De fem Buddha familier, Del 1: Eros og Thymos

For et par uger siden var det et interview i weekendavisen (Weekendavisen nr. 17) med den tyske filosof Peter Sloterdijk. For tiden optræder han på Akademiteateret i Wien, hvor han bedyrer at europere skal tage vreden tilbage. Kort fortalt tager han udgangspunkt de græske mytiske begreberne eros og thymos.

Eros repræsenterer sanselighed, nydelse, begær og grådighed, imens thymos står for vrede, stolthed, skam og anerkendelse. Begge disse er menneskelige urkræfter der ligger latent i os, og er så stærke at tager de riktig fatt kan det være næsten umulig at rætte skibet op. Plato billede var nettop at Eros og Thymos var hester der ar spændt forran en vogn, med logos(fornuften) som kusk.

Grundlæggende mener Sloterdijk at vreden er blevet underkuet til fordel for nydelse og begær, og at det moderne samfunds problemer skyldes nettop denne pervertering. Løsningen er naturligvis at genintroducere vreden, og give den mer plads i samfundet, sådan at ligevægten kan re etableres.

Dette kan det sagtens være noget i, og jeg vil på ingen måde udelukke Sloterdijk's ræsonement, men det for mig mest interessante, kommer helt til sidst i artikkelen. Jeg citerer:

"En thymotisering af vores erotisernede verden vil ikke nødvendigvis medføre mer vold, end vi har allerede, er Sloterdijk overbevist om. Det handler om at skabe balance mellem thymos og eros, undgå forurettethed og nag - og dermed forhindre at "vredens projekter" får grobund.

[...] Der findes masser af litteratur om at undgå forutrettethed, siger Sloterdijk med en afværgende håndbevægelse. Han anbefaler Nietzsches Also Sprach Zaratustra (Således talte Zartustra). Buddhismen har maser at byde på. Det har all verden religioner i øverigt."

Lad mig sige det med det samme: At tro at en bog vil endre på noget som helst er latterlig. En god bog kan på sit bedste inspirere, og det er stort sett det. Jeg mener, om dette virkelig var tilfællet, kunne man jo bare sende en bunke zaratustra bøger til Irak, gøre det til obligatorisk læsning i alle skoler, og så var vi færdige med det problem. Jeg vil komme tilbage til dette i en anden blog, men til sagen:

Hvorfor peger Sloterdijk på nettop buddhisme? Hvad kan buddhisme bidrage med i denne sammenhæng?

Skal jeg være helt ærlig aner jeg ikke hvad Sloterdijk sigter til, men jeg vil de næste ugerne forsøge på at komme med et bud i en serie blog indlæg. Jeg vil tage udgangs punkt i Japansk esotersisk budddhisme kaldt Tendai (diamant vejs buddhisme, men på japansk), hvor den mythologiske pendant til eros og thymos findes i de fem buddha familier (også kendt som de fem visdoms energier eller de fem dhyanaer). Videre vil så vise hvordan man kan bruge som et værktøj til nettop at balancere vores primale energier, så man med lidt held og ikke mindst tolmodighed, kan få en lidt mer afbalanceret hverdag.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
De fem Buddha familier, Del 1: Eros og Thymos