Jalousi - den forbudte følelse

Anonym

Jeg er dybt fascineret af skyggeprocesser. Der er så meget energi, som frigives, når vi afdækker, erkender og frem for alt accepterer fortrængte skyggesider i os. Når vi tør være dem vi i virkeligheden hele tiden har været, så er vi inde og røre ved kernen i os selv. Når vi er i kontakt med vores kerne, kan vi mærke, hvad der er rigtigt for os. Hvad det er for et arbejde, vi skal have, hvad det er for mennesker, vi skal omgås, hvor vi skal bo og hvilke værdier vi i virkeligheden har. Der bliver frigivet en masse energi, når vi ikke længere skal bruge så mange kræfter på at lade som om, vi er på en bestemt måde og frygte, hvornår nogen opdager, at vi i virkeligheden ikke er så gode, så perfekte, som vi tror vi skal være for at være accepterede og elskede. Og når vi først opdager alle de ressourcer, som alle disse skyggesider også indeholder, så går det op for os, hvor meget, vi er gået glip af.

For hvis vi f.eks. hele livet har lært at egoisme er det værste og har brugt mange kræfter på at være alt andet end egoistisk, så er vi også gået glip af alle de fantastiske ressourcer, der er forbundet med det at være egoistisk på den sunde måde. For er det ikke sund egoisme at sige nej til et arrangement i weekenden efter en alt for hård uge, hvor du har mærket tegn på stress? I stedet for at møde op og være fraværende og irritabel. Er det ikke sund egoisme at gøre noget i 2 timer helt for dig selv, som virkelig lader dig op og gør dig glad og faktisk gør, at du kan være nærværende og givende, når du er sammen med dine børn eller din elskede? Er det ikke sund egoisme, når du fortæller, hvad du har brug for i stedet for at forvente, at andre skal gætte sig til det?

Det er så vigtigt, at vi skaber balance i vores liv ved at vi er opmærksomme på, hvornår vi gør noget for meget og for lidt det modsatte. Måske er vi enormt positive altid, fordi vi har lært, at det er meget forkert at være negativ. Men vi går glip af alle de kvaliteter, der er forbundet med også at turde være negativ og kritisk.

Hvis vi hele livet kæmper med at være noget bestemt, så driver vi rovdrift på vores ressourcer og skaber ubalance. Det gør os syge på den ene eller anden måde. Vi går ned med stress, bliver udbrændte eller kroppen siger fra, og vi bliver fysisk syge.

Når vi tør være dem, vi i virkeligheden er, så bliver vi hele mennesker. Vi kan stille os selv det spørgsmål, som Carl Jung stillede: ”hvad vil du helst være -god eller hel?” For vi kan ikke være begge dele. Jo mere vi rummer vores såkaldt negative sider og følelser, jo mindre vil de styre os og jo mindre vil de paradoksalt nok fylde. Vi tror ofte det modsatte er tilfældet. At hvis vi først lukker de forbudte og ubehagelige følelser indenfor, så styrer de os for alvor og ødelægger vores liv. Men jo mere du accepterer og rummer disse følelser og giver dem plads og omsorg og lytter til, hvad de vil fortælle dig, jo mindre plads vil de kræve og jo mindre ravage vil de lave.

Jeg har altid haft et selvbillede af, at jeg var sådan en, som ikke blev jaloux på andre mennesker og var stolt af, at jeg sagtens kunne glæde mig over andres succes. Jeg har ikke brudt mig om andres jalousi, altid set ned på disse ”smålige” mennesker og samtidig frygtet andres misundelse på mig.

Men når man, som jeg, arbejder med skyggesider, så ved man godt, at der ikke er noget, vi ikke er! Vi er alle alt! Vi har alle følelser i os, vi har alle sider i os. Det er selvfølgelig bare meget forskelligt, hvordan vi handler på disse følelser, og hvordan vi lever disse sider ud. Hvis der er en følelse, som vi slet ikke mener vi har, ligesom jeg havde det med jalousi, så kan der være et vigtigt stykke skyggearbejde at gøre.

Efter jeg fik erkendt, at jeg også kan føle jalousi, så mærker jeg det RIGTIG meget! Og det fantastiske er, at i hver en følelse, som vi har gemt væk i det ubevidste, er der en stor gave. Gaven i jalousi er, at den er en tydelig vejviser i mit liv. Den viser mig, hvad jeg skal have handlet på, og den er en stærk drivkraft, da den også er tæt forbundet med vrede.

I et stykke tid har jeg mærket jalousien hver gang, jeg hørte eller så, hvordan andre psykoterapeuter eller psykologer havde masser af succes med deres kurser. Jeg mærkede vrede, kunne næsten ikke holde ud at se billeder af disse personer eller høre andre tale om dem. Jeg syntes også, de var lidt for frembrusende, når de reklamerede for deres kurser. MEGET uvant at tænke sådan og tillade disse tanker og følelser. Men hvilken kraft at være i disse forbudte følelser, turde mærke dem og mærke hvordan de transformerede sig fra vrede og følelsen af at være offer til handlekraft og mod til at tage ansvar for min egen succes i stedet for at være vred over, hvorfor andre skal have det så nemt og jeg skal kæmpe så meget. Pludselig kan jeg se, at denne før så forbudte følelse faktisk er en fantastisk vejviser til , hvad det er jeg ønsker mig i mit liv, og hvad jeg gerne vil opnå. Og at jeg bruger den fantastiske vredesenergi til at få handlet på mine drømme og til at overvinde min frygt for fiasko og for ikke at lykkes.

Har du også oplevet, at jalousien kan være en vejviser og drivkraft i dit liv?

Kh Lotte