parforhold

Tusind tak til jer der har kommenteret mit seneste indlæg "Er du træt af den traditionelle parforholdsmodel?" Det er en kæmpe lettelse, er det ikke? At opdage at der er ubegrænsede muligheder for hvordan et parforhold kan være i praksis!

De seneste par år har jeg lagt mærke til at jeg og flere og flere af singlerne i min omgangskreds (både mænd og kvinder) ofte ikke har noget synderligt ønske om at få sig en ny partner. Mange har endda mere eller mindre fuldstændig opgivet tanken om at det overhovedet er muligt for dem at finde en partner som de er kompatible med.

Forleden så jeg to terapeuter på TV tale om utroskab og jeg tænkte at der er et eller andet der ikke føles rigtigt ved det de siger, og så gik det op for mig hvad det var – de talte ikke om VIRKELIGHEDEN! De talte kun om deres historier eller om andre folks historier om parforhold.

Virkeligheden, når det gælder parforhold, er at ”vi ikke ved noget”! Det er faktisk ganske enkelt. Folk mødes og folk går fra hinanden. Det er det der sker. Det at folk bliver gift og sværger hinanden evigt troskab i medgang og modgang ”til døden os skiller” er blot en historie som menneskehedens kollektive bevidsthed har opdigtet – men virkeligheden er noget helt andet. Ingen ved hvad der vil ske i morgen. Ingen ved engang hvad der vil ske om 5 minutter, så hvordan kan nogen sværge et andet menneske evigt troskab når de ikke engang ved hvordan de vil have det om 5 minutter? Det er faktisk ret vildt og en smule latterligt når man tænker over det.

Hun: ”Kunne vi ikke godt sætte os ned og få talt sammen og planlagt de fælles ting.” Han: Jeg orker ærligt talt ikke sidde og høre på dit one-woman show; du taler konstant og pludselig har du lavet en masse planer”.

Stærk kvinde klarer livet, arbejdet og børnene i stiv arm. Er du en af dem der anstrenger dig alt hvad du kan og har fuld kontrol over jeres fælles planer og aktiviteter? Og hvad opnår du? Stigende modvillighed fra din mand. Beder du om hans hjælp, virker det ikke. Stadig mere frustreret og opgivende tænker du; han bremser jo det hele! Jo mere du fuser frem, jo mere bakker han; bliver fraværende og helliger sig sine egne ting. I denne artikel ser jeg naturligvis bort fra enhver mandlig barnlig umodenhed. Det er ikke mit ærinde her. Mit ærinde er at mange stærke kvinder uforvarende gradvist skaber svækkede og passive mænd.

Nogle af jer som har læst første del af dette indlæg, tænker måske at det blot er en 35-årig mands sure opstød mod sine ekskærester eller mod kvinder i 30erne generelt. Men det er det selvfølgelig ikke - faktisk synes jeg at kvinder i 30erne er noget af det smukkeste og dejligste i verden! Mit indlæg er tværtimod et forsøg på at belyse noget langt dybere og mere fundamentalt.

Hold dig langt væk fra kvinder i 30erne. Kvinder i 30erne er det værste.

Vi kan kun redde verden ved at redde os selv fra vores egne helveder.Det kræver, at vi bliver fortrolige med stilheden - for det er istilheden, at en unik mulighed for at møde sig selv opstår.

Den største gave, vi kan og bør give os selv og hinanden, er vores fulde opmærksomhed. Men det er desværre synd at sige, at det er det, vi giver hinanden mest af! Vi er sjældent nærværende. Mange af os lever et liv, der bedst kan sammenlignes med et stykke tøj, der bliver hvirvlet lynhurtigt rundt ude langs siderne af vaskemaskinen, når den centrifugerer: Der er fuld fart på, men tomt i midten.

Den største faldgrube i parforhold er at fortsætte med at leve i en forestilling der viser sig at være uforenelig med den andens virkelighed.