En Pilgrimsrejse - at stille sig til rådighed

Jeg vedkender mig mit kronologi-gen, altså trangen til at starte med begyndelsen, om nødvendigt med Adam og det manglende ribben og så detaljeret arbejde mig igennem hændte hændelser til nuets konklusion, og gerne også med en retnings-pointer for fremtidige nuers planmæssige udfoldelse.

Denne mulighed, eller spændetrøje kaster jeg fra mig ved at starte med at lige NU sidder jeg i en lækker lænestol, benene oppe, espresso og småkager ”at hand”, med Zoot Zimms uforlignelige saxofon solo strømmende ud til mine øres jazz labyrinter fra disse to suveræne Dali højtalere der på uventet og ej-planlagt måde på et tidspunkt landede i min stue.

Det er fourth of july, og det har pisregnet i København i lørdags. Jeg var her, indendørs i tørvejr, OG det er det heftigste skybrud jeg har været en del af. Fingertykke stråler, tagrenderne løb totalt over, husmuren var overrislet som et ostevindue i gamle dage.
Naboernes kældre druknede, mens vores egene på forunderlig vis forblev nogenlunde tørre, takket være ukendte mennesker fremsyn og montering af automatiske dykpumper.

Hmm, kaffen er drukket, én kop er nok. Kabalen med at få balancen mellem kaffens bitterhed og småkagernes sukkerchok, kommer alligevel ikke til at gå op selvom jeg drikker 10 kopper og spiser 10 pakker Pågens finskbrød. Men denne ene kop med et par af de søde, er fin, og jeg vil ikke blive helt så skæv resten af dagen, som hvis jeg var fortsat.

Ok, hvad har dette med visioner at gøre? Ikke andet end at jeg lige nu oplever et stærkt nærmest organisk behov for at skrive. Thi, skrivendet giver mig glæde.

Jeg har været på Norkapp. Måske du ved det for jeg har lagt det på Facebook, og supleret med en række billeder, OG det er ikke hele historien. Den kommer nu ikke her, men en bid af den vil nok lade sig udskrive.

Nogle går Caminoen, andre til Assisi. Husker en film på det emne, fra dengang der var skuespil og skuespillere til på film, ”La Voie Lactée”, af Bunuel (1969). Den gjorde stort indtryk på mig, især fordi jeg var helt solgt på Delphine Seyrig, der spillede en af hovedrollerne.

Jeg blev valgt til at gå nordpå ,til Norkapp.
Og så har jeg ellers ladet det ligge i flere / mange år, som noget lettere absurd, unødvendigt, i bogstavelig forstand som et egotrip. Op til Nordkapp og retur, og hva’ så?
Det blev lidt mere konkret, i fantasien, da jeg fik Google Earth, for der var nogen der havde lagt et par billeder ind så nu ku jeg se hvordan der så ud deroppe, med globen osv og også hvordan der ku se ud undervejs. Fint, ”så havde jeg jo næsten været der”, var min respons internt i knoppen.
Sådan har det være on /off ret længe. Indtil her i maj måned, hvor jeg blev mødt med det internaliserede spørgsmål: ”Palle, hvordan vil du have det, den dag du dør, med at du valgte IKKE at tage på denne rejse?”

Lige der, var der en oplevelse af at der blev slået på den helt store GONG, the moment of truth, hele universet lyttede i stille opmærksomhed på min respons. Og det var der, det blev lysende klart, at uanset om jeg sku spise brune ris resten af mit liv så skulle jeg afsted, NU denne sommer.

Det var her Visionen lod sig se: Jeg står på Nordkapp ved sommersolhverv 2011.
Der var intet spørgsmålstegn. Blot en konstatering af at sådan kunne det blive, og det var op til mig at gå skridtene. Hvis jeg valgte at blive hjemme i hulen, ville verden ikke gå under, ingen apokalypse, men… jeg ville også vide at jeg havde valgt IKKE at gøre det og dette mærkedes som ubærligt. Så min fødselsdagsgave til mig selv var at sige JA til visionen, at stille mig således at det kunne ske, at det kunne ses.

Jeg havde ingen bil, og jeg vidste at der ikke skulle rejses sammen med andre. Jeg kunne have rakt ud og måske fundet nogen at dele udgifterne med, helst en der havde en fed bil, men mit blik søgte ikke rigtig i den retning. Via det vi kalder tilfældigheder, opdagede jeg at det var billigere at leje bil i Sverige, og at Sixt var bedst og billigst, anbefalet af en lokal svensker.

Så efter et kig på kassekredittens muligheder bookede jeg en bil som var stor nok til at jeg ville kunne sove i den og komfortabel nok til at jeg ikke blev helt sønderbombet på de godt 5000 km rejsen ville blive på.

Jeg indhandlede liggeunderlag, knækbrød, vand og dåsemad mm mm. Fik plads til min uundværlige BackJack stol og så kørte jeg afsted, mig og så Universet, sammen.

Den korte version er at jeg stod deroppe, og fotograferede solen kl 01.00 den 21 juni 2011. Jeg stillede mig til rådighed, så visionen kunne manifestere sig. Fravær af trompetfanfarer og champagne i stride strømme, og til gengæld en intens oplevelse af fyldthed, af glæde, af ro, af værdsættelse over at dette kunne blive muligt, var blevet muligt.

Da jeg vendt næsen sydpå, der er jo ikke så mange andre muligheder ;-), fortsatte rejsen, jeg blev opmærksom på at jeg ikke var på vej tilbage, men at jeg rejste videre…. Og det er nok den største ting, hvis der absolut skal sættes graduering på, som er sket ved min vandring nordpå, klarheden over at ”rejsen” ikke er en afsluttet tidsbestemt hændelse, medmindre jeg vælger det sådan, men at hvert eneste øjeblik i mit liv kan leves som et NU på en spændende smuk og ro-fyldt rejse, ikke en bestemt A til B måls rejse, men ganske enkelt hele tiden værende på vej, i dette NU.

Der har været mange oplevelser, også det vi til dagligt kalder fortrædeligheder, på rejsen og mange gange er denne sætning, der samtidig er en bogtitel: ”Wherever you go, there you are” dukket op som en venlig arm om min skulder, og jeg har med forundring kunnet læne mig ind i den og med fuld ro og boblende nærvær sanse helheden i puslespillet omkring mig og i mig.

Hov, hvad med planlægningen? Nå ja, den er vældig praktisk og konkret nødvendig, og den holder jo aldrig en meter. Og i modsætning til tidligere, generede det mig ikke en dyt at lade planerne ligge og med glad nysgerrighed opsøge nye (af)veje for at se, hvad der mon lå af spændende ting rundt om næste hjørne, og sådan er det stadigvæk for mig ,og i mig.

Det er vel ikke det ringeste at opleve på en pilgrimsfærd…. ☺

Palle Jensen
 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
En Pilgrimsrejse - at stille sig til rådighed. Læs mere