Autenticitet - workshop eller gruppeforløb i KBH

Psykoterapeut København Katrine Boeck

Det autentiske menneske - workshop eller gruppeforløb i KBH

04/02/2018 - 10:30
28/02/2018 - 18:30

 

Efter en foredragsrække om temaet det autentiske menneske, tilbyder jeg nu temaet som gruppeseancer - enten som en enkeltstående workshop eller som et gruppeforløb. Her trænes du og bevidstgøres om din egen autenticitet, samt støttes i (sammen med de tilstedeværende mennesker) at STÅ VED DIG.

Hvordan kan vi acceptere os selv og vores valg, og det liv vi har fået? Hvordan kan vi være ærlige om, hvad vi føler og hvem vi er, og samtidig bevare forbundethed med andre? Hvordan kan vi give os selv gyldighed og tro på, at vi godt må tage vare på det, som vi har brug for – uden at det behøver være egoisme?

Hvordan kan vi stå med stærke følelser som ensomhed, stress, vrede, frustration, tomhed, sorg, skam, angst og tristhed såvel som ro, tilfredshed, glæde, lidenskab, passionerethed, tro og succes?

Med det autentiske menneske som omdrejningspunkt, får du støtte til at tale om dit livs eksistentielle temaer: dine livsvilkår- og situation, dine hidtidige livsvalg, kontrol/kontroltab, meningsløshed/mening, angsten for frihed og alenehed.

Vi ikke bare taler. Vi pendler mellem ord og at sidde stille med opmærksomhed på nuet (mindfulness). Herudover tegner vi, besvarer filosofiske og terapeutiske opgaver, samt screener for blindspots og vanskeligheder, så du får bevidsthed om det der står i vejen for dig, og for at din autentiske personlighed kan komme lidt mere frem. Vi deler hvad der er LIGE NU, og herigennem lærer du en større accept af det, der er svært eller udsigtsløst, såvel som det der er din kraft og styrke.

  

Nærmere info

Du deltager i en lille gruppe med 4 - 5 personer, uanset om det er på en workshop eller som en del af en gruppe, der mødes jævnligt. 

Gruppe og workshop varetages af psykoterapeut MPF Katrine Boeck. Mere info om gruppeleder her.

Vi mødes i Søborg (ml. KBH og Lyngby). Bus 6A, 42 og 68 går lige til døren. 20 minutters rejsetid fra Nørreport. 15 min i bil. 

Datoer for gruppen og workshop, annonceres fremover på facebook. Klik her, hvis du vil følge facebooksiden.

Kontakt: katbo@coachcare.dk eller tlf. 23206983.

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København/Lyngby.
Læs mere på: http://coachcare.dk/




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Autenticitet - workshop eller gruppeforløb i KBH