Når børn får os op i det røde felt

Måden vi blev opdraget og behandlet på som børn, og allervigtigst måden det fik os til at føle, ligger i vores underbevidsthed, og det er med de briller, vi tolker vores børns adfærd, og det er måden, vi er overfor vores børn på.

Vores børn har en fantastisk evne til at hive de skygger, som ligger gemt i underbevidstheden fra fortiden, frem i lyset. For selvom vi har glemt de præcise begivenheder, kan de stadig køre rundt med os på et ubevidst plan, indtil vi vælger at se på de følelser og heale dem.

Enhver konflikt uanset om det er en konflikt med vores partner, forældre eller andre, er en genskabelse af vores barndom. Ethvert forhold eller møde er et spejl på vores uløste (og løste) fortid. Det gode er, når vi vælger, at se på vores skygger, når vores børn bringer dem frem i lyset. Derved kan vi udvikle os sammen i familien, og blive klogere på os selv og hinanden.

Som eksempelvis, da en mor spurgte mig i brevkassen: Hvorfor hendes søn havde voldsomme udbrud, græd og blev hidsig, og hvordan kunne hun hjælpe ham, for det triggede hende voldsomt, at hun ikke kunne få ham til at stoppe eller komme ind til ham. Hun spurgte mig: “Hvorfor er hans adfærd så grænseoverskridende?”

Hun blev trigget, fordi hun ubevidst blev mindet om, hvordan hendes far straffede hende, når hun “teede sig”. Hun kunne ikke huske det, men kroppen husker faderens grænseoverskridende adfærd, ved at straffe hende i stedet for at lytte til hende. Så hver gang hendes søn gav den gas med sin grænseoverskridende adfærd, huskede kroppen, hvor ubehageligt og skamfuldt det føltes. Derfor blev hun trigget. Første step er at blive bevidst om det, for så kan vi arbejde med følelserne, der ligger bag.

Mange forældre tror, det handler om vores børns adfærd, men det handler om følelserne, der ligger bag adfærden. Når vi reagerer ved at styre og straffe vores børn, bliver det med tiden, oftest dem der er mindst i stand til at kontrollere sig selv og de bliver ikke selv-disciplineret. Hvis vi derimod forsøger at forstå følelserne, der ligger bag deres adfærd, og taler med vores børn, forbliver vores børn indremotiverede og indrestyrrede. 

Lige som vi forældre kan se på følelserne bag vores egen adfærd, når vi bliver trigget, skælder ud, bliver såret osv. Det er det helhjertet familieliv handler om, at vi udvikler os sammen i familien og taler med vores børn i stedet for at tale til dem.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Børn får os op i det røde felt. Læs med på Levlykkeligt