magasinet PSYKOLOGI

... når jeg får et nyt job, når jeg taber fem kilo, når jeg

Hvis du gerne vil aflive skriveblokeringer, så kan jeg anbefale dig at skrive i hånden og anskaffe dig en notesbog.

Hvis du skulle dø i morgen – ville du så sige farvel og tak med et smil eller ville du være uforløst og fuld af fortrydelser?

Desværre er det sådan at de fleste, der vil fortryde, at de ikke fik levet, mens de gjorde. En forsker har holdt døende i hånden og spurgt dem, om der var noget, de fortrød i deres liv… og de fleste svarede, at det som de fortrød var alt det, som de aldrig fik gjort, eller at de ikke handlede på uforløst eller manglende kærlighed til sig selv og andre.

Egentlig er det ganske banalt og dog meget tankevækkende. Jeg har selv tænkt meget over mit liv og mine drømme. At livet ikke varer evigt, har jeg altid haft en bevidsthed om. Jeg har ikke oplevet døden på nært hold, så jeg tror min opmærksomhed skyldes de mange ulykkelige mennesker, jeg har haft tæt inde på livet gennem tiden.

Familiemedlemmer, der i frygt for det ukendte, ikke har foldet vingerne ud. Venner som er bitre over, at deres tilværelse udviklede sig anderledes, end de havde håbet på. Kollegaer der er visnet væk, fordi de aldrig satte navn på deres længsler. Kærester der har ladet sig nøje.

Fornylig blev jeg spurgt af Magasinet Psykologi om de måtte interviewe mig til deres side "Mig og min sundhed", hvor en person fortæller om deres forhold til sundhed.

”Åh, hvor jeg skriver dårligt… Det her er skrevet tusinde gange før…” Hvis du kan nikke genkendende til disse udsagn, så kender du godt den indre

”Jeg danser med min angst i en fleksibel koreografi, hvor vi konstant er i bevægelse, tager bestik af hinanden og hele tiden varierer afstanden mellem os,” forklarer forfatter og chefredaktør Lizl Rand, der har skrevet den personlige bog ”Kom stærk ud af din angst”.

»Hvis bare jeg havde dit mod og din styrke. Du er jo ikke bange for noget.« En kollega stirrer på mig, mens hun nipper til sin hvidvin. Hun har røde plamager ned ad halsen, og hendes blik er så stift og fokuseret, at jeg får lyst til at minde hende om at blinke. Vi skal holde foredrag for en sal fyldt med kvinder. Flere hundrede sidder klar på stolene og kigger mod scenen. Min kollega skal på før mig, og hun sitrer.

»Hvad nu hvis jeg går i stå. Jeg kan jo slet ikke. Jeg har nærmest ikke sovet i nat, fordi jeg har tænkt og trænet på, hvad jeg skal sige. Men lige nu er det helt væk,« lyder det nærmest klynkende fra hende, der normalt ikke virker som om, noget kan slå hende ud.

»Træk vejret. Ind gennem næsen og ud af munden. Smil. Tænk på, at du skal have det sjovt og rart. Livet er godt, og om lidt vil du mærke gode vibrationer fra en masse kvinder, der bare ønsker dig det bedste. Du skal ikke tænke på dig selv. Du skal tænke på at give dem en god historie. Det er ikke dig, det handler om.

I 10 år kæmpede jeg med angst. Udadtil virkede jeg stærk og fuld af overskud, men indeni følte jeg mig bange, stresset og presset. I dag er jeg fri af angsten, og det har jeg skrevet om i bogen ”Kom stærk ud af din angst”, fordi jeg gerne vil hjælpe, nedbryde fordomme og tabuer og sætte ord og ansigt på, hvordan ser en person med angst ud?

I flere år led jeg af uro og sitren med voldsom hjertebanken, svimmelhed, åndedrætsbesvær og uvirkelighedssfølelse. Jeg frygtede, at jeg var alvorligt syg eller ved at blive skør. Dagligdagsopgaver som at købe ind, stå i kø, køre med tog og bus, sidde i biograf eller være til møde på jobbet eller hygge med veninder på cafe og i det hele taget være ude blandt andre, blev pludselig helt uoverstigelige opgaver.

Ingen kendte til min udfordring. Jeg turde ikke åbne op, fordi jeg var bange for, at jeg ville forsvinde, og den sidste rest af normalitet ville blive overtaget af det urolige monster, som hele tiden stillede nye og krævende opgaver til mig, og som fik mig til at miste tilliden til mig selv.

Så er PSYKOLOGI januar nummer på gaden med en dobbeltside artikel fra levlykkeligt.dk.

Elsker du at skrive på nettet, fx på din egen blog, og vil du gerne have flere læsere?