Lavt selvværd set i et nyt perspektiv

Anonym

Om selvværd. Har man oplevelsen af at føle sig forkert, ikke rigtig værd at elske, at man grundlæggende ikke er helt OK som menneske (i hvertfald ikke lige så OK som andre mennesker), så bliver det tit beskrevet som manglende selvværd.

Og oplever man det, og ønsker at gøre noget ved det, så er det nærliggende at prøve at løse problemet ved at gå på jagt ude i verden efter noget selvværd man kan ”få på sig”, som man kan tilegne sig. For som beskrivelsen siger så lider man jo af en mangel – af at noget er mistet, ødelagt eller forsvundet.

Hvis du også kender følelsen af manglende selvværd og ikke har haft held til at finde mere af det, så vil jeg gerne give en beskrivelse af hvor det egenlig kommer fra og nu er blevet af, som jeg håber kan være en hjælp i ”jagten”.

Vi bliver født ind i denne verden med uspoleret selvværd. Ikke fordi babyer er bevidste om dette, men på grund af det modsatte, nemlig at tanken om at de ikke er OK præcis som de er, simpelthen ikke findes i deres sind (endnu).

Når vi så vokser op og interagerer med vores forældre, pædagoger, kammerater, etc., så sker det at vi oplever at få at vide at vi gør noget galt, noget de synes er forkert. Og når vi får kritikken fra mennesker der er vigtige i vores liv, som vi tænker ved bedst og som vi ikke vil risikere at blive skilt fra (som f.eks vores forældre), så er det meget let at tro at det er sandt. Og ikke bare at det vi gør er forkert, men at det er os der er noget galt med: ”Du er pivet”, ”Du er grådig”, ”Du skaber dig”, ”Du tænker kun på dig selv”.

Når vi så på denne baggrund begynder at få tanker om at der måske er sider af os der ikke er OK, og vi tror at de er rigtige, så er det at oplevelsen af ”dårligt selvværd” bliver skabt.

Senere i livet kan der dukke utallige andre emner og egenskaber op, der kan spille ind, som vi måler os op i mod: ”Det er smukt at være tynd”, ”Det er sejt at være god til sport”, ”Det er taber­agtigt at ryge”, ”De flittige får succes”, ”Man skal være lykkelig”, etc.

Og hver gang vi tænker at det er rigtigt OG at vi desværre ikke opfylder kriterierne, så lægges der mere til tankerne om at vi ikke er OK – og oplevelsen af det lave selvværd kan vokse. (Men hov, hvordan kan noget der er lavt, vokse...? – Det paradoks skal jeg nok vende tilbage til).

Én illustrerede det engang sådan her: Når vi bliver født er vores selvbillede, vores kerne, som en ren, klar diamant. Efterhånden som vi så kommer til at tro på tanker om at der er noget forkert ved os, at vi ikke er OK, så er det som om diamanten begynder at blive dækket af hestepærer. Vi begynder at se fejl ved os selv, ikke blot ved hvad vi gør, men ved hvem vi er som menneske. Og efterhånden kan man helt miste diamanten af syne, og tilbage er blot en stor bunke møg.

Frastødt af det selvbillede og med et håb om at andre ikke får øje på vores indre møgbunke af fejl og mangler, kan vi så prøve at få fat i noget neglelak og forsøge at forskønne den. ”Neglelakken” kan f.eks være et prestigefyldt job eller at knokle hårdt og være ydmyg, at få den rigtige kæreste og gå i det rigtig tøj, at have en toptrimmet krop, hænge ud med de rigtige mennesker, osv.

Og går den strategi godt, kan neglelakken få den indre bunke hestepærer af fejl og mangler til at skinne, så vi næsten tror på at det er en diamant igen. Og selv om det ikke lykkes helt, kan vi måske være heldige at omverdenen i det mindste får det indtryk, at vi er helt OK, når den ser vores bedrifter og resultater udadtil.

Går den strategi derimod ikke godt og vi føler at vi ikke duer til at være ”gode nok” ude i verden, så bekræfter det bare oplevelsen af, at vi desværre ikke er OK.

Det der kan være en hjælp i denne situation, er at se at det ”dårlige selvværd” ikke er solidt. Bunken af hestepærer, alle vores indre fejl, mangler og skyggesider, er alt sammen lavet af tanker. Tanker som vi er kommet til at tro på, om at der er noget galt med os, eller at der er noget vi mangler. Men vores medfødte sunde selvværd – diamanten - kan ikke gå i stykker eller forsvinde, vi kan blot uskyldigt komme til at tro at det er (Og ja, de tanker kan føles MEGET virkelige og ubehagelige).

Lavt selvværd er ikke en mangel på noget, det er tværtimod et tegn på at der er for meget. For mange negative tanker som vi holder fast i og tror er sandheden om os. Det er derfor man kan føle at ens lave selvværd ”vokser”.

Hvis du lige nu forestillede dig at alle de bekymrede, selvkritiske, triste, negative tanker du måtte have om dig selv, forsvandt. Puff! – At de simpelthen ikke eksisterede længere i dit hoved. Hvor ville det lave selvværd så være?

Det ville være forsvundet, for det er lavet af tanker.

Og tilbage ville være din sunde medfødte oplevelse af at være dig, og du ville føle dig fuldstændig hel og glad.

Når de negative tanker driver bort, dukker selvværdet automatisk frem igen, for det har aldrig været forsvundet. Under bunken af møgtanker er du 100% OK.

”Men hvad hjælper det mig at vide at mit dårlige selvværd skyldes tanker, hvis det stadig føles ubehageligt?” vil nogle måske indvende.

Pointen er at vores tanker aldrig er solide, fastlåste. De er blot billeder og ord der dukker op i vores sind, og som konstant kan ændre sig, medmindre vi holder fast i dem. Og følelsen af dårligt selvværd er ikke andet end følelsen af disse tanker.

Hvis vi tænker at vores lave selvværd er en konkret fejl ved os, ved vores personlighed eller psyke, så kommer man let til at tro på de tanker som var de hårde fakta: ”Jeg er en person med lavt selvværd”.

Og så længe man holder fast i de tanker, så er det den oplevelse man har.

Og så kan positive bekræftelser eller at lede efter årsager til problemet i fortiden, osv, let blive som at putte mere neglelak på den indre møgbunke, for man prøver at reparere noget, der ikke er gået i stykker.

Virkeligheden er at du kan have alle mulige tanker om dig selv. Og at der, så snart du ser at du ikke er nødt til at holde fast i de vanlige negative tanker om dig selv, automatisk vil dukke bedre, mere lyse og positive tanker frem.

Fordi du var aldrig hverken neglelakken eller hestepæren – du har hele tiden været diamanten.

Bedste hilsner,

Jacob