Overfald gav mig styrke

Anonym

Jeg troede det var omvendt. Fuldstændig og absolut omvendt. At styrke handler om at være stærk. Være tapper. Holde hovedet oppe. Overleve, se godt ud samtidig, og sejre. At styrke handler om at være urimelig modig og kunne tage kampen op mod uretfærdighed. At turde rejse sig. 

Jeg opdagede at jeg havde misforstået det. Jeg var så heldig, og ja, jeg mener i alvorligste forstand heldig, at jeg blev overfaldet på gaden af 3 fyre og en peberspray. Og det var den oplevelse der viste mig, at min største styrke aldrig har været tapperhed og kampgejst, mod og en "no-fear" attitude. Jeg troede, at når jeg selv bar de tunge indkøbsposer, i stedet for at tage imod min kærestes tilbud om at bære, så var jeg stærk. Jeg kunne selv. Jeg troede at, ved ikke at fortælle mine veninder, at jeg faktisk var skidebange for at mit firma var på vej mod afgrunden, så var jeg tapper. Jeg troede at, ved ikke at ringe til min mor når jeg var allermest frustreret og havde lyst til at kyle det der forbandede liv fra mig, så var jeg en overlever, en der sejrede, så viste jeg tegn på styrke. Jeg var sikker på, at når jeg ikke fejrede mine sejre, og stod ved at jeg faktisk er unik og ekstraordinær i det jeg laver og den jeg er, så var jeg ydmyg. Så var jeg et forbilede. Jeg skulle jo ikke være en af de der kvinder der fylder eller praler.

Den ultimative styrke er sårbarheden. Den de fleste af os ikke tør vise hinanden på grund af frygt. Frygt for alle de ting vi har lært gennem vores opvækst. At vi ikke må græde, at vi ikke må skille os ud. Sårbarhed er ikke det samme som at være ked af det. Sårbarhed er at turde at stå ved alt det der er lige nu og lige her. Det er det børn kan, indtil vi voksne lærer dem at lade være.

 Har I lagt mærke til hvordan børn kan skifte tilstand fra sekund til sekund? Et åndedræt der starter med et hyl og slutter med en latter lige fra hjertet? Det er det sårbarheden handler om. At turde slippe kontrollen og det polerede glasbillede, som ingen, inklusiv dig og mig, nogensinde kan leve op til. Good news Juliet, du fylder lige præcis det du fylder, hverken mere eller mindre, så du behøver ikke bruge mere tid på at måle og veje. Har du set hvordan jorden ser ud? Den er rund, fyldt med marker, og der er lige så meget plads til dig som du har brug for, du skal bare selv indtage pladsen og trykke "start".

Mit overfald lærte mig hvad sårbarheden er for noget. Da jeg fandt ud af hvor sårbar jeg i virkeligheden er som menneske, der på skadeståen på en briks, derinde bag alle de masker der vikler sig ind i hinanden, når jeg igen forsøger at gemme mig for virkeligheden, der fandt jeg styrken. Jeg havde ingen ide om hvor sårbar jeg i virkeligheden er, og derfor har jeg aldrig været i stand til at passe ordentligt på mig selv. Jeg opdagede at jeg ikke er lavet af stål og smedejern, men at jeg er lavet af energi som jeg selv kan bestemme farven på. En energi så stærk at jeg kan rejse mig i hvad som helst, når blot jeg står ved den, og tør vise verden hvad jeg i virkeligheden er lavet af. At gå ind i et rum med den tilstand jeg nu engang er i, lige nu i dette sekund, at stå ved det og alligevel blive stående, det er ren råstyrke. De mest inspirerende mennesker jeg har set, er mennesker der tør være grimme på en scene - de bliver så smukke af det. Mennesker der tør sige kønsvorter og Birger Christensen i samme sætning. Sårbarheden handler om at turde slippe kontrollen og turde være den du er, uden at dømme dig selv ude. 

Jeg har blogget i et par år nu, og jeg har gang på gang oplevet, at når jeg viser min sårbarhed, så rammer jeg langt bredere end når jeg viser mit seneste køb fra Marc Jacobs. Jeg var bange for at at skrive ærlige indlæg, for så ville folk jo "have noget på mig". Faktisk blev jeg rådgivet af en kendt redaktør til at passe meget på hvad jeg skriver om mig selv. Men det handlede ikke om mig - det handlede om hendes frygt. Mange prøver at fortælle dig hvad du skal gøre og hvad der er godt for dig. De vil ikke at du skal finde dine egne svar, de vil at du skal tro på deres. Selvom det måske lyder enormt urtet, så er svarene indeni dig selv, men det kræver du tør finde din sårbarhed og stå ved den. (peaceful warrior citat)

"Jeg har skidt i bukserne" - jamen så er der jo ikke så meget at diskutere. Jeg har en masse fantastiske mennesker omkring mig der jævnligt stiller det samme spørgsmål: Hvordan tør du være så ærlig? Er du ikke bange for hvad folk vil sige? Jo, jeg var engang rigtig bange for hvad folk ville sige eller skrive om mig, men det var dengang jeg skrev gennem et filter, en idé om hvordan mine indlæg burde være, og hvilken vinkel jeg så bedst ud fra. Jeg var rigtig bange for hvad folk skulle skrive, for jeg kunne ikke leve op til min egen tekst - jeg blev usikker og var bange hver gang nogen havde skrevet en kommentar til mine indlæg. Efter jeg har lagt stilen om og skriver gennem min sårbarhed, kan jeg idag skrive indlæg med en råstyrke der skaber ringe i vandet som aldrig før. I dag er jeg ikke bange for svar, kommentarer eller meninger, for jeg behøver ikke huske hvad jeg har skrevet, det kommer nemlig fra sårbarheden, der er ikke noget skjult, der er ikke noget der er hemmeligt, så jeg har intet at frygte.

Kan jeg glemme sårbarheden? Ja for pokker! Min looking-goodness kommer jævnligt på besøg, men så er det jo heldigt at jeg altid har muligheden for at begynde igen.

The time is always now.

Og med disse ord ønsker jeg jer allesammen et fantastisk 2011 med masser af succes, glæde, kærlighed, nærvær og ikke mindst sårbarhed.