Forleden da jeg gik en runde i styrke-afdelingen i det fitness center, jeg er tilknyttet, faldt jeg i en god snak med et af vore medlemmer.
Det var længe siden jeg sidst havde talt med Lars, så der var meget der lige skulle opdateres. Han fortalte blandt andet at han skulle være far for anden gang. Førstefødte er ved at være to år, og som snakken gik fortalte han, at konen fortsat læser til sygeplejerske og han stadig kun arbejder tre dage om ugen!
Så den lille familie, har tid til fritids-interesser, de har tid til hinanden (mor og far), og de har begge et dejlig nært forhold til sønnen.
For mange er økonomien en undskylding for ikke at arbejde mindre end fuldtid. Men eksemplet her, beviser at denne undskyldning altså ikke holder!
Men som Lars siger: mange er jo ligefrem bange for at få for meget tid sammen med deres ægtefælle, og tit hører man ligefrem folk sige "ja, jeg ved sgu' ikke, hvad vi skal tale om, når børnene flytter hjemmefra!"..... Den lader jeg lige summe lidt....
Senere på dagen talte jeg med en anden nær person. Igen faldt snakken ind på de tre dage. Han fortalte nemlig, at på sigt (indenfor et halvt års tid) var det planen at også han ville arbejde tre dage om ugen fast. Altså tre dage, hvor folk vidste at han var enten i den ene eller anden afdeling af hans virksomhed. Resten af tiden ville han arbejde hjemmefra og hjemme - for på den måde, havde han fundet ud af, at så fik han de rigtig gode ideer, det gjorde han ikke på samme måde, når han var der fra morgen til relativ sen aften næsten hver eneste dag.
Det gylde tal er tre! Det tal vil jeg også have som mål, næste gang jeg skal sæson-planlægge. Så vil jeg lægge tre dage ind fast. Dertil kommer mine KurOphold, Kurser og Workshops (noget jeg rigtig, rigtig godt kan lide at have som en del at mig faglige virke) - så laver man en sammentælling bliver det naturligvis til mere end tre dage i gennemsnit per uge. Men det bliver mere undtagelsen end reglen!
Jeg oplever noget af det nu. Mange af mine hold er gået på sommerferie, så jeg har brugt tiden mpå maget andet, som har gjort mig rigtig godt her og nu, og som også vil have en god indflydelse på tiden efter: Jeg har deltaget i kurser, planlagt nye tiltag, givet markedsføringsdelen et service-eftersyn, lavet aftale om et eksternt kursusforløb og meget mere. Altsammen noget, jeg måske ikke ville have nået, hvis jeg havde været ude af huset hver eneste dag fra morgen til aften.
Har du gjort dig dine tanker?
Arbejder du for meget til at få de rigtig gode ideer - fagligt som privat? I så fald kan det laves om!
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer