Konfliktmægler Signe Saxe Jessen

Undgå skilsmisse - kom tilbage til virkeligheden

Den største faldgrube i parforhold er at fortsætte med at leve i en forestilling der viser sig at være uforenelig med den andens virkelighed. Vi overraskes og skuffes når virkeligheden indhenter os.

Chokeret indser vi at vi hverken erkendte eller reagerede på partnerens nødråb i tide. Desværre manuskriptet bag de fleste skilsmisser.

I en eller anden variant af følgende eksempel:

Han arbejder dagligt på overtid. Hun passer det meste derhjemme inklusiv barnet – og sit eget arbejde. Han avancerer jævnligt og nyder den smigrende anerkendelse og respekt fra kollegerne. Aldrig i sit liv har han følt sig så meget som en fisk i vandet. Så han knokler gerne.

Når han kommer hjem derimod, er der kritik og bebrejdelser i luften. Hendes nødråb formuleres aggressivt og i afmagt. Han forsvarer sig i stedet for at prøve at forstå hende. Den dårlige energi udmatter ham psykisk. Som i en dvale falder han nærmest i koma foran TV’et om aftenen. Orker ikke at høre på hende. Forsvinder måske ind i sin egen verden foran computeren. Skal lige tjekke noget vigtigt ;-) Ja ja, øjeblik…

Han tror han handler rigtigt. Som alle andre vil han respekteres, anerkendes, ja roses og beundres for det han gør. Han kommer stolt hjem og tror at hans succes på arbejdet giver den samme ros derhjemme. Forstår ikke hendes surhed. Tror, at han ved at opnå endnu mere succes på arbejdet kan vinde hendes beundring. Han lever i forestillingen, i ideen. Men han har ikke tjekket med hende hvad hun egentlig ønsker sig af ham.

Hun er stolt af hans karriere. Men på hjemmeplan har hun mistet al respekt for ham. For han er der ikke. Han opfylder ikke hendes behov for nærvær. – Og så kan det hele egentlig være lige meget.

Misforståelsen skiller dem i sidste ende. De har vidt forskellige forestillinger om hvordan de lever godt sammen. Han elskede hende og ærgrer sig endnu. Forstår måske stadig ikke helt hvad der gik galt. For han valgte at holde fast i sin egen forestilling. Hendes virkelighed indhentede ham. Hendes umødte behov.

Fortsætter han med at holde fast i sin forestillingsverden, sker det som logisk følge at han gentager "succesen" i næste forhold. Det er ulykkeligt.

Er du måske manden i eksemplet? Blot i en anden variation. Mand eller kvinde - vågn op nu! Måske kan du lige nå at redde dit forhold på målstregen.

Lyt til din partners svage eller kraftige nødråb – uden at slå dem hen. Lyt med andre ord til virkeligheden omkring dig og mød den. Så har du taget et afgørende skridt for at rette op på dit liv og parforhold. Lad dig ikke i afmagt nøjes med et hel- eller halvdårligt parforhold. Tag stilling til det og gør noget ved det.

Livet venter ikke på dig, 

Hilsen

Signe Saxe Jessen
Konfliktmægler, konfliktcoach, kognitiv coach og mindfulness træner - også i parforhold ...

__________________________

Signe Saxe Jessen, cand.mag.
Professionel Konfliktmægler, kognitiv coach og mindfulness træner.
www.goderelationer.dk

Medstifter af Levlykkeligt

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Undgå skilsmisse - kom tilbage til virkeligheden. Læs konflikt - og skilsmissemægler Signe Saxe Jessen på Levlykkeligt.dk