Familieterapeut og ungecoach Pia Beck

Børns problemer er en gave

Ingen kan være med til at give os oplevelser af at være lykkelige og glade, som vores børn. Men der er heller ikke nogen der kan påvirke vores indre tilstand så meget og få os til at føle os så ulykkelige og skuffede som vores børn.

Jeg møder mange familier i mit arbejde og i mit privatliv, og ingen af dem har et helt igennem drømmefamilieliv hvor alle forventninger til det at få og have børn er indfriet. Alle forældre kender følelsen af ikke at slå til, og at deres børn ikke slår til ud fra de forventninger de som forældre har. Og alle kender til at have svære perioder i familielivet - enten ofte, i længere perioder eller korte sekvenser i livet.

Det er menneskeligt og kommer med det at blive forældre. Men det sværeste ved at være forældre er når vores barn har problemer med sig selv eller andre.

Børn fødes 3 gange

Jeg læste engang at man kan sige at vores børn fødes 3 gange. Det lyder måske lidt underligt, men måske du kan genkende det, at du imens dit barn var i maven gik og havde drømmebilleder af hvordan det ville blive. Hvilken personlighed det ville få, hvordan det ville se ud og blive osv. Mange kvinder kan endda huske at ’drømmebarnet’ allerede blev skabt i tankerne, da de selv var børn. Vi fantaserer om drømmebarnet, der lever op til alle forventninger, og som vil udbedre alle fejlene ved livet og slette alle vores egne uperfekte barndomsoplevelser. Og vi håber at kunne gøre alt det bedre som vi selv manglede som børn.

Jeg var for nogle år siden coach for grupper af yngre kvinder, hvis eneste fremtidsdrøm var at blive mødre. De havde mange fantasier om et drømmebarn, der handlede om at fjerne deres egen smerte i livet og de lærte mig meget om hvor meget vi forsøger at hele os selv gennem vores forældrerolle. Dog mere eller mindre vellykket.

Det næste barn der fødes er det virkelige, almindelige og dødelige barn, som faktisk kommer til verden med sin helt egen vilje, hjerte og skæbne. Det barn der uundgåeligt også vil gøre os skuffede, rasende og frustrerede, fordi det aldrig kan leve op til vores høje forventninger.

Det tredje barn der ’fødes’ er når vi vælger at se vores voksende barn med klart syn. Det er vores måde at virkelig se nysgerrigt på hvem vores barn er og hvad det har med sig til verden. Det er et barn der værdsættes for den det er, uanset hvor meget det afviger fra dit idealbillede af hvordan et barn skal være.

Den sværeste fødsel er den tredje vil jeg påstå. At se sine børn for dem de er og ikke for dem vi gerne vil have dem til at blive. Det er en øvelse der udfordres især når de har problemer, eller når de udfordrer ens skyggesider og egne barndomstraumer.

8 typer røgslør for bevidstheden

Især når vores børn har det svært og har problemer i deres liv, føler vi os som en fiasko som forældre.
Det kan føles så svært at rumme, og holde ud at se på, så vi forsøger at dække det vi ser med et røgslør. Det giver os nogle midlertidige ’fordele’ fordi vi i øjeblikket så ikke mærker det der gør ondt i os som forældre – og i vores barn. Vores røgslør har konsekvenser for vores børn og samspil, og giver os ikke den dybe læring, vi ellers har brug for mellem os og vores børn, for at udvikle os sammen, og støtte og hjælpe vores børn igennem svære ting.

Gennem indsigt i dig selv og en større og klarere bevidsthed, har du en mulighed for at ændre på både din egen væren, gøre tingene på andre måder end du plejer og derved forandre din oplevelse af din egen fortid og skabe nye mønstre for dig og dit barn i fremtiden.

Jeg vil i denne artikel beskrive 8 af de mange typer røgslør, jeg oplever vi forældre kan have for vores bevidsthed,

1. Vi bruger benægtelse til at undgå at skulle føle os som en fiasko
Ved at benægte at der er problemer eller at nedtone de problemer vores barn fortæller at det har, holder vi de svære følelser af frygt, sorg og vrede væk fra os selv. Det bliver en måde at lave røgslør for det der er svært. Men kun for en tid. Konsekvensen er at vi ikke ser vores barn som det er, og vi ikke kan støtte vores barn i det han eller hun har brug for. Vi skal først se klart for at kunne tage de rette skridt imod løsningerne på de problemer vi har. Når børn ofte møder benægtelse af deres problemer, vil de pakke sig selv sammen og enten finde andre at gå til, eller resignere når de har problemer og ikke bede om hjælp.

Alternativet til benægtelse kan være at se på hvad det er der trigger dig som forældre. Hvad er skyggesiden du ikke vil se på ? Hvad minder dit barns problem dig om i dit eget liv, som du instinktivt forsøger at benægte?

2. Vi bebrejder os selv
Dette røgslør er lidt tricky, fordi vi imens vi bebrejder os selv, får en oplevelse af at tage ansvar på os. Det kan føles ansvarligt når vi erkender skyld og gør os selv forkerte i stedet for barnet eller andre. Men der er forskel på ansvar og skyld.

Vi ved hvorfor barnet har problemer = det er vores skyld. Men konsekvensen er at vi bliver lammet af selvkritik og skyldfølelse og derved kan vi ikke samtidig være der for vores barn. (og få nu ikke skyldfølelse over det også) Det bliver en ond cirkel for os, fordi skyldfølelsen der følger med selvbebrejdelserne giver os endnu flere negative tanker. Og hele den onde cirkel fjerner hverken vores barns eller vores egne problemer. Tværtimod.. for imens du slår dig selv i hovedet kan du ikke flytte dig og udvikle dig.

Alternativet her kan være flere ting: Først at se at du ikke er den eneste årsag til dit barns problemer. Arbejd med dig selv med at slippe dine ”hvis bare jeg havde gjort”- tanker når de opstår. Tal med dine venner om det, så du får spejlet dine tanker, men vælg venner der kan give dig modspil på det du siger. Lær at skille faktuelle oplevelser ad med de fortællinger du skaber indeni. Der er stor forskel på det der sker i livet og det du fortolker det som.

3. Vi bebrejder andre
Det typiske i dette røgslør er at vi for eksempel bebrejder skolen, lærerne, manden/konen eller eksmanden/ekskonen for vores barns problemer. Vi har set os sure på at det må udelukkende være de andre, der har skylden og derved fritager vi os selv og vores barn at mærke egne skyldfølelser. Problemet i det er at vi heller ikke her lærer hvad vi selv kan gøre for at forandre tingene. Det ser vi ikke imens vi peger fingre af de andre. Læg mærke til om du i virkeligheden under din bebrejdelse også gør dig selv forkert.

Alternativet her kan være at få mere indsigt i hvordan ens barn påvirkes af alle de voksne det omgås dagligt. Det er ikke sorthvidt når vores barn har problemer. Og ikke nogens skyld ene og alene. Vær nysgerrig på hvordan du som forælder påvirker dit barn i den svære tid, det gennemlever. Brug det du lærer gennem din nysgerrighed til at udvikle din væren med dit barn. Det er på mange måder mere befriende og inspirerende end selve bebrejdelsen af ’de andre’, fordi du i stedet for frustrationer, får udvikling og mere positive oplevelser af også at være medvirkende til løsningen af dit barns problemer.

4. Vi bebrejder vores barn
Når vores barn har problemer bliver vi naturligvis kede af det, frustrerede eller vrede over at se vores barn have det svært. Kan vi ikke holde de svære følelser vi mærker ud, ender de med at komme ud af os som bebrejdelser af vores barn. Men det røgslør vi skaber foran vores barns smerte giver paradoksalt nok mere smerte til vores barn idet at vi bebrejder dem. ”Hvorfor gjorde du nu også x” ”Du kunne da have tænkt dig om så ville du ikke have det problem”, ”det er du da selv skyld i når du er som du er” osv. kan være nogle af de bebrejdende vendinger vi bruger.

Alternativet her kan i stedet være at lære at sætte ord på, hvad det gør ved dig at høre om dit barns problemer. Sig hvad du føler indeni dig, når du hører på dit barn. Lær at trække vejret dybere, når du lytter til de svære ting dit barn fortæller, så du rummer din egen indre tilstand i stedet for at være reaktiv. ”Jeg bliver ked af at høre hvordan det var for dig” ”Jeg bliver vred på dine vegne”, ”Jeg bliver frustreret over at høre hvor svært det er for dig for tiden”. Dit barn har godt af at mærke hvad der sker indeni dig, og lærer samtidig også at sætte ord på sine følelser. Problemer bliver ofte meget mindre i ens hoved når vi sætter ord på hvad de gør ved os.

5. Vi tager afstand
Når vi ikke ved hvordan vi skal tackle vores barns problem, er en ’metode’ at trække sig og tage afstand. Nogle tager afstand fordi de ved at de ellers vil gøre mere skade end gavn for deres barn. Fx blive for vrede over det ens barn fortæller. Det at tage afstand kan være meget usynligt for en, og kræver at du fjerner røgsløret for at se. Nogle tager fx afstand ved at blive aktiv med andre ting end at lytte til barnets problemer, nogle arbejder mere i tider hvor barnet har problemer for at undgå at mærke, hvor svært det føles når de er tæt på barnets humør.

Så kan du da også bare klare det selv = jeg kan ikke finde ud af at hjælpe dig og føler fiasko, så det føles lettere at trække sig” siger man egentlig.

Alternativet kan være ligesom med de andre røgslør at se indad og bliv klogere. Spørg dig selv hvornår du sidst havde en nærværende samtale med dit barn. Observer udømmende din adfærd, næste gang du hører om eller taler med dit barn om dets problemer.

6. Vi bliver hyperaktive
Den hyperaktive adfærd bliver et røgslør for at mærke sine følelser. Det at vi bliver så løsningsfokuserede som forældre er ofte fordi vi ønsker os væk fra det svære. Er der tempo på os og vores handlinger og råd er der god grund til at stoppe op og undersøge hvad der sker indeni dig. Vi speeder tempoet op og kan faktisk gøre vores barns problem endnu større, fordi vores handlekraft og iver for at fjerne det svære giver vores barn følelsen af at nu må da der virkelig være noget galt med det.

Alternativet kan her være at lære at skrue ned for dit tempo og lære at trække vejret dybere, imens du taler med dit barn om svære ting. Og se indad i dig selv efter at blive klogere på hvad du forsøger at fjerne med din hyperaktive løsningsfokuserede væremåde. Hvad er det du ikke vil mærke? Lær at mærke dine følelser uden at blive bange for det du mærker. Husk at alle følelser er okay og en del af hele dig.

7. Vi bliver overbekymrede
Når vi bliver overbekymrede bliver det også et røgslør for at se og høre vores barns problemer helt klart. Vores bekymring tager magten og vores barn kan få følelsen af, at udover have et problem, nu også har skabt et for dig. Vores bekymring som forældre ses ofte som et udtryk for kærlighed. Og ja det er det også dybest set. Men en misforstået og forvrænget form for kærlighed, for resultatet af den kærlige intention er ikke at vores barn føler sig mere elsket. Konsekvensen ved at være overbekymrede er at vi fratager vores barn muligheden for at have styrke til at tage de udfordringer op det oplever.

Alternativet her kan være at tænke problemet igennem og afgøre i hvor høj grad din bekymring er sin styrke værdig. Og skelne hvad der er fremtidsfrygt: ”Hvad nu hvis”-tanker og hvad der reelt og sandsynligt kan ske. Har du mange bekymringer er mentaltræning som fx meditation en god træning af dit bekymrede sind, så det kan falde til ro. At komme mere ned i kroppen gennem yoga og mindfulness kan også være rigtig godt for at slippe bekymringer. De bor nemlig kun i hovedet og ikke i kroppen.

8. Vi bliver overbeskyttende
Nogle forældre har et ekstra stort behov for tryghed, sikkerhed og derved have kontrol med de ting, deres barn og teenager gør. Så (over)beskytter man sit barn, fra alt usikkert man forudser kan have ubehagelige konsekvenser, og disse konsekvenser ser man i mange ting. Kigger man dybere tilbage i den voksnes liv og den voksnes barndom, findes der ofte flere ’gode grunde’ til at have udviklet sig et over-tryghedsbehov og den stærke tendens til megen bekymring.

Overbeskyttelsen bliver et røgslør for at i virkeligheden beskytte sig selv for at mærke gamle svære følelser. Alternativet her kan derfor være at spørge sig selv: ”Hvad er det jeg beskytter mig selv for, når jeg gør som jeg gør” Hvilke følelser beskytter jeg mig selv for at mærke”. Og så udvikle mere tryghed ved de følelser du som voksen mærker. Husk at de gamle følelser du havde som barn ikke er lige så ’store og overvældende’ at føle nu når du er voksen.

Dit mod på udvikling er gaver til dit barn

Det er nok let at læse, at de reaktionsmønstre jeg har skrevet om her, forværrer de problemer som i første omgang voldte os problemer. Nemlig at når vores barn har det svært og vi så også får det svært med os, er der nu dobbelt op på problemer. Men alt i vores relation til vores barn giver mulighed for ny udvikling. Hvis du tør (og det tror jeg du allerede gør når du læser denne artikel) at se indad på de reaktioner du får, når dit barn har det svært, kan du lære af det der sker. Og så kan du og dit barn vokse til det dobbelte sammen.

Det er en livslang rejse at se sig selv i klarere lys. Du oplever nok ligesom jeg at den 3. Fødsel af dit barn hvor du ser hvem det virkelig er, sker mange gange i dets opvækst. I alle dets udviklingssteps hvor det forandrer sig med kvantespring, ser vi hver gang nye sider af vores barn. Tænd for din nysgerrighed på opdagelsesrejsen og se om du kan opdage nye ting ved dit barn, som du ikke før har lagt mærke til.

Brug dine nære relationer som et spejl og få hjælp af dem til der hvor du ikke kan se klart.

Mange sommerhilsner
Pia Beck Rydahl

Pia Beck Rydahl er familieterapeut og ungdomscoach hos Hverdagens Helte.

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Børns problemer er en gave for forældre. Familieterapeut Pia Beck Rydahl