Sådan Bliver Du En Autentisk Formidler!

Anonym

Jeg var rædselsslagen, og jeg skammede mig over det. Jeg hungrede efter opmærksomhed og skammede mig over det. Et lille bitte skrøbeligt barn var jeg. Hvordan kunne jeg undervise andre i ro og balance, når jeg selv var et ulykkeligt nervevrag?

Hvergang jeg satte mig ind for at undervise i yoga, krøb denne her følelse af falskhed ind under yogamåtten. Jeg følte mig slet ikke i integritet med det, jeg stod for. Jeg havde en idé om hvordan en rigtig yogalærer burde være. Og en rigtig yogalærer burde i hvert fald have mere selvkontrol og meget mindre frygt.

Jeg havde en klar strategi om at fikse mig selv, således at jeg kunne være et oplyst forbillede. Men sandheden var en helt anden og det nagede mig. Jeg følte mig helt gennemsigtig og var sikker på at alle kunne aflæse min indre uro og usikkerhed også selvom jeg forsøgte at gøre min stemme dybere så den lød mere autentisk:

”Træk vejret heeeeelt ned i maven” sagde jeg professionelt, imens min egen puls sad helt oppe i halsen.

Og jeg forstod det ikke. Efter alt det personlige udvikling og diverse uddannelser, jeg havde investeret penge i, hvorfor var jeg så det samme sted som da jeg startede? Det var pinagtigt og at fremstå som en fattet autoritet som yogalærer føltes som et sølle forsøg på at sløre sandheden. For sandheden var, at jeg bar rundt på en dyb smerte, som ikke gik væk. Det værste var skammen. For jeg var jo yogalærer. Jeg burde jo have styr på mig selv og min indre verden.

I denne selvudviklings branche er det os selv vi sælger og det skal jo gerne se repræsentabelt ud, så jeg så lige pludselig mig selv som et produkt. Og det produkt havde en udløbet dato. Sådan føltes det ihvertfald.

Mine forventninger var tårnhøje. Og jeg husker særligt på et retreat, hvor vi talte om nogle helseprodukter, som siges at hjælpe på både fysiske og psykiske smerter. Én af kursister sagde i en sidebemærkning, at det havde jeg jo ikke brug for som yogalærer, for jeg levede jo et sundt liv i balance i forvejen. Og ja, det gjorde jeg, men mine egne umodne forventninger spolerede det for mig.

Igennem årene har det ændret sig stille og roligt med forståelsen af, at min smerte godt må være tilstede – det gør mig hverken til en dårligere yogalærer, facilitator eller coach, det gør mig netop meget mere autentisk, når jeg giver den plads. For når jeg giver min smerte plads, så giver jeg mine klienter og kursister mulighed for at give plads til deres smerte. Når jeg rummer min egen fucked up-hed og min egen monkey mind, så kan de også bedre acceptere deres svagheder. Jeg kan kun tage mine kursister så dybt, som jeg selv tør at gå. Lige nu tør jeg godt. Jeg ved ikke med i morgen, men der er det okay ikke at turde. For min sårbarhed er min styrke.

Kender du det, at du som yogalærer, behandler, coach, terapeut etc., skammer dig over, at du ikke har styr på dit eget liv? At du lige har stået og råbt og skreget af din mand eller børn inden du skal ind og agere professionel behandler/underviser - og det piner dig at du ikke kan styre dine egne følelser, men til tider reagerer på dine impulser?

Har du en bestemt idé om, hvordan sådan én bør leve sit liv?

Tør du ligesom mig lige nu at sige:

”Jeg er usikker og jeg har ikke styr på en skid selv, men fordi jeg ved, hvordan det føles, så er jeg den bedste til at holde rummet for andre med de selv samme problemstillinger!”

Det kræver i den grad mod at sige sandheden og delete det indre billede af os selv som værende ophøjede formidlere af psykisk velvære. Vi er ligeså meget formidlere af den eksistentielle smerte. Og den bør vi aldrig skamme os over. 

Det er for mig at have sand integritet og autenticitet.

Og pssst, det er ligeldes sådan at du opnår succes som formidler, for du bliver troværdig og det er den bedste markedsførings strategi, men det er en helt anden snak. 

Christel Kiss

__________________________