

Stressen kan hurtigt træde ind og overtage din hverdag. Pludselig føles alt mere presset, som om du konstant befinder dig inde i en mørk kasse, der nogle gange mindskes, så dens klaustrofobiske indelukkethed presser endnu mere glæde og overskud ud af dig. Det kan føles umuligt at få skubbet denne kasse større, så den ikke længere presser alt luften ud af din livsglæde. I mange tilfælde kan motion hjælpe dig til at blive stærkere, således du kan skubbe kassens sider væk og igen trække luft ind.
Det er forskelligt, hvilken form for motion, der passer bedst til folk, men det kan være en god idé at vælge noget, du faktisk holder af. Overordnet set er kredsløbsmotion/konditionstræning oftest bedst, da det sætter bedre gang i systemerne og udløser flere positive endorfiner.
Hvad kan jeg gøre?
Som nævnt er det helt op til dig. Motion virker mindre stressafdæmpende, hvis du dyrker motion, du ikke bryder dig om eller ligefrem bliver stresset af. Her er nogle forslag til, hvad du kunne gå i gang med:
- Cykling. Cykling er en konditionssport og foregår primært udenfor – og frisk luft er også godt mod stress. Hvis stressen holder dig lænket til hjemmet, kan du også anskaffe en spinningcykel, hvor du samtidig kan se f.eks. fjernsyn, hvis dét hjælper dig med at afstresse.
- Tag ud og løb. Løb bliver ofte anset af forskere og psykologer som den bedst motion mod stress pga. afgivningen af diverse endorfiner og igangsættelsen af iltsystemet. På mange hospitaler bruger man løbetræning i behandlingen af depressive patienter.
- Yoga. En lidt mere abstrakt motionsform, men stadig yderst effektiv. Her fokuseres der på kroppens balance og iltoptagelse. Yoga får dig til at slappe helt af, så stressen mister sin kraft over dig.
- Begynd at motionere inden du får stress. Motion kan virke proaktivt mod stress, og proaktivitet er det bedste forsvar mod stress.