Livskunstner og tandlæge. Stine Lomholt Hansen.

Forhold dig til din død og slip af med angsten

Jeg fik professionel støtte. Og der blev sat ord på.

Alligevel var jeg tynget og kunne ikke nå ud i lyset og glæden.

Ville så gerne gøre det RIGTIGT. Måske forberede mig på, hvordan man går over regnbuen...

Men det var en svær opgave, da jeg ikke har den mindste forestilling om, hvordan den slags foregår.

Til gengæld var jeg nødt til at nærme mig den varme grød: DØDEN.

Det uundgåelige livsvilkår.

Som vi helst undgår at forholde os til. Tabubelagt og urent og skræmmende.

Det var lissom jeg blev en surmulende og tvær 4-årig, når jeg skulle nærme mig emnet i tankerne.

"Jeg gider ikke dø!"

"Jeg gider ikke herfra!"

"Jeg gider ikke være nogen steder, når jeg er død!"

"Gå væk!"

Men emnet var insisterende og forlangte at blive set på, holdt om, holdt af...?

Og jeg forsøgte forsigtigt at overveje, hvor mit afsjælede legeme kunne tænke sig at ligge, når jeg ikke skulle være her på jorden mere.

Men jeg "gad" ikke ligge i stiv kuling, og jeg "gad" heller ikke ligge et helt ensomt sted...

Og jeg var træt af, at noget så enkelt kunne være så svært.

Jeg indså, at jeg nok ikke lige skulle herfra...

Udsatte møderne med ejendomsmægleren igen og igen. Indtil jeg bare måtte erkende, at jeg ikke var klar til at sælge. Og hvis man skal leve, skal man jo osse have et sted at bo!

Hestene blev osse hos mor!!!

Men SPØRGSMÅLET blev ved at ligge og lure...

Indtil vi en dag havde bevæget os langt ned i den anden ende af landet, på langtur...

Til et sted, hvor jeg faktisk havde boet for længe, længe siden og ikke rigtigt været siden.

Vi ruller forbi byskiltet og ind i en landsby, der nok er det tætteste, man kommer Nangijala på jord.

Her ligger smukke, gamle hvidkalkede huse. Nogen med stråtag. Her er gamle træer og buske. Her er levende mennesker, familier der pusler...

Og midt i det hele, på et grønt græstæppe, ligger kirken og vogter beskyttende over sin by.

Her ligger min moster og onkel side om side.

Her er ikke langt til Vesterhavet.

Og pludselig ved jeg, at jeg har fundet "mit sted."

Her "gider" jeg godt ligge. Trygt sammen med min moster og onkel.

Her er der læ for vinden. Og her er der ikke alt for stille.

Det er, som om jeg kan trække vejret igen.

Livet begynder igen at flyde i mig.

Det er som en gave. Som jeg slet ikke kan blive træt af at kigge på...

Nu har jeg fundet stedet, hvor jeg vil gives tilbage til naturen...

Og tankerne står i kø...

Ikke noget med et gravsted, der skal stå og blive forsømt og give anledning til dårlig samvittighed. Nej, i de ukendtes med mig!

Bare få lov at indgå i cirklen. Fødes. Leve. Dø.

Rosen i affaldet og affaldet i rosen.

Hvor svært kan det være...?

En fest skal der være...

Vi fester ved indgangen til livet. Vi fester igennem livet. Og ja, vi kan vælge at feste ved udgangen også.

Min sidste fest. På kanten mellem... Der ved regnbuen og guldkrukken.

Og der skal være masser af skønne blomster. Og en smuk, hvid kjole. Og sange og salmer.

Og jeg bliver glad for at opdage, at man kan få lige den kiste, man ønsker sig. Osse hvis man ikke er til hvid eller mahogni. Det er vigtigt at finde en, man føler sig hjemme i!

Og jeg beslutter, at jeg vil brændes. Og man kan få en rosa urne, der hedder "Beyond life." Smukt.

Og der skal være rigeligt af gravøl. Og mad. Og sang og musik. Og en løftet stemning over endnu én, der er gået i forvejen...over broen.

Min mand spørger undrende til mit forehavende:"sidder du med det der ENDNU???"

"Ja!"

Jeg retter lidt i det.

Og meddeler herefter mine nærmeste, at nu er det ordnet.

Jeg er fri!

Fri til at leve.

Og leve godt!

Mit sidste punktum. Min sidste, store finale er klar.

Måske kommer jeg til at rette i det igen. Og det må man godt, så længe man lever.

Jeg er taknemmelig for hver dag, jeg har livet.

Måske bliver jeg 100 år. Måske gør jeg ikke.

Det er fælles for alle mennesker. Vi ved det ikke.

Men fra nu af lever jeg mit liv. Med let hjerte. Og helt ud i hjørnerne.

 

 

 

 

__________________________

Stine Lomholt Hansen

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Forhold dig til din død og slip af med angsten. Læs mere