Majbritte Ulrikkeholm

"Hvordan beskytter du dig?" blev jeg engang spurgt af en kvinde, der læste mine bøger og kom til mine koncerter.

Hver dag i al slags vejr sidder jeg og nyder min morgenkaffe i en lille krog, hvor jeg ganske er skærmet mod verdens vind og vejr.

Da jeg var tretten år gammel, så jeg min mor forvandle sig for øjnene af mig.

Engang var det et utrætteligt livsprojekt for mig at finde kærligheden. Jeg søgte den person, der skulle give mig den.

Nu er de berømmede - kirsebærtræerne på Bispebjerg.

At kreativiteten har en nærmest magisk terapeutisk kraft er noget jeg har haft med mig siden jeg var ganske lille. Jeg brugte kreativiteten som helbredelse af mit eget liv, længe inden jeg var egentlig bevidst om, at det var det, jeg gjorde.

Jeg voksede op med en psykisk syg mor, der fra det ene øjeblik til det andet kunne forvandle sig fuldstændigt og forsvinde væk fra den verden, jeg befandt mig i, ind i en sindssyg og for mig uforståelig verden

Jeg vil gerne have en kæreste, jeg vil gerne skrive musik, jeg vil gerne være sanger, jeg vil gerne male et maleri ... jeg jeg jeg... vil vil vil.

Der er en del at gøre, når man både har pladeselskab, og nå ja selv skal indspille pladerne, arrangere koncerterne men også kan lide at afholde kurser og også s

For nylig mødte jeg en ung kvinde, som helt havde mistet lysten til sin sang. Hun havde prøvet alt for at ramme publikums smag, sagde hun. Og alligevel ville ingen lytte.