Bsss ... X Factor for hvepse

Tankefeltterapeuten TFT-Theis ”banker” fobier ud af kroppen på sine klienter ved med fingrene at slå let på nogle meridianpunkter eller ”tankefelter”, mens klienten fokuserer på angsten.  Men da han vil demonstrere sine evner på en højskoledeltager med en skrækkelig hvepsefobi, vil det ikke lykkes. Klienten bliver ikke bange. Der mangler noget. En hveps. Selv om Theis sætter tungen til nederste tandrække og presser et vådt ”bsss” ud mellem sine let sammenpressede læber, får kvinden ikke kontakt til sin angst for hvepse. Hun begynder i stedet at grine ved synet af Theis med opspilede øjne og spytfugtige læber, som bsss’er det bedste, han kan. ”Der er altså gået en skuespiller tabt i dig,” udbryder hun.
 
Nu har TFT-Theis besluttet at afholde en audition for hvepse, en hvepsenes X Factor. Vinderen får den ære at blive Første Fobihveps hos tankefelteksperten.

Det er her, jeg flyver ind i billedet. Jeg har fået mit livs chance for at vinde det fuldendte job.  Der er udsigt til mine drømmes mål: At slippe for at knokle i flok for dronningen, blive slået til, flygtet fra og set ned på og ende mine dage som skidefuld druknet hveps i en fadbamse eller som sukkerchok-offer efter at være faldet i marmeladefælden i september.
 
Vi er 5000 gulstribede og lettere behårede deltagere i konkurrencen, og Theis får i dommerpanelet hjælp af en biolog og en summeterapeut. Den ene kandidat efter den anden ryger ud, for summeterapeuten kan godt høre forskel på talent og uduelighed og har ikke svært ved at sige sin mening. Heldigvis går jeg videre til finalen. Mine gule led rasler af nervøsitet, men jeg følger med de bioenergetiske strømninger, lader kroppen vibrere af sig selv og bsss’er mine smukkeste summerier.
 
Da jeg bliver udråbt som vinder af hvepsenes X Factor, er resten af mine liv lagt i faste rammer, og det nye arbejde som Første Fobihveps giver mening. En stakkels hvepseangst kvinde kommer til konsultationen. Da hun var lille, blev hun stukket af en hveps inde i øret. Hun hører stadig min forfaders summen og tror, at den stygge oplevelse vil gentage sig, når der kommer en hveps hen i nærheden af hendes ører. Theis beder mig i begyndelsen om at flyve mod vinduet og summe, men blive derovre, mens han vender hendes batterier og banker hende under øjnene og under næsen og beder hende om at fokusere på sin angst. Efterhånden som angsten bliver mindre, får jeg lov at forlade vinduet og summe rundt i lokalet. Dejligt at strække vingerne ud og få lov at prale med min store brod. Kvindens øjne følger mig angst, men pludselig ændres deres ansigtsudtryk, og jeg mærker selv, uden Theis’ instruktion, at jeg nu kan flyve tættere på. Det ender med, at jeg får lov at kravle ind i øret på hende, mens hun jubler: ”Åh, hvor det kilder!” Jeg elsker at summe i ører. Det forstærker lyden på sådan en sjov måde, og jeg føler mig som en mægtig kunstner.
 
Jeg har det, der skal til. Jeg har summet mig til det helt rigtige. Et job, hvor jeg bliver set og hørt. Jeg får anerkendelse og bliver brugt. Min krop bliver studeret og fundet smuk, og jeg får lov at bruge min stemme og blive mødt på mit kunstneriske udtryk. Jeg får hver dag vendt mistro og angst til nærhed og kærlighed. Jeg får så meget kontakt, at jeg bliver lige så overstadig som mine stakkels grådige arbejderkolleger ude i de rådne blommer i september. De rager til sig af søde sager og råt kød og vil hele tiden have mere, men de ved ikke, at den sølle gærede rus bare er kompensation for den virkelige lykke.
 
Det bedste ved det hele er, at Theis også har tænkt på mit liv efter døden i november. Han har købt en diktafon og har optaget min stemme i flere forskellige niveauer, så han kan afspille den på sin computer, når jeg er død. Theis kan på den måde holde forretningen kørende og kurere hvepsefobier også om vinteren. Min krop vil han også sørge for. Det er ikke uden stolthed, at jeg har givet mit legeme til tankefeltterapien. Jeg vil blive balsameret og tørret og sat på en nål, så mine striber og farver er bevaret for evigt.
 
En dobbeltsidet scoring, der vil gå over i gedehamsehistorien.

Folket anerkender mig i levende live, og det vil fortsat gyse over, se, høre, anerkende - og elske mig efter min død.
 
Jeg har opnået den fuldkomne lykke.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Bsss ... X Factor for hvepse. Jeg har det, der skal til. Jeg har summet mig til det helt rigtige. Et job, hvor jeg bliver set og hørt.