følelser

Det er som om, at vi moderne mennesker har svært ved at acceptere, at livet nogle gange byder os imod. Ikke forstået sådan, at vi ikke skal tilstræbe et liv, som vi synes er rart og godt, men snarere – når denne stræben efter det gode liv får os til ikke at kunne være med ubehaget i det ”almindelige, dagligdags” liv – så er det et signal til os selv om, at vi skal stoppe op og mærke ved at ”gå ned i maven” og blive klar over, hvad det er, vi føler. For kan vi ikke mærke og tillade os selv at mærke, og at kunne være med det, der er, så vil der måske være en øget tendens til, at vi handler på et ”forkert” grundlag. Der er en risiko for, at vi så handler ud fra præmissen: at undgå ubehag.

Vi kan kun redde verden ved at redde os selv fra vores egne helveder.Det kræver, at vi bliver fortrolige med stilheden - for det er istilheden, at en unik mulighed for at møde sig selv opstår.

Den største gave, vi kan og bør give os selv og hinanden, er vores fulde opmærksomhed. Men det er desværre synd at sige, at det er det, vi giver hinanden mest af! Vi er sjældent nærværende. Mange af os lever et liv, der bedst kan sammenlignes med et stykke tøj, der bliver hvirvlet lynhurtigt rundt ude langs siderne af vaskemaskinen, når den centrifugerer: Der er fuld fart på, men tomt i midten.