Parforhold, gamle mønstre og forvandling

Om parforhold, mønstre og forvandling

Når man bliver opmærksom på hvordan vores oplevelse bliver til, forandrer det intet – og alligevel bliver alt anderledes.

Hvad mener jeg nu med det? Måske kan jeg bedst forklare det ved at give et eksempel fra mit eget liv om hvad der skete for min mand Jacob og jeg, da vi stødte på en ny forståelse omkring parforhold og gamle mønstre:
 

Før: Bare et enkelt eksempel: OPVASKEN. I tide og utide tog jeg opvasken mens jeg indvendigt skumlede over at HAN ikke havde taget den, og hvordan HAN ikke havde skyllet gryderne af og hvordan HAN heller ikke havde støvsuget og slået græs og... Ikke så sjældent tænkte jeg over at han nogen gange ikke fik mødt børnene lige som jeg synes han burde og hvor utilgiveligt det i grunden var og jeg følte mig ked af det og afmægtig over ikke at kunne ændre det, selvom jeg ved gud prøvede på alle tænkelige måder... når den historie først kørte i mit hoved, vidste jeg til sidst ikke anden udvej end seriøst at overveje om jeg skulle gå fra ham. Hvilket kun gav endnu mere afmagt, for det ville jo heller ikke ændre noget, han var jo stadig deres far... (og jeg kunne jo godt lide ham, hvilket jeg bare ikke liiiige kunne huske i de øjeblikke hvor jeg var sur på ham – måske du kender det?)

Og så var der DE SERIØSE SAMTALER. Fra tid til anden røg vi ind i velkendte gamle mønstre, der helt overordnet bestod af at Jacob følte at jeg gav ham for lidt plads til at være sig selv og jeg følte mig forladt af ham – på et tidspunkt forsøgte jeg endda at få ham til at huske at sige hvor han gik hen hver eneste gang han gik ud af et rum, hvor jeg var! Fordi det gjorde så ondt indeni når han gik... fordi noget med min far da jeg var lille osv. Og det kunne han da godt tage hensyn til!! Derfor, når det gjorde ondt indeni, bad jeg ham om vi ikke kunne Snakke om det. Med stort S. Så sad vi der, fortalte hinanden hvordan det føltes indeni når den anden gjorde sådan og sådan, og når det gik godt, følte vi os lidt mere forståede og endte med at blive venner igen. Det var dælme hårdt arbejde. Men hvad kan man gøre, man er jo nu engang et produkt af sin fortid og gamle tilknytningsmønstre må man jo leve med resten af livet. Eller?

På et tidspunkt stødte Jacob så på noget nyt halløj fra USA, en ny måde at anskue den menneskelige psykologi på. Han begyndte at forandre sig... Han var sværere at hive med ind i en konflikt. Han blev ikke længere så nemt såret, vred, ked af det.. Så stod jeg der.. Jeg var blevet nysgerrig og begyndte også at sætte mig ind i det her nye – det greb om sig og vi blev begge meget optagede af det. The Three Principles, hed det. De tre Principper. Og så var det, jeg en dag opdagede:

Efter: Hov? Plejede vi ikke at have det svært sammen en gang imellem? Og hvad var der blevet af alle mine endeløse tankestrømme når jeg vaskede op? De var væk, pist borte. Så langt væk at jeg ikke engang havde opdaget at de ikke var der. Noget var fuldstændig forandret. En gang imellem kunne en af os godt sige noget surt til den anden og så – var det det. Så ikke mere. Den anden tog sig som regel ikke af det, og den der havde talt surt, gjorde egentlig heller ikke. Og så var der ikke mere i det. Da jeg lagde mærke til den forandring, der var sket uden at vi havde lagt mærke til det, indså jeg det rystende faktum: 

Psykologiske mønstre er ikke virkeligt virkelige!

Intet mønster eller gammelt følelsesmæssigt sår er dybere eller mere sandt end hvad jeg tænker i det nuværende øjeblik (og om jeg tror på det). Det var særligt rystende fordi det ikke lige var det, jeg var uddannet i som psykolog og psykoterapeut. Tværtimod, jeg er uddannet i at tage psykologiske mønstre og gamle sår MEGET SERIØST! Og nu oplevede jeg, hvordan mine egne relationelle vanskeligheder var PUFF! Forsvundet fra jordens overflade. De var væk. De havde aldrig været virkeligt virkelige...

Det var vildt.

Jeg kan huske jeg tænkte at det ikke kunne passe. Hallo! Mønstre er virkelige! Men jeg var nødt til at give mig og indse... at noget i menneskets psykologi åbenbart opfører sig helt anderledes end jeg nogensinde havde haft fantasi til at forestille mig, og nogensinde havde lært var muligt.

Jacob og jeg er de samme. Vi har ikke forsøgt at ændre én eneste ting ved hverken os selv hver især eller ved vores forhold. Alligevel er alting nu noget helt, helt andet.
Alle steder i verden hvor De tre Principper bliver delt, bliver relationer mere behagelige og mindre komplicerede. Der er mindre på spil. Man hænger ud sammen og nyder livet.

Din oplevelse er ét stort snydetrick, og når du lurer det trick, forandrer din relation til dine egne tanker sig. Og det forandrer igen din relation til dig selv, verden – og altså også andre mennesker. På en måde, de færreste af os har fantasi til at forestille sig. Andre mennesker kan ikke såre os. Andre mennesker kan ikke gøre os lykkelige. Det virker bare sådan. Indtil man opdager principperne bag den menneskelige oplevelse og ser at det altid er vores egne tanker, der farver verden følelsesmæssigt. Vores sind er som en projektor i en biograf, der sender billeder op på lærredet, ud på verden. Er vores hoved fuld af bekymrede og triste tanker, ser verden utryg ud, er vi fyldt af kærlighed og glæde, ser verden (og vores partner) skøn ud.

Når de samme tanker bliver afspillet på den indre projektor meget ofte, er det at vi oplever det som et psykologisk mønster, men når man ser at oplevelsen bare er lavet af tanker, er det sværere at tage så seriøst. Og når vi ikke længere tager de negative tanker så alvorligt, så dukker de sjældnere op og i stedet bliver der plads til at nye, friske tanker får plads. Og så begynder mønstrene at opløses, nogle gange over tid og nogle gange på et splitsekund.

Og når den indre projektor begynder at sende nye, friske tanker ud på virkeligheden, er intet nødvendigvis forandret derude, men det hele opleves anderledes.

Virkelig at se det er uendeligt befriende.

Kærligst,

Mette Louise 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Parforhold, gamle mønstre og forvandling. Læs på Levlykkeligt.dk