Den Essentielle Livspraksis

Blog forfatter

En ny og mere hel tilgang til menneskelig udvikling

På baggrund af ca. 40 års personlig og mere end 35 års professionel erfaring med personlig og spirituel udvikling har jeg udviklet en praksis, som jeg selv ville have ønsket eksisterede, under min egen udviklingsrejse. Jeg har kaldt det for "den essentielle livspraksis".

Det essentielle refererer til vores dybeste identitet, den inderste ordløse værenskerne, og livspraksis refererer til, at så mange af os længes efter at få det indre åndelige liv, det vi dybest set er, til at gå op i en højere enhed med hele det almindelige gode liv.

Jeg har samlet 4 årtiers erfaring i en overordnet forståelsesramme, som jeg kalder for ‘pentagrammet’, altså en femkant med nogle helt centrale elementer i en egentlig helhedsorienteret og bæredygtig udvikling. 

Hver af spidserne i femkanten repræsenterer et vigtigt aspekt af den essentielle livspraksis og dermed af ægte holistisk udvikling. Hvert aspekt handler om et ‘op’ i udvikling, og jeg kalder det for fem fantastiske måder at oppe sig på.

Det Handler om at vågne op, vokse op, rydde op, åbne op og lyse op. Mere om det i det nedenstående.

Inden jeg præsenterer ‘opperne’ nærmere, vil jeg gerne lige præcisere, hvad jeg forstår ved begrebet identitet og selvfølelse, da det er vigtigt for forståelsen af den essentielle livspraksis.

Jeg opererer med fire slags selvfølelse eller identitet, hvoraf de tre første handler om vores ‘ego’, og den fjerde om vores ‘essens’. 

* 1. Selvtillid er det lag af vores identitet, hvor vi er identificeret med vores præstationer, kunnen, status eller andre ting, vi har opnået. Vi er her altså identificeret med, hvor godt eller mindre godt vi gør noget. Vores selvtillid kan boostes gennem coaching og terapi men er og bliver ego. Det er en selvfølelse baseret på selvbilleder og ikke på ren væren.

* 2. Selvværd er lidt dybere. Her føler vi os værdifulde  og betydningsfulde for andre. Igen kan især psykoterapi godt afhjælpe et dårligt selvværd. Uanset hvor godt selvværdet er, har det dog heller ikke noget med essensen at gøre. Fra vores essens er hele konceptet om selvværd absurd. Hvordan kan man være mere eller mindre værd? Det giver ikke mening på et essentielt plan.

* 3. Selvrespekt opstår, når vi har livsværdier og ‘højere’ principper i livet, som vi identificerer os med, og som vi vel at mærke er i stand til at efterleve. Igen er det rigtig fint, men der er stadig tale om identifikation med bestemte selvbilleder og mentale konstruktioner og dermed med ego.

* 4. Essensen er ifølge min erfaring vores dybeste og inderste identitet. Essens kommer ud af den latinske rod ‘esse’, der betyder ‘at være’. Her oplever vi os som ren væren uden selvbilleder eller fortællinger om os selv. Når vi hviler i essensen, vores mest enkle, vågne og ordløse oplevelse af eksistens, har vi hverken selvtillid, selvværd eller selvrespekt, og vi savner det heller ikke. Vi er bare. og det er så frydefuldt. Det er her fra, den egentlige og langtidsholdbare lykke i livet stammer fra.  

Og så til præsentationen af pentagrammet og de 5 ‘opper’:

 * At vågne op - overgivelsen af egoet til noget større og dybere

Michelangelo blev en gang spurgt, hvordan han dog frembragte sine fantastiske skulpturer ud af de rå marmorblokke. Hans svar var noget i retningen af: “De er der jo allerede. Man skal blot hugge det overflødige bort.”

På samme måde er det med vores dybeste identitet, vores inderste værenskerne. Hvis vi fordyber os tilstrækkeligt, vil vi opdage, at den dybeste oplevelse af identitet intet har med vores historie, alder, udseende, status eller noget som helst andet at gøre. Bag den ydre ego-personligheds ‘rå’ overflade gemmer der sig et formløst kunstværk, en fredfyldt og frydefuld kerne af væren. Når vi vågner op til vores essens, føles det ligesom at komme hjem, og vi erkender, at vi hele tiden har været tilstede der bag selvbillederne og den mere eller mindre gode selvtillid, selvværdsfølelse eller selvrespekt.

Så det første ‘op’ i den essentielle livspraksis handler om at ‘vågne op’ til essensen, det indre kunstværk. Det handler om at tage det overflødige bort i form at at bryde ud af selvbegrænsende forestillinger og fortællinger om os selv.

Den essentielle livspraksis giver en række redskaber til at vågne op FRA egoets selvbilleder og ydre identitet og til vågne op TIL essensen, vores inderste og mest harmoniske værenskerne. Essensen er et uudtømmeligt reservoir af glæde, frihed, mening og kærlighed. Det er ikke bare en midlertidig tilstand, vi kan opleve under bestemte betingelser. Det er, hvem vi på det dybeste plan er.

* At vokse op - udfoldelsen af vores fulde potentiale

Den amerikanske udviklingspsykolog Karen Horney har en gang sagt, at “Vi er som agern, der i os har kimen til at blive til egetræer”.

De fleste af os ved godt, at vi som børn og unge går igennem en række genkendelige udviklingsstadier. Hvad  de færreste dog ved, er at der også er adskillige veldokumenterede udviklingsstadier i voksenlivet. Vi har fortsat mulighed for at udvikle os mentalt, følelsesmæssigt, socialt, moralsk og i forhold til vores livsanskuelser og værdier gennem hele livet. 

Socialpsykologiske studier viser dog, at størstedelen af os stopper udviklingen i midten af 20erne og strander på det femte ud af ca. 10 mulige udviklingsstadier. Det er dybt problematisk, hvis ikke personligheden fortsat vokser op i takt med, at vi vågner op til essensen. 

Den essentielle livspraksis har bl.a. til formål at give dig en slags ‘psykisk GPS’, som kan bruges til at navigere efter. Hvis ikke vi præcist ved, hvor vi befinder os i vores voksenudvikling, farer vi nemt vild, bliver forvirrede og ved ikke, hvilken retning vi skal tage, for at folde hele vores potentiale ud.

Nok så vigtigt er det dog, at vi får en række redskaber til den psykiske værktøjskasse, som reelt udvikler os på en række områder, så essensen, vores inderste værenskerne også har en moden og  nuanceret ydre social personlighed, der afspejler dens subtile indre kvaliteter. 

* At rydde op - helingen af krop, sind og sjæl

Når vi for alvor begynder at vågne og vokse op, plejer skeletterne at vælte ud af skabene. Følelser og reaktioner vi knapt bemærkede tidligere, bliver mere tydelige, og der opstår et behov for oprydning. På mange måder var det lettere tidligere, hvor vi bare oplevede, at der helt objektivt var noget galt med enten os selv eller andre. Så var det dejligt let at få placeret ansvaret. Og på nogle måder var det også skønt at være lidt offer for udfordringerne i vores liv, fordi vi var så ubevidste om vores egen medvirken til problemernes opståen.  Det kan være konfronterende at tage ansvaret for vores egen situation. Hertil kommer, at det kan være smertefuldt at være vidne til, at vi reagerer uhensigtsmæssigt og reaktivt, mens vi endnu ikke føler, at vi er i stand til at bryde mønsteret. 

Den essentielle livspraksis handler derfor også om at rydde op. Det gør vi på flere måder.

For det første er det et kendetegn ved ego-personligheden, at den definerer sig selv ved at identificere sig med bestemte forestillinger og selvbilleder og fornægte andre. De fornægtede sider bliver rundhåndet tildelt vores omgivelser. Det er det, vi kalder for projektion eller ‘skyggen’. Dermed skaber vi afstand til andre og binder en masse energi, som vi har brug for i processen med at vågne og åbne op. Så i den essentielle livspraksis arbejder vi med at integrere skyggen, dvs. at tage de  fornægtede sider til os og blive mere hele igen.

For det andet indgår der også en  del indre healingarbejde. De fleste af os binder energi gennem ufærdige problemer i forhold til vores relationer og mangler i mange tilfælde at få tilgivet os selv og andre, så livsenergien kan blive frisat til et mere vågent og kærligt liv.

* At åbne op - hengivelsen til hinanden og livet

Buddhisterne siger, at udvikling er som en fugl med to vinger. Den ene vinge er bevidsthedens vinge, dvs. vores essentielle nærvær og spirituelle vågenhed. Den anden vinge er hjertets vinge, dvs. vores kapacitet for kærlig venlighed, medfølelse og ubetinget glædesfyldt kærlighed.

Hvis fuglen ikke folder begge vinger ud, kan den som bekendt ikke flyve. - 

Indenfor den kristne tradition er der tilsvarende fokus på balancen mellem hjerte og bevidsthed. Her hedder det sig, at “Gud er kærligheden og lyset”, og at “Vi er skabt i Guds billede”. Altså skal vi både ‘vågne op’ og ‘åbne op’. 

Den essentielle livspraksis fokuserer derfor også meget på at åbne hjertet og finde ind til det, som jeg kalder ‘det velmenende sted’ i os. Bag ego-personlighedens selvbilleder og vores mere eller mindre hensigtsmæssige måde at behandle os selv og andre på har vi stadig noget uskyldigt og  naturligt kærligt i os. Når vi usentimentalt åbner hjertet, har vi, uanset hvor meget vi ellers har kvajet os, stadig de allerbedste intentioner.  Hvis ikke vi ‘åbner op’ til dette sted inde i os, går vi også glip af den dybe oplevelse af forbundethed med hinanden og livet, som vi alle længes så meget efter.  

* At lyse op - videregivelsen af det vi selv har opnået  -

Sufierne siger, at der er tre slags mennesker: 

Der er det verdslige menneske, som bliver taget af livets almindelige gøremål, følelsesreaktioner, begær osv., og som bliver kørt rundt i manegen af tilværelsen, fordi det ikke er vågnet op til den spirituelle dimension af livet.

Så er der det spirituelle menneske, som har erkendt sin åndelige natur og oplever sig som en del af noget, der er langt større end egoet og vores individuelle eksistens. Det spirituelle menneske er dog ofte tilbøjelig til at trække sig fra det ‘almindelige liv’.   

Endelig er der ifølge sufierne det fuldkomne menneske, som har erkendt sin essens og går ud og besjæler og beriger verden med sit lys - ikke ved at missionere teorier, teologier og nye filosofier men ved reelt at gøre en forskel ved at VÆRE og leve sit lys.

Et personligt eller spirituelt udviklingsforløb der ikke også gør en forskel i verden, bliver i bedste fald nemt bare en slags spirituel wellness og i værste fald en form for legaliseret narcissisme.

Derfor har den essentielle livspraksis netop en særlig fokus på at ‘leve’ sin essens i ‘praksis’ og på at få den åndelige dimension af os til at gå op i en højere enhed med det almindelige gode liv.

__________________________

Kærligste hilsner
Ole
www.vadumdahl.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Selvudvikling - essentiel livspraksis med Ole Vadum Dahl