Psykoterapeut og Familieterapeut - Frederiksberg og Faxe

Behandling af efterfødselsreaktioner for mænd

Blog forfatter

 

Er du lige blevet far, og synes du det er svært, at være ny far? 

De fleste forbinder det at blive forælder med glæde og lykke, men sådan er det ikke for alle, for nogle nybagte forældre udebliver babylykken, selv om barnet er født og gør sit for at skabe glæde og kontakt til sine forældre, så sker det for nogle, at glæden og kontakten erstattes af mismod, bekymring, angst, tvivl, vrede, tristhed eller depression. 

Knap hver 10. mand, der bliver far, rammes af en fødselsdepression. Alligevel er det tabubelagt, samtidig er der ganske få behandlingstilbud til de ramte fædre, og det er selvfølgelig ikke uden konsekvenser for barnet. Forskning viser, at det kan medføre adfærdsproblemer senere i barndommen, hvis far er uengageret og distanceret i kontakten med sit nyfødte barn. 

Mænds fødselsdepressioner er ikke særlig anerkendte, og derfor går mange mænd rundt med en ubehandlet fødselsdepression, dette er en stor belastning for den enkelte mand og for den øvrige familie. 

Mænds fødselsdepressioner indeholder mange af de samme tilstande, som også kendetegner en almindelig depression, det er blandt andet:

 

  • Manglende glæde og interesse.
  • Uro og rådvildhed.
  •  Hæmning.
  • Tankemylder.
  • Selvmordstanker.
  • Nedsat koncentrationsevne.
  • Manglende glæde og interesse.
  • Nedsat stemningsleje.

Mange mænd oplever også andre tilstande som for eksempel:

 

  • Aggressivitet.
  • Svag impulskontrol.
  • Vredesudbrud.
  • Irritabilitet.
  • Misbrug.
  • Rastløshed.
  • Destruktiv tankegang.
  • Isolation og tilbagetrækning fra nære relationer
  • Undgåelse og distancering i forhold til barn og familie.
  • Nedsat stresstærskel.
  • Selvkritik.
  • Overdreven optagethed af arbejde, hobby, gaming osv.
  • Afvisning af behovet for hjælp – benægtelse af problemet.
  • Besat af tanken om at ville være alene.

Jeg har som familieterapeut arbejdet med fædre med efterfødselsreaktioner. Igennem mit arbejde er jeg blevet opmærksom på, at der generelt mangler tilbud til fædre, det er ærgerligt for den enkelte far, for barnet og hele familien, særligt når vi har metoder til at behandle effektivt og jo før jo bedre, det er jo en følsom periode for familien og særligt det nyfødte barn.

Jeg tilbyder behandling til fædre med efterfødselsreaktioner. Igennem forløbet vil der være fokus på den enkelte far både i forhold til at forstå sig selv, at øge den følelsesmæssige relation til barnet og at udvide de ressourcer, som den enkelte allerede er i besiddelse af.

Hele formålet med forløbet er at have en forebyggende og behandlende tilgang til at fædrene og deres barn/børn trives og forbliver i trivsel.

Synes du, det er lidt for svært, at være far, og kan du genkende flere af ovenstående tilstande, så tøv ikke med at tage kontakt.

 

De bedste hilsener

Thomas Bøttern

Psykoterapeut MPF og Familieterapeut

 www.thomasboettern.dk

__________________________

Psykoterapeut MPF
Familieterapeut

Thomas Bøttern
Roskildevej 46 - 2000 Frederiksberg
Ny Strandvej 10 - 4640 Faxe
Tlf. 42 72 88 41
www.thomasboettern.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Er du lige blevet far? Synes du det er svært, at være ny far?