Det sker der, hvis du ikke anerkender dit sensitive barns behov

En kæmpe lettelse

Jeg får mange beretninger fra forældre, som fortæller, hvor lettede deres børn blev, da de fortalte dem om det at være særligt sensitiv og have et anderledes fungerende nervesystem. Forældrene blev også selv meget lettede efter lang tid med bekymringer om, hvorfor deres barn lige fra fødslen har været anderledes og mere krævende end f.eks deres andre søskende.

Følelsen af at være for meget eller for lidt

Mange af disse børn er vokset op med følelsen af, at der er noget galt med dem, at de er for meget med alle deres følelser og behov eller for lidt med deres generthed og tilbageholdenhed. 

Flere af børnene har udviklet angst for sygdomme, bakterier, at sove alene, være alene hjemme eller har svært ved at falde i søvn om aftenen, behov for hele tiden at vide, hvor forældrene er, ondt i maven, kronisk kvalme, hyppig hovedpine eller migræne.

Når man forstår sit barns signaler

Efter forældrene får indsigt i, hvordan deres børns nervesystem og hjerne fungerer anderledes, begynder de at kunne hjælpe deres barn til at undgå overstimulering. De begynder at forstå deres barns signaler på, at nu er barnet ved at være overstimuleret og har brug for at trække sig lidt tilbage. Det kan være signaler som f.eks kropslig uro, irritation, barnet begynder at slå eller bide, holde sig for ørerne, lukke sig inde i sig selv, få raserianfald, begynde at græde, få ondt i maven etc.

Opfanger flere indtryk end andre

Forskeren og pioneren Elaine Aron fortæller, at ca 15 % af alle børn har karaktertrækket “særligt sensitiv”. Det betyder, at nervesystemet og hjernen opfanger flere indtryk og stimuli end hos andre og bearbejder disse mere nuanceret. Det gør, at børnene hurtigere når et lukningspunkt, hvor de ikke kan rumme mere. 

En hård tone går lige ind i nervesystemet

Hvis børnene er kronisk overstimulerede, kan de blive hyper-aktive og virke som om, de har en opmærksomhedsforstyrrelse. Børnene er meget påvirkelige i forhold til den familie, de vokser op i. Hvis der er en hård tone, meget skæld-ud, sarkasme og ironi, trusler, skænderier eller kold luft mellem de voksne, går det lige ind i nervesystemet på det sensitive barn. Lige sådan hvis der ikke er et godt fysisk og psykisk miljø i barnets institution eller skole.

Alle børn elsker da tivoli…

Børnene er meget forskellige i forhold til, hvad de især er sensitive over for. Nogle af kendetegnene kan være en stor lys- eller lyd-følsomhed eller stort ubehag ved dårlige lugte. Måske farer de sammen ved høje og pludselige lyde. Mange kan ikke lide ting, som de fleste andre børn elsker som f.eks tivoli, gyserfilm, klovne, cirkus, børnefødselsdage, uhyggelige historier etc.

Tiden gør en forskel

Børnene bryder sig typisk ikke om uforudsigelighed eller at tingene går for stærkt. De har brug for tid om morgenen, tid til at omstille sig til en ny aktivitet i børnehaven/skolen, tid til at fordybe sig, tid til at lære nye mennesker og nye lege eller aktiviteter at kende, tid til, at de voksne lytter til deres tanker og prøver at forstå dem, tid til at vænne sig til et nyt sted, tid til at sørge over et brudt venskab eller kæresteforhold, en skilsmisse, tabet af deres kæledyr eller dødsfald i familien.

Hvis bare de voksne har det godt

De sensitive børn er meget påvirkelige i forhold til deres omgivelser på godt og på ondt. De er de første, som reagerer på noget, der ikke fungerer. De er som små (eller store..) barometre på, hvordan de voksne omkring dem har det. Hvis de voksne ikke vil erkende nogle følelser, kan deres børn i nogle tilfælde reagere dem ud for dem. Jeg har flere gange oplevet, at når en mor eller far får hjælp til at tackle nogle ubearbejdede følelser gennem et terapi-forløb og får det bedre, så sker der straks en positiv ændring hos deres barn også. 

Så i mange tilfælde, hvor børn ikke trives, er det tilstrækkeligt, at det er forældrene, som går i et rådgivnings- eller terapiforløb. Så smitter det af på børnenes trivsel.

“Det var en kæmpe befrielse at få sat ord på, hvorfor min datter er så “mærkelig”, og det er fantastisk nu at vide, at det faktisk er en tilstand, som eksisterer, og som jeg kan lære mere om. At jeg kan blive bedre til at forstå, hvorfor hun straks bekymrer sig, når hun hører en ambulance, hvorfor en flyrejse skal dissekeres og planlægges ned til mindste detalje, hvorfor tøjet kradser, og hvorfor hun ikke bare kan “lade det gå ind ad det ene øre og ud af det andet”, når de andre er dumme i skolen.

Vi har været omkring OUH i forsøg på at finde årsagen til hendes “anderledeshed” uden at blive klogere og derfor føltes dit foredrag næsten som en åbenbaring.”

Mor til 13-årig pige, Svendborg.

“Jeg fortalte min søn om det at være særligt sensitiv og fra at have sovet uroligt, haft problemer i skolen og haft en grundstemning af tristhed og bekymring, er han simpelthen blomstret frem.

Nu taler han selv om, at han er særligt sensitiv og kan forstå sig selv og sine reaktionsmønstre.


Tidligere ville han ikke tale om det, hvis det gik skævt i skolen, fordi han nok i bund og grund var bange for at skuffe mig og selv følte sig forkert.”

L. M., Kbh

Kh Lotte

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Særligt sensitive børn vokser op med følelsen af forkerthed. Læs mere