Advarsel til pleasere og perfektionister: 10 punkter til ikke at miste dig selv
I mange år troede jeg, at der var et eller andet galt med mig. Jeg vidste ikke helt, hvad det var, men så længe jeg kan huske tilbage, har jeg haft en underlig udefinerbar fornemmelse af, at jeg ikke var helt som de fleste andre mennesker.
Det gjorde det svært at være barn, syntes jeg. For det kostede meget energi hele tiden at prøve at lægge mærke til, hvad det var, andre mennesker gjorde, som jeg ikke kunne finde ud af. Det var som om, jeg manglede en særlig kode, der skulle til, for at jeg kunne få min indre virkelighed til at passe med den ydre, jeg blev præsenteret for af andre.
For mig betød det, at jeg blev rigtig god til at lukke ned for mine fornemmelser. For jeg var faktisk rigtig god til at mærke, når andre fx havde det skidt, eller når der var konflikter og gnidninger mellem nogle. Men der var rigtigt mange gange, hvor jeg ikke blev mødt i mine fornemmelser. Hvor de blev afvist enten direkte, verbalt, eller indirekte gennem andre menneskers opførsel.
Jeg tror ikke, at det egentlig var noget, jeg tænkte over som barn, men som voksen kan jeg se, at det gjorde mig utryg. At jeg oplevede ét men blev mødt med noget helt andet. Det betød også i mit tilfælde, at jeg blev rigtigt skrap til at tilpasse mig. Og dermed ironisk nok lærte mig selv det samme, som jeg blev så frustreret over hos andre: at have en ydre opførsel, som ikke svarede til mit indre.
Det gik egentlig godt i mange år. Så godt, at jeg slet ikke lagde mærke til, at der måske var noget, som ikke var helt, som det skulle være. At jeg slet ikke lagde mærke til, at jeg havde mistet mig selv og i høj grad levede et liv, hvor jeg var styret af alle mulige og umulige ydre ting, som måske i virkeligheden ikke havde så meget med mig selv at gøre.
Perfektionist og pleaser - vejen væk fra mig selv
Jeg havde en masse regler om, hvad jeg måtte og ikke måtte gøre. Jeg stillede vanvittigt høje krav til mig selv. Jeg syntes, at det var meget vigtigt, at ting blev gjort på helt bestemte måder, så ud på den rigtige måde eller blev ordnet sådan, at der var system og struktur i det. Jeg var ikke ulykkelig. Jeg syntes ikke, at der var noget galt med at leve sådan. Men jeg blev ved med at gå og vente på, at der var noget, der skulle falde på plads indeni mig. At jeg en dag skulle komme til at føle mig som et rigtigt, voksent menneske som følge af alle de anstrengelser, jeg gjorde mig.
Det skete bare ikke. I stedet for fik jeg mere og mere en fornemmelse af, at jeg var en karakter i en film. Uvirkelighed og fremmedgørelse. Indtil jeg tilsyneladende pludseligt og uden varsel begyndte at få først spredte og siden tiltagende anfald af panikangst.
Panikangst er ligesom at få trukket stikket ud. Kroppen går i selvsving med svimmelhed, heftig hjertebanken, sortnen for øjnene, hedeture og i enkelte tilfælde endda besvimelse. Det er rædselsfuldt. Og i løbet af kort tid var de fleste af mine tanker koncentreret om, hvornår jeg fik det næste anfald, og hvordan jeg skulle holde det på afstand.
Sådan genfandt jeg mig selv
Dengang troede jeg, at mit liv var ved at slutte. Men siden har jeg set, at det var dér det begyndte at begynde. For stikket blev trukket så eftertrykkeligt, at jeg blev nødt til at gøre noget drastisk. Fx at kigge på mig selv og alle de rammer, jeg havde sat op for mig selv.
Herfra startede min vandring. Som i første omgang var koncentreret om min personlige udvikling. Og som siden blev, eller viste sig at være, også en spirItuel eller åndelig vandring, som fortsætter gennem resten af mit liv.
En vandring, som har lært mig, helt bogstaveligt skridt efter skridt at vende tilbage til mig selv. At begynde at lytte til mig selv. At tage mig selv alvorligt. At hive min energi hjem. At betragte mig selv som en skaber af mit eget liv, fremfor at være et offer. At bruge min intuition. At give slip på alle mine regler, rammer og firkantede kasser. At huske, hvem jeg er.
I dag arbejder jeg med klienter og kursister og har for længst fundet ud af, at jeg ikke er den eneste, som i en eller anden grad har oplevet at miste mig selv. Folk går ned med stress, angst og depression. Mange føler, at de lever et liv, som er utilfredsstillende, måske endda meningsløst, hvor det er svært at finde vej, tage beslutninger, have gode og nærende relationer til andre, og hvor længslen efter “noget andet” eller “noget mere” er stigende.
Samtidig er der rigtigt mange, som bliver ved med at søge “løsningen” udenfor sig selv. En ny partner, samtalekøkken, carport, Gucci-tasker, alkohol, større bil, ny karriere og fortsæt selv listen. Men ingenting kan fylde tomheden indeni andet end os selv. For en tid kan den indre uro måske dulmes, indtil den igen stikker sit ansigt frem og kræver mere, større, bedre igen igen igen.
Al personlig og spirituel udvikling handler om opmærksomhed. Det er også det, der for mange af os er det sværeste, fordi vi har øvet os så mange år i at stikke af fra os selv. Men når du har lavet øvelserne noget tid, vil du opleve, at det bliver nemmere og nemmere. Og når først du er opmærksom, kan du for alvor begynde at ændre det, som du gerne vil ændre.
Her er 10 punkter, som jeg selv har brugt, og som jeg bruger til mine klienter og elever for at træne opmærksomheden og blive bedre til at lytte til sig selv:
- I løbet af dagen kan du ind imellem tage små pauser, hvor du scanner din krop. Læg mærke til, hvor der er spændinger, uro eller fornemmelser og brug din vejrtrækning til at give slip.
- Begynd at meditere, hvis du ikke allerede gør det. Og brug din meditation til at undersøge, hvilke typer af tanker og følelser, der dukker op, når du har svært ved at finde ro. Er du mest fokuseret inde i dig selv eller på andre mennesker? Er dine tanker mest optagede af fortiden eller fremtiden?
- Læg mærke til hver gang, du kommer i en situation, hvor du oplever, at du bliver taget af følelser eller tanker. Når du hidser dig op i trafikken, snerrer af dine børn, bliver irriteret over din partner, eller dine tanker begynder at køre på højtryk eller i ring. Hver eneste gang det sker, er det et tegn til dig om, at du er ved at miste dig selv og din energi, og når du begynder at lægge mærke til det, kan du bruge det som en dør ind til det, der ligger inden under i dig selv.
- Brug en lille stund hver aften på at løbe din dag igennem. Forestil dig, at du er ren energi. Du kan måske se det som en slags lys eller væske. Og læg så mærke til i hvilke situationer, du mister din energi, fordi hver gang du mister din energi, mister du potentielt en del af dig selv.
- Vær opmærksom på, hvornår du lytter til dig selv, og hvornår du overhører dine egne signaler, fx af frygt for omverdenens reaktion.
- Tag dine regler og overbevisninger op til revision. Hvorfor har du dem? Hvad ville der ske, hvis du havde nogle andre?
- Stop op og mærk: er det, jeg er i færd med foreneligt med mine værdier, eller kører jeg afsted på automatpilot?
- Giv dig selv lov til at sige nej. Også selvom det ind imellem kan være skræmmende. Når vi siger nej fx til det, vi ikke har lyst til, viser vi os selv, at vi tager ansvar for og respekterer os selv.
- Træk vejret! Vi ved det godt. Og alligevel trækker de fleste af os vejret højt oppe i brystet. Øv dig i, så ofte du overhovedet kommer til at tænke på det, at trække vejret helt ned i bunden af kroppen.
- Søg hjælp, inden du går ned med flaget. Hvis du kan mærke, at du har svært ved at huske dig selv, så opsøg én, der kan hjælpe dig. Der er ting, vi ikke kan klare alene, også selvom det måske er så dybt et mønster i os, at vi tror, vi skal.
Kærlig hilsen
Jane Mejlhede, spirituel vejleder
Læs mere på janemejlhede.com
Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer