"Hej søde" - er den værste vending

Anonym

"Hej søde" - er den værste vending

Gennem hele livet oplever vi, at ord - vendinger - sætninger bliver moderne. Især i den lille by, som jeg kommer fra, hvor vi åbenbart i 70'erne opfandt så særligt et ordvalg, at det kunne fylde artikler her og der.

Af og til er det fint nok. Når der er glimt i øjet. Når det ikke oser af noget, som evt. kan misforstås eller have klang af dobbeltbinding.

Længe nu.... lidt for længe til min smag, da jeg troede det var for de få og kun en lille kortvarig dille, skriver og siger mange "søde" i tiltaleform !!! Hm... umiddelbart mindede det mig om min ombejlede far, som kaldte alle sine damer for "skat", for tænk nu hvis han kom til at tale i søvne !
Med andre ord tangerer det overfladiskhed i mine ører.

Ikke nok med det. Det er også lidt nedladende i virkeligheden. Min datter på 23 og jeg får da sådan lidt associationer i retning af "lille ven", hvilket naturligvis er bandlyst. Sådan taler man bare ikke til andre mennesker.

Det værste er næsten, at når jeg gør opmærksom på det - en sjælden gang, og især til mennesker, som jeg holder af og har hyppig kontakt med - er det kun de få, der kan høre det eller se essensen i min apati.

Humoristisk set - og det er jeg heldigvis god til - kunne man sige, at med det jeg laver, så er det meget bekvemt - omend respektløst - at kalde alle for "søde", for i min sfære skifter mange mennesker jo navn, og det kan virkelig være noget af et arbejde at holde styr på. Men jeg prøver.
Jeg PRØVER virkelig, da det ligesom at nævne et andet menneskes navn ved en hilsen, tiltale - ja, omgang, er udtryk for RESPEKT.

Ah... det er dejligt at få luft. Og så er der ordet "mavefornemmelse".. hm.. det er jo meget længere end intuition, som vi altid har kaldt det, og hvad er der egentlig i vejen med det ? Hvornår flyttede intuitionen sig ned i maven ? Jeg spørger bare......