Frigør barnet i familien

Mange mennesker fortæller, at de først virkelig oplevede følelsen af ubetinget kærlighed, da de første gang stod med deres barn i armene. En følelse af at ville gøre alt, for at nære og beskytte denne kærlighed. Denne fantastiske følelse er nok det vigtigste fundament for relationen forældre – barn. Alligevel må mange sande, at udmagrende skrigeture, trodsalder, pubertet og et stresset hverdagsliv indimellem kan sætte denne livgivende og vidunderlige kærlighed på en prøve. Børnene vender på mange måder op og ned på hverdagslivet, selvom vi gør, hvad vi kan for at integrere og tilpasse både dem og os til situationen. Der hvor det bliver sværest, og hvor de største udfordringer dukker op, er når barnet begynder at vise sider, som vi ikke bryder os om. Sider, som ikke passer ind i vores billede af det perfekte barn og den perfekte familie.

At ændre eller acceptere
Vi har nu to grundlæggende muligheder: At acceptere barnets sider, eller forsøge at ændre dem. Da det ofte kan være svært at acceptere noget man ikke bryder sig om, går mange af os i gang med at forsøge at ændre dem, i kærlighedens navn. Man siger, at den eneste i verden man kan ændre er sig selv, og derfor bliver vores forsøg på at ændre barnet ofte et forsøg op af bakke med masser af kampe og konflikter til følge. Det paradoksale er, at ændringen først virkelig kan indtræffe i det øjeblik vi af et ærligt hjerte giver slip og accepterer barnet som det er. Problemet er, at de sider vi ikke kan acceptere hos vores barn, kan vi heller ikke acceptere hos os selv, og så længe vi ikke kan acceptere dem hos os selv, vil vi heller ikke ærligt kunne acceptere dem hos vores barn. Vil vi ændre på relationen til vores barn, må vi derfor skue indad et øjeblik og blive bevidste om hvad der foregår inden i os selv, i stedet for at fokusere på hvad vi vil ændre hos barnet.

Dit barn som spejl
De sider vi kan tricke på hos vores børn vil ofte være sider, som umiddelbart virker meget forskellige fra os selv.  Hvis aktiv, ambitiøs og omsorgsfuld er nogle af dine væsentligste karaktertræk, vil du gennem livet, bevidst eller ubevidst, have skubbet modsatte karaktertræk til side, for at kunne blive den du er i dag. For at udvikle en aktiv natur, har du måtte gemme din dovenskab til side. For at udvikle ambition har du måtte fortrænge din ligegyldighed, og for at udvikle omsorgsfuldhed har du måtte skubbe din trang til at være egoistisk til side. Jo mere du har gjort for at dyrke, udvikle og vedligeholde dine positive kvaliteter, jo mere har du måtte fortrænge deres negative polariteter. CG Jung kaldte stedet for disse fortrængte kvaliteter for skyggen . Skyggen definerer han, som en side af dig selv du ikke kan acceptere, og som derfor er forvist til skyggen. Ofte er skyggekvaliteterne så godt gemt, at vi ikke selv kan se dem. De er dog stadig en del af os, men i stedet for at se dem hos os selv, projicerer vi dem over på andre, bl.a. vores børn, der om nogen kan bringe os op i det røde felt. Som regel vil vi alt det bedste for dem, men ofte forveksler vi ”det bedste” med det vi selv er. En aktiv forælder vil have svært ved at rumme barnets dovenskab og passivitet. En ambitiøs forælder vil få røde ører, hvis skole/hjemsamtalen afslører, at barnet er ligeglad med at præstere eller sætte mål. En omsorgsfuld forælder vil have svært ved at stå model til barnets stædige egoisme. Vores børn er derfor perfekte spejle for vores skyggesider. Spejle, der kan vise os sider hos os selv, som vi ikke kan se. Sider, der kan være frygtelig provokerende, og sider, der kan være utrolig nemme at elske og holde af. Både de sider vi beundrer, og de sider der tricker os, er sider af os selv, som vi ikke kan se. Sider som vi tidligt har gemt væk eller skjult i forsøget på at udvikle de sider i os, der har gjort os til dem, vi er i dag.

Ubevidste skygger giver konflikt
Dette paradoks, at nogle af vores børn i den grad bliver projektioner af vores egne skygger, fører almindeligvis til masser af problem- og konfliktfyldte relationer, hvor en stor del af samværet til tider kan forekomme som en lang kamp. En kamp vi, som forældre, ofte går ind i under navnet: opdragelse, i forsøget på, med enten pisk eller gulerod, at få barnet til at ligne den, vi tror vi er. En kamp der indimellem kan give den gensidige kærlighed svære vækstbetingelser. Den kærlighed der under de rette vilkår kunne være det vigtigste brændstof i både børnenes og forældrenes liv.
Hvis vi ikke ved, at det er det der foregår, kan det ofte være svært at finde en vej ud af konflikterne.

Fra enten/eller til både/og
Er vi derimod bevidste om skyggens eksistens, kan vi bruge den til at skabe et mere harmonisk forhold til vores børn, og samtidig gøre os selv og vores børn mere helstøbte. Men da vi er vant til at fordømme eller at skamme os over vores skyggesider, kan det være svært pludselig at skulle se det positive i dem. Svært pludselig at skulle acceptere sider som f.eks. dovenskab, passivitet og egoisme. Vi er så vant til at tænke i polariteterne (+) og (-), at det kan være svært pludselig at se en kvalitet, vi altid har kategoriseret i (-), som (+). Vi må derfor tænke både/og i stedet for enten/eller; tænke i komplementære kvaliteter i stedet for (+) og (-).
For at kunne finde den komplementære side til vores positive kvaliteter, må vi spørge os selv hvilken positiv kvalitet, der ligger bag ved den negative. Hvad er den positive kvalitet bag at være doven, ligeglad og egoistisk? Svaret kunne være, at den dovne har en utrolig god evne til at være rolig og afslappet, og ikke lade sig stresse. At den ligeglade er god til at være sorgløs og ubekymret. At den egoistiske har en stærk vilje, og er god til at tage vare på sig selv og sine behov. Alle sammen sider, som en aktiv, ambitiøs og omsorgsfuld person sandsynligvis kunne have glæde af at udvikle noget mere af i sit liv.

At se og acceptere skyggen

Set i det lys bliver vores ”umulige” barn pludselig til en potentiel læremester, der kan hjælpe os med at udvikle de sider af os selv, som vi har fornægtet og gemt i ”skyggeboksen”.
For at kunne lære noget af det, må vi for et øjeblik gå tilbage til de negative sider, som vi tricker på; vores egne skyggesider, som vi ikke kan se og acceptere. For at få dem ud af skyggeboksen, må vi ærligt spørge os selv: ”I hvilke situationer kan jeg være doven, ligeglad eller egoistisk?” Til at begynde med vil vi formodentlig have svært ved at se, at det kan have noget som helst at gøre med os, da vi jo netop har brugt det meste af vores liv på at fortrænge det, og udvikle det modsatte. Bliver vi ved længe nok, vil glemte situationer imidlertid begynde at dukke op. Lidt efter lidt bliver vi opmærksomme på, at denne side faktisk også er en del af os. Dette er første vigtige skridt til at tage vores skygge tilbage. Næste vigtige skridt er at acceptere den. Det kan vi som regel kun gøre, hvis vi kan se, hvad den har gjort positivt for os i de situationer, vi nu er blevet bevidst om. Vi må kigge på en situation af gangen og spørge os selv: ” Hvad har jeg positivt fået ud af at være f.eks. doven i den konkrete situation? Hvad har det givet mig?” Et svar der kunne dukke op kunne f.eks. være ”pause”, ro, afslapning e.l. Hvis vi virkelig skal kunne finde det positive i en tilsyneladende negativ kvalitet, må vi lade svaret komme fra hjertet, frem for at lade hjernen forsøge at regne det ud. Kun hjertet kan finde gaven i det, som hjernen har kategoriseret som negativt.

Forvandling af relationen
Når først vi har accepteret skyggesiden, vil relationen stille og roligt begynde at ændre sig. Har vi f.eks. set og accepteret kvaliteten ”dovenskab”, vil vi helt automatisk selv begynde at blive bedre til at slappe af og finde ro. Samtidig vil barnet begynde at udvise mere aktivitet og handling, uden at vi har brugt hverken pisk eller gulerod. Hvor vi før stod i hver vores ende af en ubalance, vil vi nu have nærmet os midten, og begge have fået større frihed til at kunne rumme både aktivitet og afslappethed.

Jeg hørte først selv om dette, efter at jeg havde haft børn i mange år. Da jeg først fattede, hvad der var på spil, og hvad der ind imellem bragte følelser op i mig, som jeg ikke brød mig om, begyndte de mest fantastiske ting at ske i takt med, at jeg tog mine egne skygger tilbage. Jeg gik langsomt fra at forsøge at opdrage (læs: ændre dem) til at ændre mig selv, og først der begyndte forvandlingen for alvor, men tænk hvis jeg havde vidst det fra starten. Tænk hvis alle forældre vidste at de, til tider, provokerende og umulige sider hos vores børn, bare er et spejl af os selv. Tænk hvis lærere vidste at de børn, der tricker dem mest og tager mest energi, er potentielle lærermestre udi større personlig balance. Tænk hvis vi kunne ophæve vores ubevidste, men selvskabte dramaer og i stedet give glæden og kærligheden til hinanden lov til at blomstre.

Hvis du har lyst til at kigge nærmer på dine skyggesider, er du velkommen på

workshoppen "Find Lyset i Skyggen", som holdes næste gang søndag den 30.8. i Livsgalleriet i Hillerød.

Læs mere om den på min profil.

De allerbedste hilsner

Lone

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Frigør barnet i familien. Læs hvordan