Stressekspert Thomas Milsted

Arbejdsglæde på arbejdspladsen i Trivselens tidsalder

Trivsel på arbejdspladsen

Det psykiske arbejdsmiljø op til Finanskrisen rummede både positive og negative træk i udviklingen fra 2005 til 2008. Det viste undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø. Positivt overraskende er den højere ledelseskvalitet.

Når der er mulighed for at rose lederne bør man gøre det!

Alt for ofte bliver ledere draget direkte til ansvar for den stigende stress og sygefravær vi oplever på arbejdspladserne i disse år. Men nu peger undersøgelser på, at medarbejderne generelt har en mere positiv vurdering af ledelseskvaliteten end tidligere – vurderet ved bl.a. ledernes prioritering af trivsel på arbejdspladsen.

Trivsel, herunder arbejdsglæde, er et begreb som er så luftigt, at man skulle mene at lederen er heldig hvis det lykkes at ramme medarbejdernes definition af det. Men her er det vigtigt at notere sig, at trivsel er et relativt gennemarbejdet begreb. Netop det er flere ledere åbenbart blevet bevidste om. Den enkelte leder kan følge visse spilleregler, og hvis de oven i købet er beriget med et stort menneskekendskab og viden om basale psykologiske grundprincipper, er det muligt at kunne forstå og motivere sine medarbejdere. Med andre ord at skabe trivsel.

Hvad er trivsel
At trivsel er et stort og luftigt begreb gør det imidlertid ikke umuligt at arbejde med. Det må oven i købet siges at være et godt alternativ til de utal af ledelses teorier, som skal øge motivationen og arbejdsglæden, og dermed produktiviteten hos medarbejderen. Alternativt fordi trivsel tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders behov og ikke kun organisationen. Kunsten er så af få disse behov til at matche organisationens ambitionsniveau. Her går det ofte galt. Organisationen vil ofte mere end ressourcerne (medarbejderne) formår.

Trivsel er et udtryk for at der er en overensstemmelse mellem de forventninger som medarbejderen har og det han får. Her er det vigtigt at forstå at disse forventninger både er bevidste og ubevidste. De ubevidste kan beskrives som de fysiske og psykiske behov den enkelte medarbejder har, uden helt at være opmærksom på dem.

Alle kender konsekvensen i form af udmattelse; hvis man i sin arbejdsiver har glemt at holde pause, ikke fået drukket nok væske eller har spist usundt fordi man har haft for travlt. Alt sammen noget arbejdsgiverne i øvrigt kan forbygge ved at udvikle en sund mad og pause-kultur. Men trivsel tager også udgangspunkt i psyken. Og her er det meget vigtigt at lederne forstår: at alle medarbejdere har nogle grundlæggende psykologiske behov som skal være indfriet for at kunne opleve trivsel.

Der er meget som arbejdspladsen kan gøre for at fremme trivsel - blot ved at indføre deres ledere i hvordan mennesker fungerer. En leders opgave er primært at motivere medarbejderne til at arbejde mod et fælles mål. Netop det kræver at man har en grundlæggende viden om hvordan vi mennesker fungerer, og at man også som leder har respekt for de mekanismer der driver og motiverer mennesker. Det med at proppe medarbejderne ned i mere eller mindre håbløse managementteorier, er bare ikke vejen frem. Her føler medarbejderne sig ofte mere pressede end motiverede. En simpel grund er at mange af disse teorier ikke har respekt for mennesket, men derimod udelukkende har til hensigt at fremme produktiviteten.

Hvad driver medarbejdere
Begynder vi med at se nøjere på de grundlæggende psykologiske behov, peger flere undersøgelser på at noget af det vigtigste for en medarbejder er at kunne være tilfreds med sig selv og de opgaver der løses. Kvalitet og det med at kunne leve med det man yder er altså helt grundlæggende.

En anden vigtig ting er kontakt eller "relationer". Det er her den sociale kapital kommer ind. Social kapital er ikke bare et nyt skørt påfund, men grundlæggende i forhold til medarbejdernes velbefindende. Hvis ikke vi har det godt med hinanden trives vi ikke. Dette virker indlysende, men det kræver at man bruger tid på det.

Som en tredje ting er der tryghed, som også handler om at den enkelte medarbejder føler sikker og har tillid til at de kan klare de kommende forandringer.

Og endelig mening, som jo er helt eksistentielt. Retfærdighed og anstændighed er meningsgivende.

Trivsel er noget vi kan beskrive som følelsen af sikkerhed, tilfredshed, tillid og indre ro: som leder os frem tilhvad man rimelig præcist bør gøre for at få medarbejderne til at trives:

Fortæl gerne en dansk medarbejder hvad han skal gøre, men ikke hvordan. Er målet er klart og opgaven defineret, er det vigtigt at give medarbejderne frie hænder. At have mulighed for at tage selvstændige initiativer og have indflydelse er vigtigt. Ansatte oplever større indflydelse på deres arbejdet, specielt på mængden af arbejde. Og det er vigtigt.

Med målet og opgaven klart defineret er det også vigtig at medarbejderne oplever at målene og opgaverne er konkrete, håndterbare og energigivende. Bureaukrati dræber en hver form for motivation.

Fleksibilitet og dermed gode muligheder for at tilpasse udfordringerne til sine kompetencer. At man ved at det er muligt at løse opgaven fordi ens kompetencer matcher udfordringen. Kan vi ikke finde ud af vores opgaver bliver vi usikre, utrygge eller direkte bange. Der skal løbende være mulighed for at medarbejderen skal kunne dygtiggøre sig i takt med at kravene ændre sig.

Tydelig, ikke ydmygende, information om hvor godt man klarer sig. Vi mennesker har brug for feedback for at kunne vide om vi kan være tilfreds med os selv. Det handler ikke kun om ros, men om at vide at det vi laver virker og den ønskede effekt.

"Forstyrrelsesfri zoner". Vi stiller så store krav til vores medarbejdere om at de skal gøre deres arbejde ordentlig og helst fejlfrit. Så må vi også kunne garantere dem ikke at blive forstyrret. Mange opgaver indeholder stor kompleksitet og kræver dyb koncentration og nærvær. At kræve at medarbejdere konstant og hele tiden skal være til rådighed, for et stigende servicehungrende publikum, harmonerer ikke med opgavernes stigende kompleksitet.

Der er fokus på trivsel i disse år. Det er der flere grunde til. Dels at selve ordet trivsel klinger positivt og anerkendende og på den måde bliver en del, af den bølge af positivitet der blæser ind over landet. Nu er tiden kommet til at fokusere på det som virker og ikke mindst at se frem i stedet for at suppe rundt i det problematiske. Vi er trætte af at tale om alt det negative; det som er galt og har med stress at gøre.

Men trivsel er også kommet på dagsorden netop fordi det har været så galt. Behovet for trivsel er en reaktion på at vi i gennem de seneste år netop har oplevet det modsatte. Vi vil ikke længere være med til at vores arbejde og liv i det hele taget, skal tage pusten fra os i en stress-stafet i et "vi-nåede-det-lige"-samfund. Vi er både trætte af at høre om stress, men så sandelig også at have det. Trætte af at være i underskud. Og derfor er trivsel kommet i fokus. For trivsel sikrer ikke bare fravær af stress. Trivsel er slet og ret med til at skabe energi og overskud i vores liv.    

Thomas Milsted er stress ekspert

 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Arbejdsglæde på arbejdspladsen i Trivselens tidsalder. Læs mere