mørket

Er tro et valg?

Det er det for mig. Men det har været en lang vej. Og jeg har diskuteret meget med mig selv undervejs.

Jeg har som udgangspunkt en meget rationel, videnskabelig tilgang til livet. Sådan en lidt kælderkold skeptisk opfattelse af liv og død, tro og fakta.

Da jeg gik i gymnasiet, havde jeg en klassekammerat, der havde en grundfastet tro på Gud og som åbent bekendte sig til kristendommen. Lidt af en bedrift, da det var i midt/slutningen af 70’erne. Han ville være præst, ingen tvivl dér.

Han opfyldte alle kriterier for min fordom om præster: Lidt nørdet, gammeldags klædt, rolig og tilbagetrukket og med et lidt fjernt udtryk i ansigtet. Var ikke med i kliker og grupper, spillede ikke kort – hvilket absolut var min foretrukne disciplin i gymnasiet – og forsvandt ligesom i mængden.

I dag har jeg gennemgået dokumenter på pc og fandt nogle tanker som jeg skrevet efter besøg af en F