

Her de 5 største udfordringer for kvinden i vor tids nye parforhold og kærlighedsliv.
Mange kvinder i dag oplever frustration, usikkerhed og ked-af-det hed i deres kærlighedsliv.
Og vi mangler meget ofte både konkret viden og redskaber, der kan hjælpe os med at forstå, hvad der er det egentlige problem, eller den egentlige årsag til vores lunkne fornemmelse for parforholdet.
Det kan være vi:
- Føler os tændt af, af ham
- Vi er usikre på os selv som kvinde – måske vi går med tanker om, om vi er gode nok, attraktive nok, lækre nok og sexede nok – og om vi er en af den slags kvinder, han har lyst til at comitte sig til
- Vi keder os
- Vi føler os lidt for ofte dårligt behandlet eller snakket til – og nogle gange krymper vi – og gør vores lys mindre
Den stærke kvindes 5 største udfordringer i kærlighedslivet:
Vores krav til kærligheden - vores længsler, drømme og behov som kvinde, er under kraftig forandring i disse år.
Vi står og skuer tilbage på vores forældres kærlighedsliv, og ved i os selv, at den model ikke virker for os.
Flere af os mærker også, at vi så føler os på ukendt jord – hvad er det så vi ønsker? Hvad virker?
Vi kan mærke, at vi længes – efter en speciel type kærlighedsrelation og efter at kunne lade vores styrke, lys og energi, skinne som kvinde.
At komme hjem i os selv og vide, at vi fortjener kærlighed – blot fordi, vi er den vi er.
Vi føler os usikre:
- Hvad er det præcis jeg vil have? Hvad er det for nye længsler, jeg mærker i mig?
- Kan jeg virkelig forvente at få det? (Nogle af os skammer os over at sige højt, at vi forventer ægte kærlighed)
- Hvad vil manden have i dag? Og hvordan kan jeg blive en attraktiv ”ny tids” kvinde?
- Hvordan får jeg alt det jeg ønsker?
- Og hvordan kan jeg vide, om jeg er med den rigtige mand. (Og hvorfor har jeg mødt så mange, som (slet) ikke var rigtige?
Denne artikel er til dig. Dig som godt kan mærke, at der er nogle udfordringer i kærlighedslivet, som du af og til bemærker i dit stille sind.
Udfordringer som du gerne vil have mere viden om.
For mange af vor tids kærlighedsudfordringer, kommer af, at vi mangler viden om hvordan vi navigerer i denne nye tid.
Fra mit arbejde med kvinder og kærlighed, har jeg bemærket, at vi især er udfordret på disse områder, som jeg dykker ind i herunder:
Kære kvinde, Hvordan tror du det ville føles, hvis:
Du turde forvente, at du har ret til at få lige hvad du ønsker og længes efter i parforholdet?
Rigtig mange af os, bærer stadig på nedladende historier om os selv, som fortæller os, at vi skal kæmpe, for at få kærlighed. At vi skal lægge låg på os selv, for at få kærlighed. At vi har alt for mange fejl, eller ”underligheder”, til at forvente kærlighed. At vi skal finde os i en vis portion b….. for at få kærlighed. At vi ikke må være for ”egoistiske” som kvinde, hvis vi skal forvente kærlighed.
Og så skruer vi automatisk ned for vores forventninger, og lader os nøjes med. Bl.a. fordi vores selvtillid i det skjulte lider voldsomt under de her, ofte ubevidste, tanker om os selv. Og vi kan blive rædselsslagne ved tanken om, at vi ikke er gode nok.
Lad dig selv et øjeblik blive ved denne tanke: Alle de nedladende tanker og din angst for at forvente at blive elsket, er nogle du har, fordi du har lært det. Det er tanker og overbevisninger vi alle har.
Og ja, rigtig rigtig mange af os, går og tror, at vi har lidt fejl og mangler.
Det har du ikke!
Det er nogle tillærte tanker, som især kommer fra det gamle kærlighedsparadigme, som vi er børn af.
Du kan lære at få modet til at udtrykke helt klart og tydeligt hvad der kan løfte og nære dig, og hvad din partner kan gøre, for at gøre dig glad. Og du har din fulde ret til det.
Hvordan ville det føles, hvis:
Du kunne blive i dig selv og udvise ubetinget selvkærlighed for dig selv og alle de u-perfektheder, som vi (selv) synes vi har.
At blive i dig selv, som:
At lade være at være henne i ham hele tiden, og i stedet have din primære opmærksomhed og energi, rettet mod dig selv. Og ikke på, at have din energi og opmærksomhed henne i ham, for at kunne aflæse, hvordan du skal justere din adfærd, for at få og beholde hans kærlighed.
Hvordan ville det føles, hvis:
Du havde alle redskaberne til at vurdere, om han er en ”ordentlig” mand. En mand der har potentialet til at indtage sin maskulinitet og være en partner, der kan rumme dig som kvinde.
Alt for mange kvinder ved ikke, hvordan de kan finde ud af, om han er "ordentlig". Vi ved ikke hvordan vi spotter en "god" mand. Et resultat er, at vi lidt for tit, støder ind i mister wrong. (Nogle af os alt for ofte).
Redskaber, som vil stille dig 1000 gange stærkere som kvinde i valget af mand.
Hvordan ville det være; hvis:
Du kunne åbne dig for forståelsen af, at vi står i en ny ”kærligheds-tid”: kvinder mærker en (for mange af os stadig ubevidst) længsel efter at blive elsket ubetinget for den vi er.
Vi finder ikke længere mening i at skulle prøve at justere på os selv, for at få kærligheden, opmærksomheden og attråen.
Vi længes efter et kærlighedsliv, hvor vi kan blive støttet i at nå vores drømme og vores højeste potentiale for hvem vi er.
Vi finder ikke længere tilfredsstillelse i, at vores primære energi ligger i at være tovholder på hjem, mand og børn.
Vi vil udleve os selv og vores potentiale og drømme - og pille de lag af os, der forhindrer vores lys i at skinne. Lag af skam, over-opofrelse og ”pleaser-mode”, som rigtig mange af os har taget på os, fordi det har vi lært i en tidlig alder, var nødvendigt for at blive elsket og få støtte.
Og, hvordan tror du det ville være, hvis:
Du som kvinde kunne gå ind i en ny kærlighedsæra med en dyb forståelse for, hvordan vi ærer og nærer både os selv som kvinde, og ham, som mand.
At være en kvinde, der i sit hjerte ved, at når hun åbner sig op for at forvente at blive mødt, elsket og attrået som en smuk, stærk og autentisk kvinde, så ”tør” hun også samtidig blive en kvinde, som ved hvordan hun med sin kommunikation, feminine energi og udstråling, kan blive et modstykke til manden, som han vil syntes er magisk tiltrækkende, feminin og smuk.
Som kvinde, kan vi åbne os op for ”nøglen til en mands commitment” – ved at lære, hvad der får ham til føle sig behøvet og anerkendt af os – og hvordan vi udtrykker det til ham i ord og handling.
For derigennem kan vi lede og inspirere ham ind i, hvordan han kan træde ind i sin maskulinitet, og blive den partner, vi længes efter.
Blot vil det ofte kræve, at han føler, han kan gøre en forskel for dig, berige dig. Og at du kan åbne dig op for det. Og mange mænd er lige så usikre som os, når det kommer til indholdet i vores nye kærlighedsrelationer.
Med de rette redskaber, og når vi står ved os selv som kvinde og ved hvordan vi ærer både os selv og ham, så vil skænderier, magtkampe og endeløse drænende diskussioner, blive nærmest overflødige.
Vi vil begynde at mærke nærheden, forbundetheden, passionen og mystikken holde sit indtog i stedet.
Vi begynder en ny rejse, hvor vi opdager os selv, ham og det maskuline fra et andet sted i os selv
Og for mange af os, kan det betyde, at vi ser vores forhold i et nyt perspektiv:
- Vi mærker et nyt commitment over for vores partner
- Eller vi ser, at det er tid til at gå
- For nogle af os, kan det betyde, at vi får lavet om på kedsomheden
- Og for andre, at vi nu ved med vores hjerte, at han ikke er en ordentlig mand for os.
Mange kærlige hilsner
Helena
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer