Reklamebureau og PR Bureau Levlykkeligt Live

Bevar lykken i forholdet

5 gode råd til hvordan I bevarer lykken i de første 2-3 år af forholdet

Vi kender alle følelsen af at være totalt nyforelsket, og alt ved ens partner er fuldkommen perfekt. Jeres forhold er sundt og raskt, ingen af jer gør noget forkert, og I tilbringer stort set alle døgnets timer i hinandens selskab. 

Pludselig bliver det hele hverdag, og den glød der var til at starte med, er pludselig blevet mindre. Alt det der var sødt og romantisk i starten, er pludselig blevet erstattet af arbejde og færre timer sammen. 

Hvad gør man så for at forblive sammen og styrke ens forhold? Vi har rådført os med kærlighedseksperten Kirsten Nielsen fra datinghjemmesiden droemmekaeresten.dk, der kommer med deres 5 gode bud til, hvordan I klarer jer igennem de første 2-3 år af jeres forhold.

Forventningsafstem jeres liv sammen

Når hverdagen igen rammer jer, og I vender tilbage til det liv I hele tiden har haft, kræver det også meget tid. Det kan være, at den ene af jer arbejder utrolig meget og ikke længere kan bruge lige så meget tid sammen som i starten af forholdet. Så længe I har en god kommunikation og snakker om, hvordan jeres tid skal prioriteres, kan I nemt klare et liv sammen med jeres egen hverdag. Snak om fremtiden og hvad i hver især ønsker på sigt, og gør op med jer selv, om vi vil gå på kompromis med noget.
Snak med hinanden om, hvor meget I hver især ønsker jeres partners tilstedeværelse, så skal I nok finde en løsning sammen.

Gør noget ud af jeres forhold

Alt det romantiske i gjorde i starten af jeres forhold behøver ikke slutte. Lad være med at gøre jeres hverdag grå og kedelig og husk at forkæle jer selv med overraskelser i ny og næ. Det behøver ikke være noget særligt eller koste en formue. Det kan være ting som blomster, tag ud at spise eller noget helt tredje. Vis din partner, hvor højt du elsker vedkommende i stedet for bare at sige det. Selv de mindste ting kan genskabe glæden og lykken ved hinanden igen. Handling siger mere end ord, så husk at vise din partner, hvor højt i elsker hinanden.

Kommunikation

En god kommunikation er nøglen til succes og et langvarigt forhold. Med en god kommunikation kan I klare alle de problemer, i skulle stå overfor og komme stærkere ud på den anden side. Jo mere trygge I er ved hinanden, desto nemmere vil I have ved at snakke om dårlige tider, og de problemer der skulle være. Kun ved at snakke sammen, kan I komme problemerne til livs og forblive sammen.
Nogle gange behøver I heller ikke komme med løsninger på problemer. Det kan være problemer på arbejdet, der gør din partner i dårligt humør. Vis en oprigtig interesse for din partner, og vær den, din partner kan komme til med alt.

Sex

Den fysiske tiltrækning ved din partner var noget helt særligt, lige da I mødtes. Man kan slet ikke holde fingrene fra hinanden, og man elsker alt, hvad ens partner gør. Der sker ofte det, at når man først har en hverdag sammen og flere ting at se til, så har man ikke overskud eller energi til at have sex med ens partner. Vi er alle seksuelle væsener, og man har brug for at ens sexliv skal fungere, for at ens forhold skal kunne fungere.
Tag jer den ekstra tid til at forkæle hinanden. Sammen med vores andet råd, om at gøre noget ud af jeres forhold, kan I skabe den perfekte stemning. Der er ingen undskyldninger for ikke at vedligeholde magien i soveværelset.

Kig indad

Når I begynder at opleve problemer og uenigheder, så husk at kigge ind i dig selv, før du beskylder din partner for noget. Mange går og synes, det ville være fedt, hvis partneren var anderledes og gjorde nogle ting på en anden måde, end de gør. Husk tilbage på, hvorfor du blev forelsket dengang. Du kan ikke gå rundt og ændre på din partner. Du kan kun ændre på dig selv og dine problemer. Tænk på hvad du selv kan gøre for at løse de problemer mellem jer, og forvent ikke din partner skal løse det for dig. Tilpas hinanden og jeres adfærd.

Et sidste råd

Der er ikke nogen måder, der er rigtige og forkerte. Alle forhold har sin egen måde at gøre ting på, og det handler om at finde den måde, der passer perfekt til jer. Der vil altid være op- og nedture, og det handler om at kunne klare problemer og kontroverser sammen, uden at det behøver ende i et brud.
Der vil altid være perioder, der er besværlige og hårde. Det kræver engagement og arbejde at have et livslangt forhold, men vi garanterer, at det er det hele værd.

Relaterede artikler efter område



Bevar lykken i forholdet