv har. Teenagere agerer i flok, og de husker kun de aftaler, som er vigtige for dem selv, fordi de er så afhængige og styrede af deres følelser. De lever i nuet uden at være i stand til at overskue konsekvenserne af deres handlinger.

Præstationsangst - ambitionsniveau.

I min praksis oplever jeg specielt i foråret, at teenagere rammes af præstationsangst i forbindelse med deres eksamener. Bag præstationsangsten ligger altid et dybt ønske om anerkendelse. Det er netop inden for de seneste år blevet videnskabeligt bevist, at vi mennesker næst efter mad + drikke og et hjem at bo i har allermest brug for anerkendelse. Vi har som unge og voksne lige så meget brug for anerkendelse som spædbarnet og små børn har for omsorg.

For os alle er det vigtigt, at vores ambitionsniveau er realistisk. Især i teenageårene er det meget svært selv at vurdere, om ens faglige ambitionsniveau kan opfyldes. Jeg har endda mødt teenagere, som ikke var i stand til at glæde sig over en topkarakter, fordi de ikke var i stand til at modtage rosen, så de fik bildt sig ind, at 12-tallet var givet af medlidenhed!

Et for højt ambitionsniveau øger risikoen for at få præstationsangst.

Dette problem kan afhjælpes ved samtaleterapi.

Kendetegn for en "normal" teenager:

  1. Han/hun sover meget og bliver udpræget B-menneske. Er træt og ofte ugidelig.
  2. Han/hun har stor og ofte skiftende appetit.
  3. Han/hun er diskussionslysten og gør oprør mod autoriteter.
  4. Han/hun har mangel på empati - kan knapt nok rumme sig selv.
  5. Han/hun er meget opmærksom på egen krop og på sin rolle i vennekredsen.
  6. Han/hun lider af humørsvingninger.

Når man er teeenager, er ikke blot ens hjerne under ombygning, det er hele den unges identitet. I de år, hvor vi skifter mellem at føle os som barn og som voksen, har vi ikke den basale tryghed i os, som vi har, når vi har forholdt os til - og anerkendt vores eventuelle nye identitet.
Du kan måske genkende, at du selv har skiftet og kommer til at skifte identitet nogle gange i dit liv: F.eks. når du får dit første job, når du flytter sammen med din kæreste, når du bliver forælder for første gang, når du - måske - bliver skilt, når det sidste barn flytter hjemmefra, når du går på efterløn/pension. Det tager tid at forholde sig til, at ens livssituation nu er ændret.

Teenagere kæmper både med deres selvværd (= hvor meget de føler, de selv er værd) og deres selvtillid (= hvor meget de opfatter deres evner rækker).

Samtidig oplever mange teenagere, at de er de eneste i klassen, vennekredsen, verden, der har netop deres problem. Derfor er det vigtigt at støtte den unge i at få åbnet op og talt om det. Det er vanskeligt som forældre. Det er det for alle, fordi den unge er i gang med en løsrivelsesproces.

Jo tættere forhold I har, jo mere vil den unge tage hensyn til jeres forventninger og følelser. Derfor kan det være en stor hjælp at give den unge penge til terapi, så han/hun får lejlighed til at tale om sine følelser uden at skulle tage hensyn til lytterens (læs: Terapeutens) følelser.

Pia N. Jensen, Terapia

http://www.terapia.dk/

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Dialog med en teenager