Bæredygtig vækst eller katastrofe

Cradle to Cradle konceptet transcenderer den måde, vi tænker grønt på

Forestil dig, at du kan forbruge med god samvittighed, og at hver gang du køber noget, er det godt for miljøet. Forestil dig en industri, der tjener penge på at designe produkter, hvis materialesubstans indgår i sunde globale materialestrømme til gavn for stabile resurseleverancer og bedre energiregnskaber.  

Og hvad nu, hvis en bygning var i levende live? Hvad nu, hvis vores hjem og arbejdssteder var ligesom træer – levende organismer, der samarbejder med deres omgivelser? Forestil dig en bygning, der er integreret i området, som høster solens energi, forbruger CO2 og producerer ilt. Forestil dig lokale vådområder og botaniske haver, der opsamler næringsstoffer fra det cirkulerende vand. Frisk luft, blomstrende planter og dagslys alle steder. Tage med græstørv til at absorbere regnvandet. Og tage med fuglereder, der lever i bygningens grønklædte organisme. Et supportsystem for liv i balance med energi, den menneskelige sjæl og andre levende organismer.

Cradle to Cradle konceptet gør det utænkelige muligt.

Værdisystemer i udvikling
Vi kalder det et paradigmeskift. I stedet for at lappe, minimere, reducere og regulere på et forældet produktionssystem, nemlig Vugge til Grav produktionssystemet, der er udviklet i den tankegang om, at verden er uendelig, og at vi har uendeligt mange resurser, hvorimod Cradle to Cradle konceptet repræsenterer et nyt værdisystem, der tager konsekvensen af vores viden om, at jorden er et stort system, som vi alle deler og hviler i.

Så klimaforandring, resurse knaphed, miljøforurening og finanskrise er ikke opstået, fordi menneskene er onde og griske af natur. De er opstået som et resultat af forældede værdisystemer udviklet i vores respektive kulturer. Værdisystemer, der hele tiden er under forandring. Den værdi, vi tillægger liv, og hvordan det skal udfolde sig, har forandret sig igennem historien. Der var engang for ikke så længe siden, da det var i orden at slå sine børn, fordi man mente, at man på den måde skabte ”en fast karakter”. I dag er det ikke den slags mennesker, vi ønsker at opfostre i vores del af verden, men derimod mennesker, der kan rumme empati og samhørighedskraft.  

Vores indstilling til og værdisætning af planetens bærende økosystemer er også ved at forandre sig i stor målestok. Fra at se økosystemerne som noget udenfor os selv – som vi engang imellem bevæger os ud i og påvirker, begynder vi nu at se os selv som en integreret del af dem – at det, vi gør mod planeten, gør vi mod os selv! I første omgang har denne erkendelse affødt en grøn bevægelse, med fokus på at prøve at reducere og minimere vores tilstedeværelse her på planeten, for på den måde at gøre plads til flere. Men mange mennesker begynder at få øjnene op for, at det ikke er løsningen.  Vi kan ikke realistisk set slukke så mange lys, nedsætte vores forbrug og regulere CO2’en i en sådan grad, at 10 milliarder mennesker kan få en bare nogenlunde materiel velstand i fremtiden. Og jeg er personligt betænkelig ved det magt hierarki, der skal etableres for at afgøre, hvem og hvad der skal slukkes for næste gang. 


En ny designstrategi
Vi bliver nødt til at erkende hurtigst muligt, at de udfordringer, vi står overfor, ikke kan løses ved at skære ned. Det er ikke forbruget og den menneskelige tilstedeværelse, der er problemet, men derimod den måde, det er designet på. Det, der er brug for, er globale bestemmende designprincipper, der anerkender lovene for bæredygtig vækst på denne planet. Et nyt holistisk værdisystem er allerede undervejs:

  • Det begynder med at anerkende, at der ikke findes affald. Der findes kun materiale i omløb - i evig bevægelse. Lad os putte fornuft og indtjening ind i den bevægelse og afskaffe begrebet affald.
  • Dernæst må vi hurtigst muligt erkende, at solens energi, med dens afledte manifestationer som vind og vand, er vores bærende kraft. Solen er den eneste form for atomenergi, der er sikker. I hvert fald de næste millioner år.
  • Og sidst, men ikke mindst, en erkendelse af, at vi trives i mangfoldighed. Jo større mangfoldighed, jo stærkere er økosystemet. Vi ønsker udbredt mangfoldighed i vores sociale, økonomiske såvel som biologiske systemer. Naturen udfolder sig i mange forskellige designmodeller. Rundt omkring i verden yder fotosyntesen og næringsstofkredsløbene, tilpasset lokale forhold, den mest utrolige mangfoldighed.

Når disse enkle designprincipper, som er grundlaget for Cradle to Cradle konceptet, praktiseres, begynder vi at opleve en forbundenhed og glæde over at være en integreret del af en større organisme, som tilskynder til kreativitet.  Vi kan nu lade kreativiteten råde og med god samvittighed skabe nye måder at opleve livet på i en evig strøm af fordybelse og kvalitet. På denne måde er vi selvregulerende, og der er ikke længere behov for at blive reguleret. 

Af Søren Lyngsgaard

Læs mere her om Søren Lyngsgaard og på hjemmesiden: Vuggetilvugge.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hej Søren Jeg er fuld af beundring over den meget nytænkning som er i din artikel. Inegen siger dette er den endegyldige model men den er nytænkende og viser vejen frem. Jeg må sætte mig mere ind i disse tanker. Dette må være en af holismens vej til højnelse af den menenskelige bevidstheds ind og udsyn. Kan du anbefale nogle hjememsider eller bøger? Held og lykke må du komme bredt ud ud med dit optimistiske budksab til gavn for os alle. Kærligst Merete
Bæredygtig vækst eller katastrofe? Læs mere