Overspisning er den hyppigste spiseforstyrrelse, men få kender til den

Den oversete overspiser
 
Overspisning er Danmarks hyppigste spiseforstyrrelse, men få
kender til den. I en kultur, der dyrker selvkontrol og det sunde liv,
ses overspisning som lig med en svag karakter og ikke et tegn på
en psykisk lidelse
 
Af Dagný Kristjánsdóttir og Jannie Pallesen
 
Hun er endelig hjemme bag en låst dør. Hun nåede heldigvis at gå forbi køkkenet
og igennem gangen, uden at der var nogen fra kollegiet der så hende. Selvom hun
selvfølgelig havde tænkt på at have en rygsæk og et par 'Magasin'-poser med ud at
handle for at kamuflere sine køb.

Hun åbner M&M-posen og stikker en håndfuld i munden, inden hun
begynder at hive varerne op af poserne: Ben&Jerry's is, Nutella, et franskbrød, en
smørkrans fra bageren, kakaomælk, seks Snickers. Det bliver ved. Posen med
M&M’s er næsten tom, da alle varerne er spredt ud over hendes seng.
Hun åbner det hele. Smager på det hele. Det kan ikke gå hurtigt nok. Hun sluger
maden og bliver hurtig mæt. Hun var jo ikke engang sulten i forvejen. Hun har
ondt i maven, men bliver ved alligevel.
Der ligger tom emballage over hele sengen, og hun har Nutella på sine
fingre. Hun kan føle skammen tage over. Hvorfor er hun så grådig? Hvorfor kan
hun ikke styre sig selv?
Heldigvis begynder sukkeret at påvirke hende. Hun bliver mere og mere
rolig, imens hun bliver ved med at småspise af isen, der ikke er nået at smelte
endnu. Til sidst bliver det for meget for kroppen, og Kirsten Madsen på 27 år
falder i søvn.
 
Last eller lidelse?
Vi spiser for meget i Vesten. Overvægt og fedme er velfærdssamfundets største
sundhedsudfordringer. For mere end ti år siden erklærede World Health
Organisation (WHO) fedme for en global epidemi. I dag er der på verdensplan
flere, der spiser sig ihjel, end der sulter ihjel.
Hver anden dansker er ifølge BMI-standarden over normalvægten, og
heraf er der 600.000, der kaldes svært overvægtige.
Sundhedsproblemerne følger. Flere og flere får livsstilssygdomme grundet fedme,
og det koster samfundet dyrt. Der bliver igangsat forebyggende indsatser.
Beskeden fra Sundhedsstyrelsen er klar: Spis seks stykker frugt og grønt og dyrk
30 minutters motion om dagen. ‘Livsstilsændring’ er på mode og individet skal
tage ansvar og vise selvkontrol.
Men midt i fedmeepidemiens guldalder er der en gruppe mennesker, der
lider af en spiseforstyrrelse, der gør, at de ikke kan kontrollere deres madindtag.
Kirsten Madsen er en af dem. Kirsten Madsen er ‘en overspiser’.
 
Atypisk og almindeligt
Overspisning eller 'Binge Eating Disorder' (BED) er en spiseforstyrrelse, kun få
kender til. Den kendetegnes ved hyppige spiseanfald forbundet med tab af kontrol
og stor skamfølelse. De store mængder mad bliver som regel spist i skjul.
Lidelsen ligner således på mange måder bulimi – bare uden efterfølgende opkast.
De fleste overspisere er derfor overvægtige eller har store vægtsving. Nogle få
bliver sent eller aldrig overvægtige. Disse overspisere lever en form for anorektisk
liv ind i mellem, hvor de dyrker overdreven motion eller holder sig fra mad i løbet
af dagen, indtil madorgiet melder sig. De er derfor i stand til at holde vægten
nede.
Lidelsen er endnu ikke en selvstændig diagnose i det danske system, men
er anført under kategorien ‘Andre atypiske spiseforstyrrelser’ på diagnoselisten.
Alligevel er overspisning den hyppigste spiseforstyrrelse i Danmark i dag, hvor
Sundhedsstyrelsen anslår, at 100.000 lider af overspisning. Det er flere personer,
end der lider af anoreksi og bulimi tilsammen.
Overspisning bliver en selvstændig diagnose på den internationale WHOliste
fra og med næste år. Som en reaktion på den kommende ændring, har
Sundhedsstyrelsen tidligere på ugen udstedt en satspulje på 20. mio. kroner til
indsamling af erfaringer om lidelsen og mulige behandlingsmetoder. Og det er der
gode grunde til.
I en rapport fra 2005 anbefaler Sundhedsstyrelsen, at halvdelen af alle
overspisere får specialiseret behandling for deres spiseforstyrrelse. I skrivende
stund er der kun en mulighed for det indenfor det offentlige system. De 50.000
overspisere kæmper således om 14 behandlingspladser om året på det
Psykoterapeutiske Center Stolpegården. Ventelisten er over to år.
 
Fedme, fysik og psyke
Der er ikke nogen tvivl om, at danskerne synes, at de overvægtige selv er
ansvarlige for deres vægtproblemer. I en megafonmåling lavet sidste sommer
lægger 86 procent af danskerne først og fremmest ansvaret over på den
overvægtige selv. Fire procent peger på vennerne og familien som de ansvarlige,
og samme andel giver samfundet ansvaret. En psykisk lidelse var ikke en af
svarmulighederne.
Psykologen Linda Lassen har i årevis behandlet overspisere og er forfatter
til flere bøger om spiseforstyrrelser. Hun fortæller, at man ikke hidtil har set på
overvægt som en mulig konsekvens af en psykisk lidelse. I stedet har man
fokuseret på, at fedme medfører negative psykiske følger, som for eksempel
depression.
Ifølge Linda Lassen er en af grundene til, at lidelsen er gået tabt i vores
bevidsthed, at vi er vant til at se på fedme som noget man selv har valgt.
»Fedme kan både være et symptom på en livsstilssygdom og en
spiseforstyrrelse,« forklarer hun.
Og det er ikke altid let at se grænserne, fordi mange søger trøst eller
belønning i mad uden at have en egentlig spiseforstyrrelse.
»Der er en glidende overgang fra at spise usundt, fordi man har det dårligt,
til at lide af overspisning,« siger Linda Lassen, og tilføjer:
»Men det er også svært at se, hvornår det er anoreksi, og hvornår det er en
slankekur, der har fået for meget fokus. Så det burde ikke afholde nogen fra at
tage overspisning alvorligt.«
Netop anoreksi er en lidelse vi bliver tvunget til at tage meget alvorligt i
sundhedsvæsenet, fordi den har den højeste dødelighed af alle psykiske lidelser.
Men det er ikke dermed sagt, at det skal gå ud over overspiserens rettigheder til
behandling og sympati. Overspisning kan nemlig også i yderste konsekvenser føre
til diabetes, kræft og endda død.
 
Selvskade i kageform
Kirsten Madsen isolerede sig fra omverdenen. Aflyste alle aftaler for at sidde
alene på sit værelse og spise, for det var det eneste, hun kunne overskue. Hun var
ikke sjov nok. Ikke pæn nok eller tynd nok til, at andre gad omgås hende. Det var
hun sikker på. Så hun gemte sig bag lukkede døre og vendte sig mod det eneste,
hun vidste aldrig ville afvise hende; Maden.
Overspisning er en psykisk lidelse, der kommer til udtryk i et sygt forhold
til mad, selvom det dybest set ikke handler om mad. Det handler om kontrol over
uvelkomne følelser.
Hanne Kirkegaard, psykoterapeut MPF, har specialiseret sig i terapeutisk
behandling af patienter med overspisning. Hun forklarer, at det er typisk for
overspisere, at de har lavt selvværd og har svært ved at tage ejerskab for egne
følelser.
»De har i det hele taget svært ved at åbne munden og udtrykke en følelse
eller et behov. Så når en ubehagelig følelse begynder at trænge sig på, bliver
maden brugt som en dæmper på den følelse.«
"Psykisk smerte er en form for højnet selvbevidsthed. Men når man spiser,
trækker man bevidsthedsniveauet ned og koncentrerer sig i stedet for om smagen
af maden i munden. På den måde kan maden få tankerne og følelserne på afstand
ved at spise.
Ligesom nogle mennesker skærer i sig selv for at føle en anden form for
smerte end den psykiske, vender overspiseren sin bevidsthed mod den kropslige
eufori, sukker og fedt medfører. Her bliver kniven bare rettet mod kagen, i stedet
for mod inderlåret".
 
Skam over kontroltab
Det er to år siden, at Kirsten Madsen opdagede, at der var noget der hed
overspisning. Indtil da troede hun bare, at hun ikke kunne styre sig selv. At hun
var et svagt menneske.
Hun faldt ved et tilfælde over et interview med en overspiser i et magasin.
Hendes hjerte bankede, mens øjnene hurtigt flakkede over de skrevne ord. Hun
nikkede genkendende til flere og flere af de ting hun læste, og lige så stille
begyndte tårerne at løbe ned ad hendes kinder. Hvilken lettelse. Hun var syg. Ikke
et dårligt menneske.
Ifølge Hanne Kirkegaard er overspiserens hverdag i høj grad præget af
skam. De føler skam over den manglende kontrol over deres madindtag, og de
føler sig svage, grådige og endda dyriske.
»Men de føler også skam, når de går ud i samfundet og måler sig med de
tynde. Fordi der er en nedvurderende stigmatisering af de overvægtige, det er der
ingen tvivl om.«
Lone Grøn, der er cand.mag. i religionsvidenskab og medicinsk
antropologi og projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut, bakker op om Hanne
Kirkegaards erfaringer. Hun forklarer, at det kan anses som direkte amoralsk ikke
at kunne styre sit madindtag.
»Hvis du skal vise, at du er en god samfundsborger eller et godt og
moralsk menneske, så gør du det igennem at have styr på dine hverdagsvaner og
dine forbudte lyster,« siger hun.
 
Kroppen kan ikke skjules
Denne udvikling har givet kroppen, og i særlig grad kroppens udseende, en langt
større social og psykologisk betydning, end den tidligere har haft. Det forklarer
bioetiker og teolog Mickey Gjerris, der er underviser i Krop og Etik ved
Københavns Universitet og medlem af Etisk Råd.
»Kroppen er blevet symbolet på, om du er et godt menneske eller ej. Hvis
ikke man dyrker den sunde og perfekte krop, er man afviger i et samfund præget
af sundhedsideologien,« siger Mickey Gjerris.
Kirsten Madsen blev mester i at skjule sine indkøb og sit madindtag. Men hun
kunne ikke skjule sin overvægtige krop. En krop, der vidnede om manglende
selvkontrol og usunde vaner. En krop, samfundet fordømmer.
»Det er meget finere at lide af anoreksi, end at lide af overspisning. Det er
det, som er allermest skamfuldt,« slår Hanne Kirkegaard fast ud fra sine erfaringer
med behandling af spiseforstyrrede.
Kirsten Madsen nikker genkendende til idéen om et hierarki indenfor
spiseforstyrrelser.
»Jeg tænker, at anorektikeren må få noget mere respekt for at have så
meget kontrol over sig selv.«
 
Kirsten Madsen er et dæknavn. Hendes rigtige navn kendes af redaktionen.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Overspisning er den hyppigste spiseforstyrrelse, men få kender til den