Du har (også) en dødsdom hængende over hovedet
”Hvordan skal jeg opføre mig over for en person, der netop har fået en dødsdom af lægerne?” Sådan nævnes det i en bog, jeg læser. En biperson er dødeligt syg og hovedpersonen føler sig i vildrede over, hvordan hun skal opføre sig over for den person, som nok snart dør.
Stop engang. Lad os lige tænker lidt over begrebet ”At have en dødsdom hængende over hovedet”. For vent - det har vi jo alle.
I realiteten så har vi jo alle en dødsdom hængene over hovedet. Vi ved bare ikke, hvornår den bliver eksekveret.
Lyder det lidt skræmmende i dine ører?
Vi har alle døden med os
Men det er jo sandheden. Vi aner ikke, hvornår vi bliver ramt af noget uforudset som bringer døden ind i vores liv og bevidsthed på en meget nærværende måde. For sandheden er at den altid er til stede, døden. Vi vælger bare at ignorere den.
Og det ironiske af det hele er jo, at vi faktisk oplever livet meget mere intenst, når døden er i vores nærhed eller i vores bevidsthed. For kun gennem døden – eller gennem det, der er endeligt – kan vi opleve det intense, det levende, det smukke. Livet i al sin skønhed og smerte.
Har du oplevet at miste en person nær dig, så ved du det. At livet på en måde bliver meget intenst og tydeligt når døden er i nærheden. Og at livet får perspektiv. Det der betyder noget træder frem, og det mindre vigtige bliver til gennemsigtige skygger i baggrunden. Og meget ofte er det sådan, at vores prioritering er helt omvendt i vores ’normale’ hverdag.
Så dødsdommen har vi alle hængende over hovedet. Vi tænker bare ikke over den til hverdag. Det er først i det øjeblik at vi får den serveret som en mulighed, at vores fokus rettes ind på den radar, som handler om forgængelighed. Om vores eget endeligt. Om vores kæres endeligt. Og ja, det er en sørgelig tanke i mange sammenhænge. For de færreste af os har lyst til at miste det som er os kærest.
Livet og dødens sammenhæng
Men jeg vil hævde, at det også er smukt. At alting har en ende i den form, vi kender det. At intet varer ved. Forgængeligheden kan netop tvinge os til at opleve livet som det udtryk, der er langt mere og større end ord, tanker og følelser kan fange. Livet er der altid, i foranderlighed, i evighed, i nærvær.
Og døden minder os om livet. Og at vi skal være her nu. Huske den gode relation. Huske at sige, det vi egentlig mener. Og gøre det vi drømmer om.
Lev vel!
Kh Helena
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer