Parterapi-parterapeut.dk i København

Hvorfor skal du ikke søge parterapi?

Der er både de gode og de fortvivlede årsager til at søge parterapi. Og i særlige tilfælde, skal du måske slet ikke søge parterapi.

De gode grunde til at søge parterapi

Hvornår er det godt at søge parterapi?

Der er mange gode grunde til at søge parterapi. Alt lige fra forebyggelse og livskvalitet til psykisk og fysisk sundhed. Som relationel psykologisk behandling er parterapi også mange gange mere effektiv end individuel psykoterapi/alkoholbehandling, fordi relationen og systemet inddrages. Andre igen, søger sexologisk parterapi for at få et bedre og sunder sexliv, i sigte mod faktorer der kendes som de Seks R'ere: Reproduktion, Relation, Respekt, Rehabilitering, Rekreation og Relaksation.

De fortvivlede årsager til parterapi

Hvornår er det akut at søge parterapi?

Omvendt – når nedenstående fire symptomer optræder i parforholdet, skal man skynde sig at søge parterapi, hvis man vil redde ægteskabet og familien – for da er skilsmisseraten meget høj. Men der kan også være eksempler, hvor man ikke skal søge parterapi. Dem kan du læse mere om nederst.

De fire faktorer kaldes jfr. Dr. John M. Gottman's forskning, for De fire apokalyptiske ryttere og de De fire skilsmissefaktorer. Som psykoterapeut med speciale i parterapi, har jeg i over 10 år anvendt disse principper hos Parterapi-parterapeut.dk. Jeg oplever både høj validitet i forhold til danske og internationale/blande par – når jeg ligeledes yder parterapi på engelsk. Du kan læse mere om Gottman's forskning inkl. The Four Horsemen of the Apocalypse and The Four Divorse Indicators i hans bog – Gottman, J. (2015). Principia Amoris: The New Science of Love (1. udg.). New York, NY: Routledge.

The Four Horsemen of the Apocalypse

Skilsmissefaktor nr. 1 – Kritik

Kritik handler først og fremmest om fingerpegning og kritik af partneren. Dernæst handler kritik om, at en eller begge parter føler sig bedre end den anden samt har en overbevisning om at parforholdet nok skal blive godt, så snart at den anden vågner op, tager ansvar, udvikler og forandrer sig. Når de kritiserer deres partner, er det paradoksalt nok i en tro om at partneren vil tage imod kritikken med kyshånd og lade sig oplyse. Det har dog ofte den diametral modsatte effekt, som ofte ender op i forsvar – Horseman nr. 2

Modgiften, der ses hos de par der mestrer konstruktiv kritik, er at udtrykke sig mere assertivt, konkret, handlings- og forandringsorienteret. Måske endda anerkendende og kærligt. Om ikke andet, så med et udtryk af mildhed og anmodning. Eksempelvis ud fra principper, som Ikke Voldelig Kommunikation/Girafsprog og Imagodialog.

Skilsmissefaktor nr. 2 – Forsvar

Forsvar handler om at forsvare og forklare sig inkl. justifikationer og retfærdiggørelser. Et forsvar kan også være et modangreb eller at vælge den uskyldige offerrolle. Forsvar opstår ofte, når man føler sig kritiseret eller angrebet (Horseman nr. 1) og har i princippet samme effekt som et egentligt angreb.

Modgiften, der ses hos de par der mestrer fravær af forsvar, er at tage en mindre del eller sin del af ansvaret samt at åbne op for at lytte og tale om problemet. Om ikke andet at man kærrer sig for partneren og dennes frustration og problem.

Skilsmissefaktor nr. 3 – Foragt

Med tiden kan kritik, forsvar og overlegenhed eskalere til foragt. Foragt er bl.a. kynisme, sarkasme, disrespekt, irettesættelser, nedladenhed, fornærmelser og hån. Det omfatter eksempelvis naming, blaming, claiming og eyeballing. Foragt er jfr. div. forskning (Kiecolt-Glasers et a.l) den værste og mest kritiske faktor der, på linje med skænderier, påvirker både immunforsvar og helbred.

Modgiften, der ses hos de par der mestrer fravær af foragt, er anerkendelse, påskønnelse og taknemmelighed. Disse par scanner hele tiden for ting at påskønne, frem for ting at kritisere. Det leder til endnu mere taknemmelighed, som også er en effektiv modgift mod mange andre ting, som fx utilfredshed, frustration, stress, angst og depression.

Skilsmissefaktor nr. 4 –  Stonewalling

Stonewalling, eller muren, er et udtryk der stammer fra Watergate-skandalen og dækker over en afvisning af at ville lytte, kommunikere og samarbejde. I parforholdet er stonewalling dog sjældent ondskabsfuldt ment og mere et forsøg på lindring (self-soothing) og (selv)forsvar mod den overvældelse, som opstår når pulsen går op samtidig med at man ikke kan rumme mere og lukker af. I heteroseksuelle par kan det uden parterapi være svært for kvinden at forstå, da fænomenet primært optræder hos mænd. Fænomenet optræder dog, omvendt også i kvindelige homoseksuelle par.

Modgiften, der ses hos de par der mestrer håndteringen af muren, er selvregulering. At de formår at lindre (self-soothing) samt at minimere kritik, forsvar og foragt. Altså, at få pulsen ned samtidig med, at de bliver i kontakten og relationen til hinanden. De kan måske endda holde en pause, midlertidigt skifte emne eller bruge kærlig humor. En variant heraf, er kærlig berøring, et kram eller make-up-sex, som rehabilitering (håndtering af samlivsmæssige konflikter) i de ovenstående Seks R'ere.

To ekstra skilsmissefaktorer

Hvornår er det sidste udkald for parterapi?

Hvis der udover de fire ovenstående faktorer, også fremtræder gentagne mislykkedes reparationsforsøg inkl. et fravær af positive minder samt barske opstart på konflikterne med høj puls og overvældelse til følge, skal der med bestemthed søges akut parterapi. For da er risikoen for skilsmisse langt over 90%. Men næsten alle parforhold kan reddes med parterapi, hvis man vil.

Krise, utroskab, sygdom, død, tab, sorg og alkoholproblemer

Der kan selvfølgelig være andre akutte grunde til at søge relationel psykologisk behandling i form af parterapi. Den mest oplagte årsag er alkoholproblemer. Ifølge The Grand Study fra Harvard Medical School er den enkeltstående største årsag til skilsmisse, alkoholproblemer i parforholdet.

Der er ligeledes en klar sammenhæng mellem alkoholproblemer og følgevirkningerne hos voksne børn af alkoholikere samt alkoholproblemer og utroskab. Kriser som utroskab, død, tab, sorg og andre psykologiske udfordringer er ligeledes gode og legale grunde til at søge akut behandling i form af parterapi. Samtidig viser The Grand Study at sunde, kærlige og varme relationer i familien og parforholdet er en afgørende faktor for livskvalitet og sundhed. Samme evidens viser sig i den daglige praksis hos Parterapi-parterapeut.dk, der i over 10 år har været specialiseret i ovenstående emner.

Udvikling med parterapi eller afvikling med skilsmisseterapi

Hvornår skal du ikke søge parterapi?

Alle parforhold kan, med få og helt konkrete undtagelser, reddes med parterapi, hvis begge parter er parate, ønsker det og comitter sig. Selv ved alkoholproblemer og utroskab eller stress, angst og depression, som ofte går hånd i hånd med parforholdsproblemer.

Men der er også gode grunde, til ikke at søge parterapi. Det kan fx være, hvis man ikke ønsker at blive spejlet og at arbejde med sig selv eller kun ønsker, at det er partneren der forandre sig. 

Det er ikke alle, der altid ønsker forandring. Søren Kierkegaard er, uden at man helt kan fastslå kilden, citeret for at have sagt eller skrevet, at alle ønsker udvikling, men ingen forandring. I de tilfælde kan det være mere relevant at tale om afvikling end udvikling.

Så støtter Parterapi-parterapeut.dk op med skilsmisseterapi, så der kan ryddes op, lukkes ned, tages afsked og sørges færdigt, på den mest hensigtsmæssige måde. Det er selvfølgelig særligt vigtigt, hvis der fortsat skal samarbejdes om fælles børn. Eller i tilfælde af komplicerede sorgprocesser, der kræver sorgterapi.

Kasper Larsen, Psykoterapeut med speciale i parterapi

__________________________

Kasper T. Larsen
Psykoterapi, Parterapi, Sexologi, Imagoterapi og Access Bars
Læs mere http://www.parterapi-parterapeut.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Parterapi - derfor skal du ikke søge parterapi. Læs mere