Angst - og meningen med livet

Anonym

Mennesket søger mening
Som mennesker er vi meningssøgende væsener. Den, der finder meningen med sin tilværelse, er efter sigende et lykkeligt menneske. Vi er ikke meget for at tolerere meningsløshed. Hvis vores tilværelse virker meningsløs, bliver vi angste. Men jeg vil påstå at vi aldrig helt kan indfange meningen. Måske et øjeblik. Men straks derefter kan noget jo ske. Noget, der udfordrer denne mening.

Angsten ligger på lur
Lad os antage at jeg oplever, at jeg har fundet meningen med livet. At jeg ved, hvordan jeg vil leve mit liv for at fastholde denne mening. Så har jeg jo alligevel et problem, fordi en mængde små ting når som helst kan ændre min virkelighed. Men jeg kan lade som ingenting, for på den måde skubber jeg angsten væk. Angsten ligger på lur. Den er et vilkår ved vores liv.

Hvis jeg fx netop har fundet ud af at selve meningen med mit liv er at male og jeg så bliver ramt af en sygdom, der lammer mig, så vil min verden jo igen synes meningsløs. Hvis mine børn giver mit liv dets mening, vil deres død gøre mit liv meningsløst. Hele tiden kan der ske ting, der vil få meningen til at forandre sig til meningsløshed. Og som vil udløse angst.

Angsten for at miste den vi elsker.
Angsten for at miste sit gode helbred.
Angsten for ikke at slå til.
Angsten for at blive forladt.
Angsten for at fejle.

Så selvom vi leder efter meningen, så må vi også huske at acceptere den meningsløshed, som hører med. Livet er risikabelt, men det bliver det ikke mindre smukt af. Men det er vigtigt, at angsten ikke får overtaget over ens liv. Det er ikke angsten, der skal styre os.

At forholde sig til angsten og til meningsløsheden
Mennesker har mange måder at forholde sig til meningen med livet på - mange måder at reagere på angsten på. Det er med til at skabe meget forskellige personligheder. Nogle lever med meningsløsheden ved at konfrontere den. Andre prøver at undgå den.

Angst og dødsangst handler om det uforudsigelige ved livet.

Men dødsangst handler ikke kun om at vi skal dø. Det handler også om:

At vi mister meningen med livet.
At vi mister vores identitet.
At andre mennesker ’dør’ for os, fordi de skuffer os og ikke lever op til vores forventninger.

Bliver vi lykkelige i vores søgen efter livets mening?
Det er et spørgsmål, om det overhovedet handler om at være lykkelige. Lykke er en ganske kortvarig tilstand og hvis vi jagter den hele tiden, bliver vores liv måske ret tomt og meningsløst. Måske handler det slet ikke om at være lykkelige. Måske handler det mere om at mærke, hvordan det er at være til. Hvordan det er at være et menneske. At være mig. At turde mærke det.

Livet er forgængeligt
Vi kan med fordel fokusere på, at livet er forgængeligt. Når man holder sig livets forgængelighed for øje, vil man ofte opleve at livet er smukt. Selv de mest ubetydelige ting bliver pludseligt smukke. Det, der optager os i vores dagligdag er ofte: Hvordan vi lever. Vores liv ændrer helt karakter i de situationer, hvor vi i stedet er optagne af: At vi lever.

At mærke, at vi lever
Ofte er det voldsomme eksistentielle erfaringer, der bringer os til den sidstnævnte form for erkendelse: At vi lever. Det er fx når vi får at vide, at vi lider af en dødelig sygdom, at vi mister en pårørende, eller at vi ”runder et skarpt hjørne”. I sådanne situationer bliver menneskets eksistentielle vilkår pludselig tydelige for os. Vi forstår at vi dybest set er alene om vores liv. Vi forstår at vi må lære at leve med ikke altid at kunne finde meningen. Og så huske at leve. At mærke, at vi lever. Måske er det netop det, der er meningen.

Lotte Lykke 

__________________________