Retreats på Tenerife Sophie Emby

Body and Mind Awareness Retreat Tenerife, 5. juli til 12. juli 2020

05/07/2020 - 16:00

En uge i tæt kontakt med krop og sind i smukke og rolige omgivelser

Fra søndag 5. juli til søndag 12. juli 2020

Dette er kurset for dig, der trænger til at sætte dig selv i centrum.
Har du stillesiddende arbejde, eller har du et servicejob, hvor fokus altid er på andre? Føler du, at du i dagligdagen ikke har tid til at tage dig af kroppens signaler, eller er tiden måske bare inde til at give dig selv en gave?

På dette kursus vil der være rig mulighed for at komme i kontakt med din krop, blive inspireret til gode rutiner og få indsigt i dine vaner og mønstre. Vi vil bruge lige dele tid på psykomotoriske kropsøvelser, mindfulness og samtale. Øvelserne er rettet mod at få øget kropsbevidsthed, grounding og indsigt. Jeg supplerer undervisningen med latteryoga og Lowen’s bioenergetiske øvelser.

Kursuscentret ligger på Tenerifes sydside langs en kløft, en ”barranco” hvortil der er adgang via en trappe. Centeret er anlagt efter feng shui principperne, byder på vegetarisk mad og udover en fantastisk ro, er der den smukkeste udsigt til både hav og bjerge.

Kursusplan

Ændringer kan forekomme.

Dag 1: Ankomst inden kl. 16.00

17.00: Velkommen og introduktion til ugen og kursuscentret. Vi sætter ugen i gang med nogle få groundingøvelser samt nogle effektive gruppeøvelser for at skabe en god atmosfære.

Dag 2, 3, 4, 5, 6 og 7:

Morgen fra kl. 09.00 til 12.00: Hver dag starter med gruppeøvelser og latteryoga - følg dette link for at høre mig forklare, hvad det er, og hvorfor de er vigtige. Resten af formiddagen vil vi dedikere til fysiske aktiviteter såsom sanseøvelser, walking meditation og kropsbevidsthedsøvelser.

Eftermiddage fra kl. 15.00 til 18.00: Gruppearbejde, tid til refleksion og feedback mellem deltagerne, mindfulness og evt. tid i stilhed.

Dag 8: 9:00 til 12:00: 2-3 timers øvelser, grounding og latteryoga. Vi afslutter med meditation, før vi siger farvel.

 

Priser:

DKK 5745,- heraf DKK 1500,- depositum, som betales ved reservation. Depositum refunderes ikke.

Prisen inkluderer:
8 dage/7 overnatninger.
Deleværelse med sengetøj og håndklæder.
Vegetarmad hele ugen samt kaffe og te.

 

Prisen inkluderer IKKE:

Flyrejse.

Eftersom kurserne er arrangeret fra Spanien, skal du selv sørge for rejseforsikring, som jeg vil bede dig bekræfte, er gyldig.

Gyldigt blåt sygesikringkort.

Tillægspriser

Enkeltværelse: tillægspris DKK 980,- Begrænset antal. Kontakt venligst Sophie.
Transport til og fra lufthavnen: DKK 300,-

Vil du vide mere, har du spørgsmål eller vil du tilmelde dig, kontakt venligst Sophie: mail sophieemby@hotmail.com eller mobil +34 646505329

 

Asociación Manantial de Tara, Arafo, Tenerife

Asociación Manantial de Tara, Arafo, Tenerife

Asociación Manantial de Tara, Arafo, Tenerife

 

 

 

__________________________

Sophie Emby
Psykomotorisk Terapeut
Retreats på Tenerife
Facebook https://www.facebook.com/teneriferetreats/




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Retreats Mindfulness Body Awareness & Terapi på Tenerife