værdier

Hvis et dårligt selvværd bliver ved med at få negativ næring, vokser det sig større.

Er du tro mod dit hjerte? 

Julen er hjerternes fest.

I denne søde juletid giver vi måske et ekstra bidrag til støtteorganisationer.

Kender du fornemmelsen af at være ude af dig selv? Den – ofte meget ubehagelige – følelse af at have mistet kontakten til dig selv eller

I køen i Irma bliver jeg provokerende puffet bagfra indkøbsvogn ført af ældre kvinde klædt i lilla med store mørke ”Star”-solbriller og indkøbsvognen fyldt til bristepunktet; hun er højlydt irriteret på alle og enhver. Selvom det er en dyd at udholde pinlighedsfaktoren, var det ikke en af mine - den dag. 

Normalt ville jeg bare have lukket af, men lige dér tænkte jeg på en sætning jeg engang læste i en gammel roman af J.M. Barrie: ”de der spreder solskin i andres liv, kan ikke holde det væk fra deres eget”. Hvad kunne gøre hende lykkeligere?

Jeg vendte mig mod hende med det uventede indfald: ”det ser ud til at du har travlt?”. Med et spjæt over min tilnærmelse bjæffede hun: ”Ja, jeg har, jeg kommer for sent nu!”. Jeg svarede: ”du må gerne gå ind foran mig”. ”Næh nej”, fortsatte hun, ”det er helt i orden”. ”Men jeg har virkelig ikke travlt”, smilede jeg. Forvandlingen var forbløffende. Hun gik fra at være en pestilens til at være et menneske der følte sig set og respekteret. Efter at have styret sin vogn ind foran min, skubbede hun brillen op på hovedet og takkede mig (og kassedamen) overstrømmende og gik glad ud. Fuldt i færd med at pakke mine varer ned i poser, bemærkede jeg ud af øjenkrogen at de andre i køen smilede over hændelsen.

Om hun havde fortjent det er selvfølgelig underordnet. Pointen er at hun måske vil være mere venlig fremover.

Samvær. Vores væsen er i permanent relation til andre. Sociale dyr, er vi. På alle planer kommunikerer vi med andre; dag og nat befinder vi os i en dialog med mennesker i ental eller flertal. Selv når vi snakker med os selv, er det også henvendt til en (fiktiv) anden. Hvad vi hører og læser andre sige, tager vi med os. På jorden er der ingen gemmesteder.

Samvær. Er ikke kun sprog. Følelsesmæssigt, intuitivt, åndeligt er vi hinanden… eller rettere vi bliver hinanden gennem de påvirkninger vi giver og modtager. Vi kommer ikke længere med andre end vi er kommet med os selv.

Når vi bliver født begynder vores rejse.

Ofte er vi fanget i gamle usande historier om, hvad vi kan og hvad vi ikke kan. Vi lader os styre af disse overbevisninger, som var de sandheder.

En super skøn kvinde kom til mig i morges. Fortvivlet. Ked af det.

I morges gik jeg den vanlige tur med hunden i skoven tæt på, hvor jeg bor. Selvom det stort set altid er den samme tur, blev denne morgen alligevel helt anderledes.

Inspireret af udsendelsen "Fældet af stress" på TV2