Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut Kresten Kay

Folketingsvalg. Som altid betydningsfuldt og væsentligt. Din mulighed for at sætte et præg på den politiske dagsorden og den retning hvori Danmark skal gå. Politik og personlig udvikling er ofte ikke to størrelser der bliver talt om i samme åndedrag. Mærkværdigt kunne man mene, da det politiske system trods alt har stor indflydelse på hvordan vi lever vores fælles liv i Danmark og for vores forhold til hinanden og verden.

Håbet om en bedre verden
Udover at folketingsvalg er et mediecirkus hvor populismens grimme ansigt har kronede dage, er et valg også idealers kamp. Forskellige menneskesyn og perspektiver på virkeligheden ligger bag skræmmekampagner, mudderkastning og knivstikkeri. Bag de smarte slogans, de højrøstede debatter, kampen om stemmerne og de til tider nedtrykkende lavpandede udsagn, findes mennesker der hver især mener at de kan gøre Danmark til et bedre sted at være.

Det er i hvert fald mit håb. Mit håb at folketingsvalg og politik generelt ikke kun handler om magt, men også om fromme ønsker om en bedre verden. Ønsker som ganske vist må forplumres i politiske rankespil for at komme frem. Det er ikke ligetil at gennemskue hvem der er ærlig, hvem der er egoistisk og hvem der reelt kæmper for menneskeheden. Det er i hvert fald ikke ligetil for mig. Måske er det også derfor at personlig udvikling og politik ikke tit nævnes i sammenhæng, idet de spil der udgør det politiske system oftest er de samme spil som mange mennesker med interesse for personlig udvikling higer efter at gøre sig fri af. Søger at nærme sig det autentiske, det kærlige og reelle i sig selv og hinanden. Noget det kan være mere end svært at se i en valgkamp.

Jeg skal ikke gøre mig klog på de dybere lag i de politiske spil. Ej heller skal jeg gøre mig til dommer over andres valg. Men jeg vil, med risiko for en malstrøm af kritik, kaste mig over hvorledes personlig udvikling og refleksioner over politik måske hænger sammen.

I min egen ungdom var jeg ganske aktiv i politik, men indså efter nogle år at jeg kom langt længere ved at beskæftige mig mere konkret med mine idealer, udleve dem så at sige, end at prøve at ændre hele samfundets struktur. Det er et personligt valg og på en måde en opgivende holdning overfor den politiske scene. Alligevel har mine år i ungdomspolitik givet mig en forståelse af hvor svært det politiske system er og hvor utrolig mange bolde man skal holde i luften på samme tid. Bolde som ofte ikke handlede om mig selv, men snarere om hvordan jeg kunne påvirke den omgivende verden til at anerkende mine holdninger som rigtige – og deres som forkerte. Der var de klare modstandere og de klare venner. Som en gammel John Wayne western hvor de gode har hvid cowboyhat på og de onde sort. I det politiske system er farverne bare rød og blå. I dag er mit perspektiv på politik temmelig mere broget. Ingen er hverken gode eller onde, sorte eller hvide. Snarere en flok af mennesker der alle har en grå cowboyhat på – nogle dog mere lysegrå end andres.

Helhed som præmis for diskussion om politik og personlig udvikling
Som udgangspunkt for mine tanker om politik og personlig udvikling, vil jeg påtage mig det præmis at personlig udvikling bør være helhedsorienteret og således holistisk. At man som søgende menneske ikke kan affeje dele af mennesket eller af ens egen eller andres virkelighed, som uvæsentligt eller mindre værdig. At de enkelte dele fortæller noget om helheden, men også at helheden ikke kan forstås ud fra den enkelte del. Helheden, altså samfundet og menneskeheden, såvel som det enkelte menneske, kan ikke decimeres til de enkelte dele, men må forstås ud fra det hele billede. Et billede som desværre er de færreste, og da slet ikke undertegnede, forundt at se klart. Et søgende menneskes søgen må, med denne præmis in mente, derfor søge både indad og udad. For at se sammenhængen og sammenhængskraften. Se forskelle og ligheder.

Som jeg ofte før har plæderet for, må selv-udviklingen overgå til vi-udvikling for at give mening mennesker imellem og ikke blot i dig selv. Altså en udvikling der både tager vare på dig og menneskeheden i dig. Både forholder sig til dig som individ og som en del af helheden, af menneskeheden. At selv-udvikling ikke kun handler om at du skal kende dig selv, dine følelser, dine behov, dine grænser og personlige drømme. Selv-udvikling er et stop på vejen og bør udvikle sig til bevidsthed om fællesskabet og oplevelsen af Jeg-Du forhold. Den relation der ser menneskeheden i andre og accepterer andres ret på lige fod med din egen. Den relation hvor dit ’jeg’ for et øjeblik mister sit tag i dig, blot for at vise dig det ubegrænsede nærvær i relationen til andre. Det ubegrænsede som filosoffen Martin Buber beskrev som den guddommelige gnist. Når du ser dig selv i andre, ser menneskeheden og kan se bort fra nogle af dine egne behov i fællesskabets ånd. Her taler jeg ikke om en selvudslettende oplevelse, men snarere en oplevelse af sammenhæng og kærlighed der anser andres behov som ligeså vigtige for dig som for dem. Om omvendt. At du med andre ord, tager ansvar for dig i den anden. Velvidende at dette måske vil koste et par håndører af månedslønnen. 

Dilemmaet – Er du menneske før du er dansker?
Ved et folketingsvalg står det selv-udviklede menneske virkelig overfor et dilemma. Skal du stemme for dem der giver dig mest – eller for dem der giver samfundet de bedste muligheder for fællesskab og fælles ansvar. Skal vi løfte i flok eller er skal du være din egen lykkes smed? Skal du stemme på dem der vil Danmark bedst, eller dem der forholder sig til hele verden? Skal du stemme for dem der bedst dækker dine behov, eller skal du stemme for dem der dækker samfundets behov, men måske i mindre grad - dine? Skal det handle om økonomi eller om menneskesyn? Måske er du endda så heldig at det hele er sammenfaldende og dilemmaet forsvinder.

Økonomi får samfundet til at hænge sammen – ja – det er jo rigtigt. Men behøver det være sådan? Er det en naturgiven sandhed at økonomi og grådighed er den bedste fremdrift i verden? Er disse kvaliteter aspekter som du kan genkende som en del af din personlige udvikling? Sikkert ikke - så hvorfor falde tilbage i udviklingen og konsekvent stemme på partier der holder på dette standpunkt?
Hvordan kan din stemme afveje balancen mellem din egen personlige udvikling og plads i samfundet, samtidig med at du tager vare om ’vi’ i samfundet? Hvordan kan du stemme uden at være styret af frygt for det ukendte? Frygt for fremmede eller forandringer? Hvordan kan du tage hånd om menneskeheden i andre, såvel som mennesket i dig selv?

Det er ikke nemt at se igennem valgkampens intentioner og magtkampe. Ikke let at holde tungen lige i munden når de fine ord og diskussioner om økonomi, udlændingepolitik og bruttonationalprodukt dukker op. Ikke ligetil at gennemskue hvad der skal til for at komme igennem finanskrisen. Lyt igennem ordene. Læs mellem linjerne og stol på din egen intuition. Hvem ville du føle dig tryg ved? Hvem er menneskelig og udstråler omsorg og kærlighed? Hvem er autentisk? Hvem, og hvilket menneskesyn, er ansvarlig for at Danmark og verdens situation er så nedslående som den er? Vil du virkelig opretholde dette system som så tydeligt er ødelæggende for menneskeheden? Der er måske forskel på dem der tager bedst vare på økonomien og dem der tager bedst vare på menneskeheden. 

Der er forskel på hvem der passer bedst på dine penge, din skatteprocent og på menneskehedens bedste. Der er forskel på hvem der passer på danskernes værdier og dem der passer på menneskets værdier. Forskel på dem der deler og dem der tager hånd om fællesskabet. Grundlæggende er der forskel på menneskesyn hos de forskellige fløje og partier. Hvilket menneskesyn falder bedst i hak med de værdier du har opnået igennem din personlige udvikling?

Charles de Montesquieu skrev engang ”Hvis jeg vidste besked om noget, der var nyttigt for mit land, men ødelæggende for et andet, ville jeg ikke fortælle det til min hersker, fordi jeg er menneske før jeg er franskmand – fordi jeg er menneske af nødvendighed og kun franskmand ved et tilfælde.”

Med en let kunstfærdig omskrivning giver dette citat rammende mening i spørgsmålet om personlig udvikling og folketingsvalg – Spørgsmålet er om du er menneske før du er dansker? Om du vil stemme for noget der er nyttigt for dit ’jeg’, selvom det er ødelæggende for et andet? Om du igennem din stemme tager vare på menneskeheden som en nødvendighed eller blot jeget som et tilfælde?

Realist eller drømmer?
Udgangspunktet for de fleste i deres søgen i udviklingens tegn, er ofte et behov for forandring. En dybtfølt fornemmelse af at tingene ikke er som de bør være. Som den engelske humanist og forfatter William Hazlitt skrev, er forskellen på mennesket og andre dyr først og fremmest at vi kan forholde os til tingene som de er og tingene som de burde være. Dermed er mennesket i stand til at drømme om en bedre verden og om en anderledes hverdag. Denne evne er ufravigelig i den personlige udvikling og kunne vel også være det i samfundet som sådan. Enhver der ser på verden og ikke mener at tingene kan ændres, at grådighed og økonomi altid vil være de styrende kræfter, har mistet denne evne.

Man skal blot kigge en smule tilbage i historien for at se at alting forandrer sig hele tiden, at værdier, holdninger, teknologi, evolution, osv., osv., konstant overgår den vildeste fantasi. Så hvorfor er det så utopisk at tro på et samfund hvor penge blot er midlet og ikke målet? Tro på en verden hvor goderne er fordelt i lighed og hvor ressourcer er til alles gode, ikke blot de grådigste. Nogle vil mene at dette blot er en tåbes drøm. Jeg vil fastholde at det eneste realistiske er at alt forandres og at intet består – så hvorfor skal grådigheden bestå som styrende for samfundets norm? Enhver der mener at verden ikke har ressourcer nok, bør skele til fordeling af disse og hvordan vi udnytter ressourcerne. Få har meget, mange har lidt. Og åbenbart er det en naturgiven sandhed som ikke kan ændres. Tænk hvis det samme gjorde sig gældende i personlig udvikling.

I den personlige udvikling, både min egen og det jeg igennem årerne har erfaret i mit arbejde som psykoterapeut, er faste overbevisninger tit gjort til skamme i virkelighedens lys. De fleste mennesker jeg har arbejdet med er kommet langt hurtigere frem ved at turde drømme, i stedet for at holde sig til en realistisk oplevelse af en ubehagelig verden. Hvad der er realistisk er tit defineret af vores baggrund og opvækst. At se mennesker arbejde sig ud af denne realisme og møde drømmene, er mageløst. Drømme der måske ikke bliver som de var drømt, men dog prøves af. Drømme som nogle gange bliver til virkelighed langt større end fantasien. En udvikling der ikke omhandler økonomi eller bundethed af traditioner og samfundsnormer. En brast drøm, er bedre end en uprøvet. En realisme der er ubærlig at leve med kan bekæmpes af drømmen.

I forhold til politik er spørgsmålet altså det samme som i den personlige udvikling – tør du drømme eller er du realist?

Den lysegrå cowboyhat – værdierne som vejleder
Igennem din stemme til folketingsvalget kan du afgøre hvorvidt du er et ’Jeg’ der kæmper for dig selv, eller et ’Jeg’ der kæmper for ’vi’. Du kan bestemme om du er en drømmer eller realist. Om du vil støtte de bestående, eller tør kaste dig ud i håbet om virkelig forandring. Det kan du gøre ved at se igennem populismen, se forbi personsager og egocentrerede udsagn. Mudderkastning og personlig magtliderlighed har intet med fællesskabet at gøre. Det har intet med hverken personlig eller fælles udvikling at gøre. Det er egoets blinde vinkel forklædt i ”sandheden”.

Det gør du ved at se udover din egen næse og lade dine behov stå i skyggen for en tid. Lad bekymringer om fællesskabet og vores fælles gode være din vejleder og guide i en rodet valgkamp. Hvem synes du er bedst til at lede fællesskabet – ikke hvem der kaster flest godbidder i din retning?
 
Vi har det jo, set på verdensplan, ganske godt i Danmark. Langt hen ad vejen har vi hvad vi har behov for - men måske ikke det vi mener at have brug for - dog kan disse goder naturligvis deles på anden måde end i dag. Samtidig har vi vel også et ansvar for resten af verden. Ansvar for at vi ikke lukker porten, smækker med døren og lader verden være verden. Ligesom at se dig i den anden, må Danmark se sig selv i resten af verden. Ligesom du i den personlige udvikling må fordele dine indre goder lige, således at der tages omsorgsfuld hånd om både ressourcer og sårbarhed.

Med andre ord, kan du lade dig lede af de samme værdier som for de fleste er ensbetydende med personlig udvikling. Værdier som åbenhed, autenticitet, kærlighed, accept, rummelighed, sammenhæng og forståelse. Når disse værdier nu er væsentlige i manges søgen, hvorfor så ikke lade de samme være styrende for din stemme ved dette valg? Med hensyn til præmisset om helhed som retningslinje for udviklingen. 

Nu kan du sikkert også læse mellem linjerne hvilken retning min politiske overbevisning hælder. Sådan er det måske med politiske diskussioner. Man kan ikke sætte overvejelser og værdier i parentes, men man kan være mere eller mindre åben for andres ret. Og overfor vores fælles oplevelse af samfundet som en gave og ikke en trussel. Med de overstående overvejelser, er jeg ikke i tvivl om hvem der i det politiske spil har den mest uskyldige lysegrå cowboyhat på. Hvem der i det politiske spil lever bedst op til de idealer og værdier jeg har opnået igennem min hidtidige personlige udvikling. Hun tør drømme om at udvikling ikke blot er personlig, men også et fælles anliggende. Hun får min stemme.

Alt godt
Kresten Kay
Psykoterapeut MPF og fast artikelskribent på levlykkeligt.dk