Birgit Weber

Jeg tænker, at alle mennesker ønsker at få det bedste ud af livet, men at der er meget få, der ved, hvad ”det bedste” er. Og al den negative snak om individualiseringskultur er noget forfærdeligt sludder. Hvis vi bare vidste, hvem vi var, og hvad vi havde brug for på det helt nære plan, og var i stand til at sige ”ja” og ”nej” de rigtige steder, var der meget færre, der blev skilt. Inderst inde ved vi desværre ikke hvem vi er

Vi er alle spejle for hinanden. Man kan kun se det i dem, man har inde i sig selv.

Vi er alle sammen både skyldige og uskyldige, når det drejer sig om omgangen med vores partner

Jeg gerne give mit bidrag til at opløse nogle af de tabuer, som vi er opdraget med, og som hindrer os i at skabe tilfredsstillende nære relationer. Vi bliver i mange situationer så skræmt, når vi får kontakt med de ”forbudte” behov og følelser, at vi kun i glimt er i stand til at fornemme dem. I stedet oplever vi, at det er den person, der aktiverer dem, der er skyld i, at vi får det skidt.

I vores første leveår er vi meget afhængige af vores forældre. De kan både give os gode vaner, og de kan straffe os, uden at vi har indflydelse på det.