Når vi er uenige og oplever os "ramt" følelsesmæssigt, begynder vi tit at anklage hinanden. Placerer skyld. En mindre uenighed og diskussion udvikler sig til et skænderi. Måske trækker du dig, stille og "passivt aggressivt" eller åbenlyst smækker med døren. Men bebrejdelserne fortsætter. I din indre dialog vokser konflikten. For at få ret, og bekræfte din ret overfor dig selv, taler du med andre - danner alliancer - som bare for konflikten til at eskalere.

Deres barnebarn har de set blive trillet af sted i barnevogn - men kun på afstand.

Bare tanken om at tilgive får straks stivnede følelser frem i mange mennesker.

Når din styrke bliver din skæbne

Stærke kvinde, du klarer livet, arbejdet og børnene i stiv arm. Du anstrenger dig alt hvad du kan og har fuld kontrol over jeres fælles gøremål og aktiviteter. Men pas på for din styrke kan blive din skæbne. For hvad opnår du?

Du mærker hans stigende modvillighed. Beder du om hans hjælp, virker det ikke. Du bliver stadig mere frustreret og opgivende og kan typisk ikke helt forstå at han ”bremser”. Men han bremser ikke bare. Han bakker sandsynligvis stadig mere mentalt og følelsesmæssigt ud af forholdet. Er fraværende og laver sine egne ting.

Oplever du noget der minder om dette? Det er en klassisk situation mange stærke og selvkørende kvinder havner i.

Når vi skændes, sker det oftest på et overfladisk plan.

Hvorfor er det vigtigt at tilgive sig selv? Er det egoistisk?
Hvordan tilgiver jeg mig selv?

Vi har alle såret andre selvom det ikke var vores ønske. Vi har alle været tankeløse og egoistiske.