Tag den spirituelle vej

Anonym

Den spirituelle vej handler om at åbne vores hjerter og komme i kontakt med vores guddommelige kerne af ren bevidsthed. De fleste af os træder ind på denne vej tilskyndet af sjælen, men med egoet ved roret, idet egoet kan se visse fordele ved denne vej.

Egoet elsker bøger som ”The Secret”,  da den præsenterer ”Loven om Tiltrækning” som en nem og magisk vej til at få alt, hvad egoet ønsker. Hvad du ønsker skal du få, når blot du tænker de rigtige tanker.

Og smart nok er livet sådan indrettet, at egoet næsten med det samme får beviser for, at dette virker, så snart vi beslutter os for at gå ind på denne vej. ”Begynderheld” , som Paulo Coehlo kalder det i hans vidunderlige lille bog ”Alkymisten” .

Begynderheld, som viser sig, som ting eller mennesker, der tilsyneladende dukker op ud af det blå, lige når vi skal bruge det. Vi behøver blot at tænke på det eller bede om det, så sker det. Når egoet oplever dette bliver det ofte helt høj og aner med et uendelige muligheder for et rigt og fantastisk liv forude. Egoet vil nu have mere og mere, nu hvor det kan foregå så let som ingenting og uden de store anstrengelser.

Men sideløbende med egoets eufori begynder også hjertet at tale sit eget sprog. Hjertet der oprindelig fik os ind på denne vej for at føre os til indre fred, kærlighed og glæde, begynder nu at tale højere og højere gennem følelsernes sprog. Og på denne måde begynder  ”Begynderheldet” lige så stille at forsvinde.

Om dette skriver Coelho:
”Det den gamle konge havde kaldt for ”begynderheld” virkede ikke længere. Det der til gengæld virkede, vidste han, var den prøve på udholdenhed og mod, som den der søger sin livsbane udsættes for. Derfor kunne han ikke mase på eller blive utålmodig. Hvis han blev det, ville han ikke se de tegn, som GUD havde anbragt på hans vej. Det er det tidspunkt, hvor de fleste giver op. Hver søgen starter med begynderheld. Og den ender altid med ”vinderprøven”.

Da jeg for snart mange år siden besluttede mig for at leve ud fra en ny og mere spirituel opfattelse af verden, var det primært for at få et bedre og nemmere liv. For at skyde en genvej til at få det jeg gerne ville have. Jeg ville gerne opgive kontrol, hvis det var det der skulle til, for at jeg kunne få det jeg ønskede. Jeg ville gerne sætte fokus på at give og tjene andre, hvis det i sidste ende ville betyde, at jeg også selv fik mere. Og jeg ville gerne kigge på mine skyggesider og tage dem tilbage til mig selv, hvis det kunne give mig nogle bedre forhold til mennesker omkring mig.

Det var, når alt kommer til alt, bare en ny og tilsyneladende både mere sympatisk og effektiv måde, at få det, jeg gerne ville have. En ny måde for egoet til at manipulere verden omkring sig til fordel for sig selv. For mit ego var stærkt og vidste hvad det ville. Det ville have flere penge, en strålende karriere, et godt helbred og en god fysisk form, givende relationer og en skøn familie, der langt hen af vejen helst skule være, som mit ego ønskede det.

Et sundt og viljestærkt ego, der var villig til at gå nye veje, hvis det var det der skulle til for at få et fantastisk liv.

Jeg ønskede og troede på, at min nye spirituelle tankegang ville føre mig til flere penge, et meningsfuldt arbejde, et bedre helbred og en smukkere krop, en fantastisk kæreste og harmoniske forhold til alle jeg mødte på min vej.
Derfor var det også noget chokerende, da dette, efter nogle år med et forrygende ”begynderheld”, lidt efter lidt viste sig at være lidt af en illusion. Bare en mere spirituel en af slagsen.

Jeg begyndte at miste lysten til mit ellers meget meningsfyldte arbejde med at coache og undervise mennesker, og min forretning begyndte at gå ned af bakke i takt med at jeg mistede lysten. Jeg begyndte at tage på, fik alle mulige småskavanker, mistede min ellers hidtil så stærke ambition og målretning og fik flere og flere problemer med både nære og fjerne relationer. Med andre ord: Ingen ting gik længere, hverken som ønsket eller forventet. Det var som om den magiske formel var holdt op med at virke.

Stille og roligt ændrede mit fokus sig, og mit største ønske blev efterhånden bare at have ro. At føle indre ro og glæde uanset, hvad der skete omkring mig. Og da det meste af det, der skete omkring mig efterhånden virkede mere og mere kaotisk og ude af min kontrol, var det jo fremragende betingelser til at træne dette. Min økonomi blev værre og værre. Intet af det jeg forsøgte at sætte i gang blev til noget. Min krop svigtede med træthed og smerter og jeg blev kun tykkere og tykkere. Og mine relationer skrumpede stille og roligt ind i takt med at jeg fik mere og mere trang til bare at være alene. Så uden at jeg vidste af det, havde jeg fået skabt de mest fantastiske omstændigheder til at træne i at føle indre ro og glæde uanset, hvad der skete omkring mig.

For det er jo ingen kunst at føle indre ro og glæde, når alt er som man ønsker og livets vej går derudaf med vinden i ryggen. Der, hvor vi virkelig kan komme dybt ind i vores indre kerne af uendelig ro og glæde, er når tingene ser så forfærdelige og uoverskuelige ud, at det eneste vi kan overskue er at gå indad, være tilstede med det der er og overgive os til vores guddommelige kraft.

Når livet går nogenlunde, er det næsten umuligt for os at vende fokus indad, da egoet ikke har den samme motivation til det, som når alt synes håbløst og uoverskueligt.

Vores økonomiske ruin, vores livstruende sygdom, vores største tab eller dybe ensomheds-følelse kan således blive vores vigtigste læremester, hvis vi formår at bruge den til at åbne døren til vores autentiske kerne. Til vores åndelige kraft og fredfyldte reservoir af glæde og ubetinget kærlighed.

Og hvis vi så ellers evner, at acceptere det der er, og afholde os fra at mase på og få ting til at ske på vores måde, kan vi måske en dag ende med at bestå ”vinderprøven”. 

Som Tor Nørretranders skriver i hans inspirerende bog ”Glæd dig”:

Søg det, du ikke søger
Ønsk det, du ikke ønsker
Vent det, du ikke venter
Bed om det, du ikke bad om

Hvis du har oplevet noget lignende på din spirituelle vej, vil det glæde mig meget, hvis du vil dele lidt af det i en kommentart.

Med ønsket om en vidunderlig og fredfyldt dag

Lone