Meditationslærer Svend Trier

Grådighedens årti

Det dramatiske klimatopmøde i København COP15, var fokuspunkt for hele verdens opmærksomhed. Sluterklæringen levede langt fra op til de flestes forventninger, og mange har forståeligt nok udtrykt skuffelse over resultatet.

Men i stedet for at fokusere på alt det, man ikke blev enige om, udpege syndebukke eller blot resignere i en form for kynisme, kan vi vælge at fokusere på de positive tendenser, der trods alt var til stede.

Det er således aldrig før set i historien, at så mange af verdens ledere har været samlet for at drøfte planetens fremtid. Som flere iagttagere har påpeget, ville dette have været utænkeligt for bare få år siden. Aldrig før har spørgsmålet om klimaet og jordens fremtid haft så megen opmærksomhed i medierne og hos verdens befolkning - herunder også hos erhvervslivet, som i stigende grad er begyndt at fokusere på omstillingen til nye klimavenlige og bæredygtige teknologier.

Spirerne til en ny global bevidsthed
Måske ser vi spirerne til en ny global bevidsthed og handlemåde, baseret på en voksende erkendelse af hvor tæt forbundne og indbyrdes afhængige vi er som mennesker. Måske er dette den spæde begyndelse til et nyt globalt fællesskab på tværs af nationale, ideologiske, etniske og kulturelle grænser.

Det, vi giver vores opmærksomhed, (be)styrker vi. Ved at fokusere på de positive resultater - hvor sparsomme de end forekommer - kan vi trods alt bygge videre på det momentum, der blev skabt i København. Ved derimod at fokusere på alt det, vi ikke opnåede, og ved at kalde topmødet for en fiasko, risikerer vi blot at fremkalde handlingslammelse og yderligere splittelse og derved bidrage til at skabe en selvopfyldende profeti.

Grådighedens årti

En kombination af ydre pres og voksende indre erkendelse tilskynder os til at foretage et udviklingsmæssigt kvantespring - til at omstille os til en helt ny måde at leve på, en helt ny civilisationsform, hvor der lægges vægt på globalt ansvar og bæredygtighed og på dybere menneskelige og åndelige værdier frem for uhæmmet materiel vækst og forbrug.

Det årti, vi nu har afsluttet blev blevet betegnet som "grådighedens årti". I det nye årti er vi nødt til at finde en bedre balance mellem ydre materiel vækst og indre menneskelig udvikling, mellem at have og at være. "Fællesskab og en dybere mening med livet bliver kodeordene i det nye årti", udtaler den danske sociolog Emilia van Hauen, forfatter til bogen Farvel egofest.

Velkommen til bevidsthedens årti

Vi må både kollektivt og individuelt søge at leve med en højere grad af opmærksomhed og nærvær: En større opmærksomhed på konsekvenserne af vores daglige beslutninger og handlinger - i det små såvel som i det store. En opmærksomhed på andre mennesker, på naturen, på den måde vi behandler dyrene på, og på hele det miljø, der omgiver os. Og endelig en øget bevidsthed om vores indre miljø - om de kræfter, der rører sig i vores eget indre, og som styrer og motiverer vores adfærd. Vi må lære at skelne mellem vores sande menneskelige behov og mere overfladiske, afhængighedsskabende ønsker og begær, hvis opfyldelse aldrig vil bringe os dyb tilfredshed, men blot efterlade os endnu mere tomme indvendigt.

Måske det nye årti kan blive opmærksomhedens eller bevidsthedens årti.

Vi er dem, vi har ventet på
Jeg hører ikke til dem, som tror på en eller anden guddommelig eller kosmisk indgriben, der på mirakuløs vis vil redde menneskeheden. "We are the ones we have been waiting for", som Hopi indianerne siger. Det er os i denne generation, der må påtage os et fælles ansvar for klodens fremtid ud fra en dyb følelse af vores indbyrdes menneskelige samhørighed og forbundethed.
Det er det valg, vi står overfor.

"Hvis du vil gå hurtigt, gå alene; hvis du vil gå langt, gå sammen", lyder et gammelt afrikansk ordsprog. Vi skal gå langt...hurtigt. - Al Gore, fra hans seneste bog Vores valg - "sådan løser vi klimakrisen". 

"De af os, som har set Jorden ude fra rummet, har haft en oplevelse, som i den grad ændrer ens perspektiv. De ting, vi deler i denne verden, er langt mere værdifulde end alt det, som adskiller os".  
- Donald Williams, amerikansk astronaut

"Vi må holde op med at tale om, at jorden har brug for at blive helbredt. Jorden har ikke brug for at blive helbredt. Det har vi".  
- Ian McCallum, sydafrikansk læge og naturforsker

"We need to cultivate a universal responsibility for one another and the planet we share...Each of us has responsibility to try to help at the deeper level of our common humanity". - Dalai Lama


Svend Trier er meditationlærer, og leder af Quantum Seminars der tilbyder kurser og seminarer med nogle af verdens førende kapaciteter

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Tak for et godt indlæg. Jeg lagde mærke til hvor opsat pressen var på at gøre klimatopmødet til en fiasko. De kunne næsten ikke vente til det var afsluttet med at udråbe til et nederlag. Ærgerligt, da det netop som du skriver, øger risikoen for resignation. Mvh Mette Rosenvel Psykoterapeut & Coach www.pressense.dk
Hej Svend Fremragende indlæg! Du rammer på en saglig og rigtig god måde en uhyre vigtig essens. Et budskab der fortjener at blive spredt, udbredt og gentaget.... som et mantra.... De bedste hilsner Søren Stistrup

Hej Svend

Jeg hæftede mig meget ved dette udsagn i din meget indsigtsfulde artikel, et udsagn som jeg er helt enig i: "Vi må holde op med at tale om, at jorden har brug for at blive helbredt. Jorden har ikke brug for at blive helbredt. Det har vi". - Ian McCallum, sydafrikansk læge og naturforsker

So far so god, men jeg kunne godt tænke mig at menneskeheden hævede deres bevidsthed og kigge ud i universet for at se om vi virkelig tror på at menneskeheden har så stor en betydning for den globale opvarming?. Hvad med hele solens aktivitet,  det er måske den allerstørste faktor som  er med til at påvirke Jordens hele livscyklus.

Der findes så mange strålinger fra cosmos som påvirker Jordens livscyklus. Så ja lad os få flere klimatopmøder også gerne hvor diskutionerne bliver mere nyancerede. Vi har den verden den kollektive bevidsthed har skabt, og den kollektive bevidsthed består af alle os enkelt individer, derfor er selvudvikling ikke en navlebeskuende proces men en naturlig udvilking for os alle. Især hvis vi bruger mediation som redskab, for under meditation kan vi komme i kontakt med sjælens viden, den er nu en gang af  en "renere" karakter en egoets indsigt.

Tak for en meget spændende artikel som KUN kan berige verden.

 Kærligst Merete

 

Merete, du har så inderligt ret i at det ville være dejligt om menneskeheden som helhed hævede bevidsthedsniveauet en kende, og fokuserede lidt mere på hvad der binder os sammen, frem for hvad der adskiller os. Ingen tvivl om at DET ville gøre en kæmpe forskel. På rigtig mange fronter… Jeg ser det som et meget svært budskab at formidle, fordi det lynhurtigt får et skær af New Age og alternativ huktu bukto. Her i inderkredsen blandt brugerne på Levlykkeligt og ligene fora, er der vide grænser for hvilke termer og tankegange der kan fremføres i argumentationen, men bevæger man sig uden for ”inderkredsen”, vil den slags lynhurtigt blive skudt ned, og pure afvist af netop de mennesker, der måske af alle, har mest brug for at få løftet låget en smule. Netop her adskiller Svends indlæg sig, fordi det taler til almindelig sund fornuft! No bullshit, no nonsens. Man kan ikke undgå at reflekterer lidt over essensen, hvad end man er spirituel orienteret eller ej. Derfor fortjener budskabet et bredere publikum. Hvor ville det være herligt at læse det i Berlingeren, Politikken eller måske ligefrem i Jyllands Posten :o) Kærlig hilsen Søren
Det er i dine handlinger, du vise, verden hvem du er, det er jo ganske hygsomt at sidder bag den lille pc og fortælle nogle begavede og indsigtsrige andre tidsrøvende betragtninger, men gentagelser har det med at forstærke forståelsen så hermed ganske unikke iagttagelse fra Søren Trier "Hvis du vil gå hurtigt, gå alene; hvis du vil gå langt, gå sammen", lyder et gammelt afrikansk ordsprog. "De af os, som har set Jorden ude fra rummet, har haft en oplevelse, som i den grad ændrer ens perspektiv. De ting, vi deler i denne verden, er langt mere værdifulde end alt det, som adskiller os". - Donald Williams, amerikansk astronaut "We need to cultivate a universal responsibility for one another and the planet we share...Each of us has responsibility to try to help at the deeper level of our common humanity". - Dalai Lama samt Momo af Michael Ende Kirsten Rubech
Hej Søren Jeg er helt ening i at artikel burde komme i alle landets aviser. Og jeg er også ening i at topmødet var et stort skridt fremad og helt uundværligt. Når jeg peger på at udsynet måske skulle være lidt større er det fordi som det er nu tillægger vi os selv, altså menneskeheden, en alt for stor betydning i spørgsmålet om den globale opvarmning. Tænk på vores fremmeste solforsker Henrik Svensmark, som fremkommer med banebrydende ny forskning, og som med alt andet nyt, har han vanskeligt ved at trænge igennem. Jeg tror på han en dag får en meget stor forskerpris. Kærligst Merete

Kære Merethe,

Jeg er fuldstændig enig i jeres perspektiveringer af Svend Triers værdifulde artikel.

Men Merethe, Henrik Svensmark ser jeg ikke som en uvildig forsker (faktisk står han mutters alene) - faktisk har han været på den nuværende regerings finanslov (ligesom Lomborg) og fået massiv støtte, mener det er på 4 millioner om året siden 2004. Man kunne få den tanke at der måske kunne være en sammenhæng mellem regeringens nedskæringspolitik på miljøet og hyringen af Svensmark som på linje med anti-lyseslukkeren Thor Pedersen ikke mener at der er nogen fare for at Jorden lider varmedøden

.... nærmest skæbneagtig faldt Svensmark om i tv-studiet under debatten under klimatopmødet i det samme som den anden forsker, som jeg ikke husker navnet på men som har været rådgiver for Al Gore, spurgte: hvordan det så kunne være at Jordens temperatur, når det nu ikke er menneskeskabt, er steget kraftigt selvom der ingen forandringer har været i Solens overflade de seneste 50 år? The answer my friend is blowing in the wind ,-)

Selvom vi aldrig kan vide hvad der er op og ned, synes at jeg at alt for meget peger i den retning at det er menneskeskabt. Jeg mener ikke at vi kan gamble og bare sige.... ingen fare, vi lever bare videre som vi hele tiden har gjort. Går det galt og er det vores skyld, kan vi ikke gøre forsøget om: Jorden er ikke en båndoptager hvor vi bare kan spole tilbage. Jeg mener virkelig at klimaet og moder Jords immunforsvar er en sag vi i fællesskab bør værne om. 

Mange hilsener

Frk. Fortuna

 Hej Frk. Fortuna

Jeg er helt sikker på at der er mere der samler os i vores indsigter end det der skiller os. Så jo, jeg tror også på at den globale opvarmning er menneskeskabte men jeg tror kun på at den til dels er menneskeskabt. Mange andre faktorer spiller også ind.  Jeg vil stadig fastholde at vores indsigt er for snæver hvis vi kun fokuserer på denne del.

Vi bør også inddrage hele universet energi som værende en del af hele den globale opvarmning, for slet ikke at tale om Jordens hele egen udvikling som jeg også mener, har sin helt egen cyklus og som er et væsentligt aspekt.  Her vil jeg blot pege på at at vi har haft mange istider og mange varmecyklusser. Vi ved ikke meget om hvad Jordens indre liv gør ved den globale opvarmning. Så det jeg taler for  er at vi mennesker måske skal have en større åbning for nytænkning og ikke altid gøre som vi plejer , altid at hænge fast i det der nu en gang er vedtaget.  

 Nytækning har altid trange kår, desværre. Det har Svendsmarks viden også. Han har selvfølgelig ikke hele sandheden den er der INGEN der har. men han har skabt nytænkning og en teori som vi ikke kan komme uden om, og der vil komme mange flere, hvis vi ikke stritter imod.

Vi skal huske at alle de mennesker der har tegnet forskningen de sidste ti år eller mere og som  har skrevet afhandlinger og bøger om emnet,  jo ikke lyst til at deres stof/ideer teorier, måske  ikke  er gyldigt længere, derfor holder også forskerverdenen igen når der er tale om ny viden, Desværre. 

 Al sandhed passerer gennem tre stadier: 

 1. Først bliver der gjort voldsomt nar af den  

 2. Dernæst bliver der gjort vældig modstand mod den 

 3. Og til sidst bliver sandheden accepteret som selvindlysende  

Citat af den tyske filosof, Arthur Schopenhauer: 

 Men jeg vedkender mig selvfølgelig at den menneskeskabte del af den globale opvarmning gør noget ved kloden og os der lever på den og at det absolut ikke er ligegyldigt hvordan vi agerer . 

Men her tror jeg også på at den menneskeskabte forurening først og fremmest har en stor indflydelse på den tætte atmosfære, altså det vi kan kalde Jordens Aura. Da vi lever og er i Jordens tætte atmosfære så har det stor indflydelse på vores liv og helbred både nu og i fremtiden derfor skal vi også tage det meget alvorligt. 

Det er en spændende tid vi lever i med store globale opgaver som skal varetages men det hele starter med det enkelte menneske, derfor er det stadig vigtigt at vi tillægger vores egen udvikling stor betydning da vores egen udvikling bliver en del af den kollektive bevidsthed , det gælder indenfor alle områder. 

Så ja jeg er også enig med dig i at Jordens immunforsvar er en sag vi i fællesskab bør værne om. Det var meget kloge ord.  

Kærligst Merete

 

Hej Merete,

Jeg er helt enig. Sandt forholder det sig indimellem historisk som Schopenhauer siger, meeeen det gælder jo ikke for alle teorier.

Personligt (og sammen med flertallet af klimaforskere) mener jeg dog at sandsynligheden for at Svensmark læser klimaforandringer som "Fanden læser Biblen" er overhængende, da han på forhånd indhyllet i en bestemt ideologi. Derfor er nok ikke tale om fri, men nok snarere, fabrikeret forskning (læs: hyret til at fabrikere data der understøtter hans finansieringskildes interesse = regeringens miljøpolitik eller mangel på samme).

Sandt er det også at uden vores egen individuelle indsats er vi lige vidt. Når det er sagt, ved vi jo også godt hvordan det står til med vores vaner (deraf navnet), som betyder at det hjælper hvis nogen, fx politikere og andre autoriteter, går foran med det gode eksempel; hjerne og hjerte på rette sted. Og det her Svensmark's konklusion er knap så heldig: han beder os om at sidde med hænderne i skødet - vi kan intet gøre (dvs. bare forbrug som I hele tiden har gjort. Da varmestigningen og/eller Ozonlaget er helt normalt, er der ingen grund til at ændre adfærd... Solen går sin gang.

De kærligste hilsener og tak for gode indlæg

Frk. Fortuna

Hej Fortuna

Jeg tror Svendsmark er gået igennem den første fase ,altså den hvor der bliver gjort voldsomt nar af ham, og nu er han nået til anden fase, der hvor der er massiv modstand, så på sine gamle dage tror jeg at han kommer ind i sidste fase altså at hans forskning bliver accepteret som selvindlysende eller måske snarere en del af hans forskning

 

Jeg tror han er frontfigur for at vores udsyn skal blive lidt større, det samme er Lomborg, hvad enten vi kan lide det eller dem, så ryster de  begge op i en måske for stivnet debat.

Jeg kan jo ikke påstå at Svendsmark er på rette vej kun anskueliggøre at her er en forsker der peger på en større sammenhæng, altså det at det kosmiske ocean af sole, stjerner, planeter selvfølgelig har en indvirkning på planeten Jorden og derved også har en indvirkning på den globale opvarmning. Jorden er en del af kosmos, så den er også en del af en langt større sammenhæng.

Det er dejligt at vi ikke er enige og det er dejligt at vi kan berige hinanden med viden, det bliver verden større af, så tak for dine fine indsigter, de giver mig noget at tænke over.

Jeg må jo heller ikke blive/være for ensidig.

Kærligst Merete

Til orientering: Jeg læste i går en interessant artikel i Politiken under overskriften "Overforbrug er blevet en global sygdom". Lad mig citere fra artiklen: - Hver amerikaner forbruger i gennemsnit produkter svarende til sin egen vægt hver dag. Det har givet næring til en overforbrugskultur, der er den største trussel mod planeten. Sådan lyder vurderingen i en rapport, som den amerikanske tænketank Worldwatch Institute offentliggjorde i går. I organisationens årsrapport hedder det, at denne forbrugskultur og grådighed kan underminere effekten af alle de initiativer, som verdens regeringer tager for at bremse klimaforandringerne og opbygge en økonomi baseret på ren energi. "Så længe vi ikke har set i øjnene, at vores miljøproblemer - fra klimaforandringer til afskovning og tab af dyrearter - skyldes ikke-bæredygtige vaner, vil vi heller ikke være i stand til at løse den økologiske krise, der truer vores civilisation", siger Erik Assadourian, chef for de 35 forskere bag rapporten.

Jordens befolkning fråser planetens ressourcer op i et halsbrækkende tempo, siger den amerikanske tænketank...Forbrugerkulturen er ikke længere kun et amerikansk fænomen, men breder sig over hele jorden...Der skal ske en gennemgribende forandring af vores værdier og holdninger..."Hvis ikke vi laver grundlæggende om på vores kultur, bliver vi stillet overfor nye kriser". I forordet til rapporten skriver formanden for Worldwatch Institute, Christoffer Flavin: "Mens verden kæmper for at overvinde den værste økonomiske krise siden Den Store Depression, har vi en enestående mulighed for at vende forbrugerismen ryggen. Menneskets selvopretholdelsesdrift skal vinde over trangen til at forbruge for enhver pris".

Hej Svend Vi er alle overforbrugere. Alle os der lever i den vestlige verden. Er vi villige til at erkende det? Er vi parate til at lave om på det? Hvis forandringen skal lykkedes må vi alle gribe i egen barm. Det vil være en meget stor omvæltning for Jordens befokning og der er lang vej endnu, men vi i den vestlige verden kan/ eller skal måske gå foran? Så skal vi alle begynde i morgen, er vi ,du,jeg, og andre rede til det? Det er jo helt derhen vi skal, så vi ikke kun taler om det på et teoretisk forståelsesplan, men tager det ind i hjertet og forandre vores egne rutiner. Den gennemgribende forvanling, tror jeg vil gå langsomt, fordi også de fattige lande først skal prøve ikke at mangle basale fornødenheder og mere til før en sådan global forandring vil ske. Men det skal selvfølegelig ikke forhindre os i den vestelige verden at starte på forandringerne. ´ Jeg tror ikke vores sivilisation er truet, jeg tror netop at når vi er mætte af forbrugerismen så er det en naturlig udvikling for menneskeheden at søge mod nye mål og nye erkendelser og mon ikke der ud af forbrugerismen fødes en ny bevidsthed i mennesket der som en naturlig del søger mere indad i hjertet og udad mod fælleskabet Kærligst Merete
Bæredygtighed som modtræk til grådighed. Læs mere