Det kan være svært at rumme vores børns følelser

Det sværeste for mig har været at rumme mine børns følelser, specielt når de var vrede, kede af det. Jeg ville for alt i verden gerne enten fjerne deres smerte, eller bare få følelsen til at gå væk. Det gjorde ondt på mig, når de havde det skidt.

Grunden til at jeg ikke kunne rumme mine sønners følelser var, fordi jeg havde lukket ned for mine egne følelser, og ikke var klar til at se på dem. Som barn lukkede jeg ned for følelserne som en ren overlevelses mekanisme. Det er smart, at vi kan det, når livet gør for ondt og først åbner op for vores følelser, når vi er klar til at se på dem.

Måske har du oplevet at passe en syg, eller hjulpet til efter en ulykke. Lige da det stod på var du stærk og effektiv, og først bagefter kom chokket og sorgen. Det er det samme, vi gjorde, da vi var børn, vi lukkede af for følelserne, for at få vores forældres kærlighed og anerkendelse.

Når vi selv får børn, dukker følelserne op igen for fuld udblæsning, og er vi endnu ikke klar til at åbne op for vores følelser, fordi det gør for ondt, bliver vi triggede. Vi skælder ud eller forsøger at fixe det, så vi hurtigt kan få lagt låg på følelserne igen. Men vi kan også vælge at se på det som en kæmpe gave til at få healet vores baggage.

Ubevidst kræver det utrolig meget arbejde, at holde vores følelser nede, for når vores børn skralder uhæmmet igennem, kan man blive helt panikslagen, føle sig magtesløs og føle sig som den evigt sure forælder.

Hvis vi som børn, også har lært at sætte en dæmper på os selv og lukke ned for bestemte følelser, når de tittede frem, så kan det, at se dem for fuld udblæsning, virkelig være hårdt og angst provokerende, og fordi vi har gemt dem væk, aner vi ikke, hvad vi skal stille op. Derfor har mange forældre svært ved at finde ud af, hvordan de skal opdrage deres børn. Vi er måske ikke blevet konfronteret med de voldsomme følelser før. Da vi var børn, var det måske ikke tilladt, og vi måtte skjule vores følelser i frygt for reaktionen fra de voksne. Måske har du oplevet at miste en kær, og fornemmet at det talte man ikke om, det var noget man klarede selv for lukkede døre. En overbevisning om, at det gjorde kun ondt værre at tale om det.

Det skaber derfor ubehag, at se vores børn vise netop de følelser, så vi skynder os at hjælpe eller skælde ud og derved får vi de “negative” følelser af vejen i en hvis fart.

MEN vores børn spejler bare vores egne hengemte følelser, og den største gave, vi kan give os selv og vores børn, er at se på vores baggage. For når vi vælger at se på vores egen baggage åbner det op for så meget glæde og nærvær, hvor vi kan rumme vore egne og vores børns følelser, for vores børn trænger bare til at få tømt deres smerte-kop lige som os.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Børns følelser kan være svære at rumme. Familierådgivning på Levlykkeligt.dk